Kampen om ytringsfrihed på nettet er ved at udvikle sig til en del af vor tids væsentligste værdikampe. En lang række sager viser, at firmaer som Google, Facebook, Netflix og andre sociale medier i Vesten er presset af økonomiske hensyn og politisk korrekthed til at udelukke uønskede meninger.

For blot 14 dage siden besluttede ledelsen af det amerikanske streamingmedie Netflix sig til at lukke ned for et afsnit i komikeren Hassan Minhajs komedieserie »Patriot Act«. Hassan Minhaj, der er en af USAs mest populære komikere og af muslimsk afstamning, havde i sit show kritiseret Saudi-Arabien og dets leder Mohammed bin Salman. Hassan Minhaj lavede satire over Saudi-Arabiens mord på journalisten Jamal Khashoggi og påstod, at Saudi-Arabien stod bag terroren mod USA 11. september 2001. Det medførte en klage fra Saudi-Arabien, og i stedet for at støtte Hassan Minhaj besluttede Netflix sig til at stryge dette afsnit i serien.

Netflix er blevet en storspiller i international underholdning og har enorm indflydelse på, hvad verdens befolkning ser af film og serier. Blokeringen af afsnittet i »Patriot Act« medførte protester i den vestlige verden mod Netflix' censur, men foreløbig er det ikke lykkedes at ændre beslutningen.

Kina og Google

Sagen om Netflix er kun en enkelt af mange sager, hvor lande forsøger at presse amerikanske medier til indskrækning af ytringsfriheden. I mange år har Google og Kina haft et vanskeligt samarbejde, fordi Kina krævede censur på Googles sider.

I august 2018 afslørede netmagasinet The Intercept, at Google i samarbejde med Kina havde lavet en søgemaskine ved navn Dragonfly. Det viste sig, at Dragonfly kunne blokere for emner som ytringsfrihed og menneskerettigheder, så kinesiske borgere ikke kunne søge disse emner. Da oplysningerne kom frem i The Intercept ledte det til intern uro i Google, og at Googles leder Sundar Pichai måtte svare på kritiske spørgsmål i Senatet om Googles politik og om samarbejdet med det kinesiske regime.

Foreløbig har Google instillet planerne med Dragonfly.

En Google-medarbejder fyres

Men censur og indskrækning af ytringsfrihed foregår ikke kun efter pres fra udenlandske regeringer eller i samarbejde med udenlandske myndigheder. Google blev i 2017 rystet af en intern sag, hvor en medarbejder tilsyneladende blev fyret af politske årsager. En IT-medarbejder ved navn James Damore skrev i 2017 et notat om Googles medarbejderpolitik, hvor han kritiserede Googles interne forhold.

James Damore skrev, at Google var blevet et ekkokammer, hvor progressive og venstreorienterede holdninger dominerede, så man som borgerlig ikke turde fremsætte sine meninger. Han skrev endvidere, at der var biologiske forskelle på mænd og kvinder, og at kvinder havde det vanskeligt i IT-miljøet på grund af disse biologiske forskelle. Han ønskede ligestilling, men pegede på, at dette var umuligt på grund af de biologiske forskelle. Notatet stod først på Googles interne netside, men blev lækket til offentligheden i august 2017.

Notatet vakte voldsom debat og blev en del af værdikampen. Flere sager viser, at miljøet i de store IT-firmaer kan være præget af venstreorienterede holdninger og politisk korrekthed. Det havde for eksempel Facebooks leder Mark Zuckerberg åbent indrømmet i en senatshøring, men Googles ledelse brød sig naturligvis ikke om, at denne kritik blev fremsat af en medarbejder. Desuden mente ledelse og en del kvindelige medarbejdere, at James Damores udtalelser om kvinder og mænd var nedværdigende over for kvinder.

Sagen endte for Googles vedkommende med, at James Damore blev fyret i august 2017. I borgerlige kredse i USA blev fyringen set som en bekræftelse af, at de store mediefirmaer bliver styret af venstreorienterede medarbejdede, der tryner borgerlige medarbejdere.

Hadtale, krænkelser og fortalelser

Der er i USA en lang række sager, hvor kommentatorer er blevet smidt ud af medier, fordi de er kommet til at krænke folk eller grupper. Medierne er i stigende grad på vagt over for kommentatorer, der skriver eller siger noget, som kan tolkes som fornærmende eller hadtale. Denne tendens hænger sammen med den såkaldte identitetsbevægelse, hvor folks tilhørsforhold til en gruppe bliver stadig vigtigere og fortrænger individualismen.

Det var den type krænkelse af en minoritet, der lå bag fyringen af skuespilleren Roseanne Barr, der var stjerne i TV-serien »Roseanne«, der også blev vist på dansk TV. Roseanne Barr havde i maj 2018 tweetet om en tidligere Obama-medarbejder: »Det muslimske Broderskab og Abernes planet fik en baby.« Den noget kryptiske tekst blev opfattet som racistisk vendt mod den sorte tidligere Obama-medarbejder. Barr var en af de få skuespillere, der åbenlyst støttede præsident Trump og blandt borgerlige kommentatorer var påstanden, at TV-kanalen ABC havde politiske årsager til hendes fyring.

