Den er både rørende, sjov og medrivende. Men Det Kongelige Teater burde ikke røre den med en ildtang

Kommentar. Det Kongelige Teater lever måske nok op til den politiske aftale, når det handler om at spille store musicaler. Men lever de også op til aftalens ånd? Det har Berlingskes teaterredaktør svært ved at se.

Sådan så det ud, da »Billy Elliot« spillede på Det Ny Teater tilbage i 2015. Her en flyvende Carl-Emil Lohmann som drengen Billy med Miles Hoare som hans voksne alter ego. Thomas Lekfeldt

Musicalen »Billy Elliot« – hvem husker den?

Det er den, der handler om drengen, der vokser op i en nordengelsk minebys nøjsomme arbejdermiljø midt i Thatcher-tidens voldsomme arbejdskampe. Det eneste han vil er at danse. Men det er ikke helt foreneligt med omgivelsernes syn på, hvad en rigtig dreng skal.