Zombier i England

»28 dage senere« er en visuelt flot og opfindsom dommedagsvision, der desværre ender i banal horror-tomgang.

Ligesom kultinstruktøren George Romeros »Day Of The Dead« handler »28 dage senere« om en lille gruppe mennesker, der prøver at overleve i en post-apokalytisk dommedagsverden, hvor »levende døde« hærger i ruinerne af Englands storbyer.

Et smitsomt virus har skabt omfattende kaos og lagt landet øde, efter at militante miljøaktivister har lukket inficerede aber ud af et laboratorium. Sygdommen breder sig eksplosivt eftersom de, der smittes, forvandles til frådende, blodstørstige og kødædende monstre på jagt efter det sidste friske kød på det rå marked.

Alt er således brudt sammen, og den normalt så vibrerende metropol London fremstår pludselig som et dystert »Palle alene i verden«-scenario, da det unge cykelbud Jim (Cillian Murphy) vågner op fra 28 dages coma på et forladt hospitals intensivafdeling. Først er det sjovt at spankulere alene rundt i det mennesketomme London, men efter at være blevet overfaldet af en præst og hans glubske menighed og reddet af to andre overlevende, heriblandt den hårdkogte sorte pige Selena (Naomie Harris), begynder sandheden at gå op for ham i al dens gru.

HandlingenEt eksplosivt smitsomt virus, der forvandler mennesker til rasende zombier, hærger England, hvor en mand og to unge kvinder prøver at overleve.Den hippe skotske instruktør Danny »Trainspotting« Boyle har skrevet manuskriptet til »28...« sammen med forfatteren Alex Garland, hvis roman »Stranden« tidligere var forlæg for Boyles Hollywood-spillefilm af samme navn. Ligesom dén handler »28...« også om menneskeligt fællesskab og sammenhold overfor ydre trusler og indre splittelse, men dér hører enhver sammenligning op.

Uheldigt gearskifte

Filmen starter flot og imponerende gennemført i det øde, computermanipulerede London, hvor Jim vader rundt imellem væltede dobbeltdækkerbusser og blafrende pengesedler foran den monolitagtigte skyline. Referencerne til nutidens eskalerende vestlige medie- og forbrugskultur er skarpe og vittige. Det er visuelt opfindsomt og tankevækkende at se disse undergangstableauer (smukt fotograferet af »danske« Anthony Dod Mantle), men desværre skifter filmen gear i anden akt. Derefter ændrer den sig nemlig til at være en regulær genrefilm, en ganske vist hårdtpumpet energisk og uhyggelig, men også deprimerende forudsigelig zombiegyser med masser af chokeffekter og ulækkert splatterslaskeri i lange baner.

I slutningen, hvor Jim ofrer nogle andre overlevende (og forståeligt nok meget liderlige) soldaters liv til zombierne, for at redde Selena og deres unge veninde Hannahs dyd, begynder budskabet virkelig at stinke, og der er det nok en holdningssag, om man stiger af eller på. Solid tømmermandsunderholdning til en DVD-søndag derhjemme, bestemt, men ikke voldsomt meget at gå i biografen for.