Den mistanke støttes af det forhold, at andre mediemedarbejdere har fremsat langt mere krænkende udtalelser på venstreorienterede medier uden at blive fyret, således blev journalisten Sarah Jong på  New York Times grebet i racistiske udtryk om hvide, uden at det fik konsekvenser.

Men andre årsager end krænkelser spiller også ind i den slags sager. CNN sparkede i 2017 den konservative paneldebatør Jeffrey Lord ud af CNN i 2017, fordi han på Twitter havde skrevet »Sieg Heil« til Angelo Carusone, der er præsident for Media Matters for America. Denne organisation er en venstreorienteret aktivistgruppe, der forsøger at ramme borgerlige kommentatorer gennem annonceboykot. Sagen var ifølge Jeffrey Lord og den borgerlige presse helt ude af sammenhæng med fakta, for Jeffrey Lord havde blot brugt »Sieg Heil« for at kritisere Media Matters for America for at benytte totalitære metoder. Men ud røg han. Udsmidningen af Lord blev bemærket, fordi Lord var en af de meget få kommentatorer på CNN, der udtrykte sympati for Trumps politik.

Også Facebook har løbende haft sager, hvor firmaet er blevet beskyldt for venstreorienteret censur. I 2018 fjernede Facebook således countrysangeren Wes Cooks sang »I Stand for the Flag«, tilsyneladende fordi Facebook mente, at sangens tekst var nationalistisk.

Balladen om Patreon

Det er de borgerliges påstand, at det specielt er borgerlige stemmer, der presses ud af de sociale medier. Flere har peget på, at platformen Patreon har været ude efter borgerlige.

Patreon er en platform, der blev stiftet i 2013 og hjælper folk både økonomisk og teknisk på nettet. Platformen har fået betydelig indflydelse på de YouTube-indslag, som i stadig stigende grad er af betydning for meningsdannelsen og er blevet en konkurrent til de etablerede medier. Ikke mindst borgerlige meningsdannere har stor succes på YouTube med op til flere millioner, der klikker ind for at se debatter og foredrag.

I juli 2017 blev den borgerlige YouTube-stjerne Lauren Southern udelukket af Patreon, fordi hun havde været engageret i Middelhavsområdet, hvor hun protesterede mod NGOer, der hjalp flygtninge og immigranter til Europa. Ateisten Sam Harris, der selv er en YouTube-stjerne, valgte at boykotte Patreon, ikke fordi han var politisk enig med Lauren Southern, men fordi han af princip var imod udelukkelse af politiske grunde.

I december 2018 udelukkede Patreon debattøren Milo Yiannopoulos, der kom frem i kølvandet på Trumps præsidentkampagne og var en udpræget provokatør, der snart faldt i unåde også i borgerlige kredse. Dernæst udelukkede Patreon debattøren Carl Benjamin, fordi denne angiveligt gav udtryk for homofobiske udsagn og havde kaldt medlemmer af den radikale højrefløj for »hvide niggere« i et YouTube-indslag. Carl Benjamin, der er borgerlig mediestjerne, svarede, at han hverken var homofobisk eller racist, men han havde brugt politisk ukorrekte ord for at håne netop hadefuld ideologi på en ironisk måde.

Udelukkelsen af Carl Benjamin fik atter Sam Harris og den populære YouTube-stjerne og psykologiprofessor Jordan B. Peterson til at kritisere beslutningen. Som en konsekvens af Patreons aktion besluttede Jordan B. Peterson og en anden YouTube-stjerne og studievært Dave Rubin at udtræde af Patreon og oprette deres egen platform som konkurrent til Patreon.

Værdikampen for fuld udblæsning

I den amerikanske offentlighed er sagerne om de store medievirksomheders varetagelse af ytringsfriheden et centralt samfundsanliggende, fordi Facebook, Twitter og blandt andet Google er blevet dørvogtere for den offentlige debat.

Præsident Trump har da også kastet sig ud i opgøret med en Twitter-bruger om, at disse virksomheder forsøger at undertrykke konservative stemmer: »Google og andre undertrykker konservative stemmer og gemmer information og nyheder, som er gode. De kontrollerer, hvad vi kan og ikke kan se. Dette er en meget alvorlig situation, som vi vil tage os af.«

Anklagen er, at virksomhederne med algoritmer sørger for, at konservative og borgerlige stemmer undertrykkes og fjernes. Beskyldningerne fyger frem og tilbage og virksomhederne afviser, at de har en sådan politisk tendentiøs politik, der hælder til venstre. Situationen er uafklaret, mens opgøret fortsætter.