Ziggy uden stjernestøv

Restaurant: Nyåbnede Ziggys på Halmtorvet bekender sig til det enkle café-køkken.

Caféerne står efterhånden for serveringen af en betragtelig del af byens restaurationsmåltider, og følgende er der opstået en helt specifik madstil, som vi for nemheds skyld her kalder cafékøkkenet. Cafékøkkenet efterligner på mange måder tendenserne i restaurantkøkkenet, men det er generelt mindre højtideligt:

Hvor mange af restauranterne i dag kører med menuer på 6-8 retter, kan man på de fleste af caféerne få stillet sulten af en enkelt stor hovedret - tre retter synes at være det absolutte maksimum. Saucerne, som er krumtappen i stort set et hvert restaurantkøkken, springer man let henover på caféen - en blendet, pestoagtig olie gør det ofte ud for smørelse. De sirligt turnerede grøntsager, knivskarpe udskæringer af kød og andre artisterier spilder man heller ikke tid og penge på i caféen.

Når det er bedst, tilbyder cafékøkkenet således tidssvarende, afslappet spisning til fornuftige priser. Men langt oftere benyttes den casuelle stil desværre som påskud til at springe over, hvor gæret er lavest under dække af at være moderne - og det til alt for høje priser. Man får næsten altid mere for sine penge, hvis man vælger en lidt dyrere, men til gengæld meget bedre »rigtig« restaurant som f.eks. Den Lille Fede, VB Square eller Hansens Køkken & Bar.

Med til den tidssvarende café-restaurant hører en markant, moderne indretning - disse krav lever nyåbnede Ziggys på Halmtorvet fint op til: Den minimale indretning med rå murstensvægge i kombination med enkle, kvadratiske borde i mørkt wengé-træ, lette stole i kærnelæder og klassiske lysekroner giver et coolt udtryk.

Hos guides lille-søsterorgan, AOK, som kan kunsten af at være ung med de unge, kan man læse om pre-clubbing, deep house og rare grooves, som angiveligt skulle finde sted på denne adresse, men det så vi nu ikke meget til den almindelige mandag aften, vi lagde vejen forbi.

Menukortet byder med syv hovedretter på et relativt stort udvalg for en café-restaurant. Priserne ligger mellem 140 og 150 kr., med mindre man vælger dagens vegetarret eller P(ersonale)-maden som begge står i 95 kr. - sidstnævnte var denne mandag chili con carne.

Min medspiser lod sig friste af dagens treretters, som bestod af skaldyrsconsommé, kalvetournedos og æbletærte til 255 kr. mens jeg gik a la carte. Vinkortet -en pakkeløsning fra en enkelt leverandør - var bestemt ikke ophidsende; vi valgte til at begynde med hver et glas chardonnay, jeg en årgang 2000 fra Yarra Glen i Australien (65 kr.), mens min makker nuppede en 2001 Terrazas Alto fra Chile (50 kr.).

Før det for alvor gik løs, fik vi et par af de snart obligatoriske små appetizers i form af rørt torskerogn og marinerede svampe med soltørret tomat.

Som egentlig forret fik jeg »Kokkens små specialiteter« (75 kr.), som bestod af en tallerken med et lille stykke bagt laks med tilbehør af mangetout-ærter marineret i sesamfrø, en velkrydret fiskefrikadelle, som lignede en dansker, men smagte af thai og en tætsmagende mousse af fuglelever (altså ikke foie gras). Hvor disse tre elementer var udmærkede, kunne jeg til gengæld godt have undværet et confiteret poussin-lår (fedtkogt lår af minikylling), som mest af alt smagte som et almindeligt ovnstegt kyllingelår, som var blevet genopvarmet.

Min ledsagers menu-forret var enkel men præcis i smagen. En fint klar consommé med god skaldyrsmag uden yderligere fyld og krydderi garneret med en velsmagende, fritteret, krokette-agtig pakke med kyllingefyld on the side.

Til hovedretten havde jeg svært ved at vælge mellem grillet svinekotelet (150 kr.) og Osso Buco (140 kr.). Jeg endte med at pege på grisekoteletten, som jo er et relativt sjældent syn på en moderne dansk restaurant - og det var der bestemt ingen grund til at fortryde, skulle det vise sig. Selve koteletten var stor saftig, flot mærket af mødet med grillen i både stegeskorpe og smag. Garnituren var lidt klodset, men ikke desto mindre velsmagende; der var tale om en kompot af grove stykker af rødbede og gedeost, som spillede fint sammen med grisekødet samt en rustik grødagtig polenta rørt med nødder. Havde man gjort sig den umage at udskære rødbeden lidt finere og styre dosseringen af kompotten, ville der have været tale om en virkelig flot og helstøbt servering.

Hvad vinen angår, viste det sig at jeg havde set rigtigt i at vælge gigondas fra Sydrhône til svin og rødbede, især hvis der havde været lidt mere dybde og koncentration i husets 1999 »Nectar du Terroir« - en prætentiøs titel, som viste sig at dække over et relativt jævnt kooperativ-produkt.

Min ledsager var langt fra så tilfreds med sin hovedret, som jeg var med min: Kalvemørbraden var meget mager og tør og skulle nok have haft lidt kortere tid på panden, selv om den var svagt rosa. Fondant-kartoflen bar ikke videre præg af at være kogt i andefedt eller klaret smør sådan som traditionen foreskriver, men mindede mest af alt om en groft udstukket ovnbagt kartoffel med skræl. Resten af garnituren udgjordes af et lille stykke brissel, skiver af stegt æble og pestoagtig sauce bestående af rødbede blendet med formentlig smør og muligvis også fond. Tilbehøret vakte associationer i retning af æbleflæsk i den grad, at min medspiser ønskede, at det var ham som havde fået en stor beskidt grisekotelet.

Dessertkortet bestod af fire forskellige retter samt ost - igen et pænt udvalg for en café. Jeg valgte hvid chokolademousse med passionsfrugtcoulis og ananaschips (70 kr.). Ikke ligefrem nogen stor nyhed på desserternes stjernehimmel, men moussen var let og fin og uimodståeligt velsmagende, så jeg var ikke ked af det. Min gæst følte sig ligeledes rimeligt godt kørende med hvad der lignede en æble-clafoutis-tærte belagt med et »æg« af let chokolade-sorbet. Kaffen, som kom fra stempelkande til 30 kr. per næse, var bestemt også i orden, og konklusionen var dermed klar:

Selv om det måske ikke havde været den allermest strømlinede restaurantoplevelse, man kunne forestille sig, havde Ziggys med en udmærket præstation placeret sig i den mere samvittighedsfulde ende af café-spektret, hvilket vi takserer til tre gode stjerner.