Af flere grunde tror jeg ikke, at DRs tv-drama står over for en renæssance

Kulturkommentar: Dengang DRs dramaafdeling virkelig gjorde en forskel, var der en helt særlig »ånd« i arbejdet. Den er forsvundet i dag, og der er ikke udsigt til, at DR Drama kommer tilbage på rette kurs, mener Morten Hesseldahl.

Lars Bom, Mads Mikkelsen, Trine Pallesen, Erik Wedersoee, Charlotte Fich, Waage Sandoee og Lars Brygmann gør klar til optagelserne af successerien »Rejseholdet«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nils Meilvang (arkivfoto)
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I sidste uge fik DRs organisation endnu en organisatorisk bundvending, idet man nu og fornuftigt nok indrettede sig efter, at verden er blevet digital. I samme anledning skilte man sig af med det alt for magtfulde hovedkontor, medieafdelingen.

Forandringerne kommer kort tid efter, at man umiddelbart før produktionsstart skrinlagde den historiske storserie om Leonora Christina Ulfeldt og smed dramachefen på porten, som om han alene havde skylden for noget, der tydeligvis var resultatet af et større ledelsessvigt.

Dermed nåede den afdeling, der i flere årtier meningsfuldt har samlet danskerne og med kolossal gennemslagskraft profileret Danmark i udlandet, sit foreløbige lavpunkt, og intet i den nye organisering ser ud til at ændre på det.

Det var den daværende dramachef, Rumle Hammerich, der med »Taxa« fik sat serieproduktionen på skinner, men det var Ingolf Gabold, der med sine visioner for alvor fik løftet dansk tv-drama op på firmamentet.

Det var den daværende dramachef, Rumle Hammerich, der med »Taxa« fik sat serieproduktionen på skinner i DR. Her ses skuespillerne Jesper Lohmann og Peter Mygind, der var en del af castet i tv-serien. Fold sammen
Læs mere
Foto: ERIK JEPSEN (arkivfoto).

Talenter strømmede til, og der var i de år virkelig dividende for licenspengene. Det handlede om høj tv-faglighed, særlige greb, og så handlede det om ånd.

Som udgangspunkt skulle DRs serier være lige så underholdende som en Hollywood-produktion, men samtidig skulle der være en ekstra socialetisk dimension i fortællingerne, fordi man ville mere end bare underholdning. Man ville »den dobbelte historie«.

Midlet dertil var enkelt. Det hed »one vision« og gik ud på at stå last og brast med forfatteren (ikke instruktøren), så dennes ambitioner kunne indfries. For i modsætning til korte spillefilm, giver serieformatet mulighed for multiplots og et omfattende persongalleri. Serier minder på mange måder mere om litteratur end om film.

Der var desuden en endnu en vigtig regel: De administrative chefer skulle holdes ude af det kreative rum. For selvom de virkelig gerne ville »ind over«, så havde de intet relevant at bidrage med.

Og så var der det med »ånden«. Det er den, der eksempelvis kan lægge sig motiverende over et arbejdsfællesskab og giver én en fornemmelse af, at man har at gøre med noget vigtigere end bare at løse en opgave.

Ingolf Gabold forstod at udbrede ånd. Faktisk skulle der ikke andet til, end at han med sin bredskyggede hat og slængkappe skred gennem et lokale og manende bekendtgjorde: »Der skal drysses mere Mozart over manuskriptet!«

Det var jo ikke som sådan retningsgivende, men det gav alligevel en fornemmelse af, at alle skulle gøre sig umage, hvad man vitterligt også gjorde i de år. Resultaterne taler for sig selv.

Til sammenligning motiverede den nuværende generaldirektør behovet for den seneste organisationsændring med et løfte om, at seere og lyttere nu kan se frem til »stærke produktionsmiljøer med selvstændig udviklingskraft, agilitet og høj eksekveringshastighed.«

Af flere grunde tror jeg ikke, at DRs tv-drama står over for en renæssance.