Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Tirsdag vidnede Mich Hedin Hansen, bedre kendt som Cutfather, i Københavns Byret i en sag, hvor Metronome Productions mener, at Cutfather og producerpartneren Joseph Belmaati har brudt rettighederne i forbindelse med et superhit.
Cutfather skrev i samarbejde med bl.a. Remee superhittet 'Superstar' i 2003 til den tidligere Popstars-deltager Christine Milton, og den blev et megahit. Efterfølgende blev en næsten identisk version lavet til Jamelia, og hun blev et kæmpehit i Storbritannien.
Men nu slæber Metronome X Factor-dommeren i retten for brud på rettighederne for kæmpehittet.
Sagen begyndte tirsdag, hvor en travl Cutfather vidnede. Han har ikke mange kommentarer til selve retssagen, som han kalder et fortolkningsspørgsmål af en producerkontrakt.
- Jeg syntes selvfølgelig IKKE, at vi har krænket nogele rettigheder, men ellers har jeg ikke så meget at sige lige nu, siger Cutfather til bt.dk.
Til gengæld erkender han, at den flere år gamle sag falder på et meget uheldigt tidspunkt. For mens han skal i retten, er der fuld tryk på forberedelserne til fredagens live-show, hvor Cutfather skal forsøge at få sine tre unge solister videre i programmet.
- Det er møgirriterende, at det falder lige midt i alt der her med X Factor. Med at finde sange og gøre deltagerne klar til fredag. Men vi holder tungen lige i munden, og så skal det nok gå, siger Cutfather og fortsætter.
- Vi har planlagt ugen lidt kreativt, og så prøver vi at passe det hele ind med programmet og deltagerne. Jeg får en del hjælp fra gutterne i studiet, og så er jeg ellers med på telefonen.
-
Cutfather er den eneste X Factor-dommer, der har alle tre deltagere tilbage i liveshowet, og selvom ugen har været travl, så krydser han fingre for, at både Rasmus, Sarah og Babou er med igen i næste uges liveshow.
- Jeg skal gøre mit allerbedste for, at det her ikke får konsekvenser for X Factor. Der skal jo helst ingen af mine i farezonen, siger en meget travl Cutfather.