Yahya Hassan vil stå tilbage side om side med de største i historien: »Han havde fat i det, poesien kan«

Yahya Hassan er død. Men i historien lever han videre, for det lykkedes »den statsløse palæstinenser med dansk pas« at gøre dét, ingen andre danske digtere nogensinde har gjort før, siger litteraturforsker.

Digteren, »præmieperkeren« og »den statsløse palæstinenser med dansk pas« er død.

Fremover vil Yahya Hassan stå tilbage i litteraturhistorien som en af de største digtere, Danmark nogensinde har haft. Den 24-årige digter har erobret en meget prominent plads i den danske litteraturhistorie. Det er en plads, der kun er ganske få mennesker forundt.