Winehouse døde meget sandsynligt af alkoholmisbrug

Amy Winehouse havde skrottet stofferne, men var desværre blevet afhængig af alkohol i stedet. Det fortæller den afdøde sangerindes far i et nyt interview.

Amy Winehouse med sin mor og far. Fold sammen
Læs mere
Foto: DANIEL DEME
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De fleste regnede nok med, at det var stofferne, der tog livet af Amy Winehouse, da nyheden om hendes død ramte verden d. 23. juli 2011. Men hun var rent faktisk stoffri, det viste obduktionen, som blev foretaget umiddelbart efter sangerindens død.

Men nu står Mitch Winehouse, Amys far, frem og fortæller åbenhjertigt om datterens død og liv inden det sluttede i en alder af bare 27 år.

Han bekræfter, at Amy Winehouse var stoffri og havde været det i tre år, da hun døde.

Efter hun kvittede stofferne overtog en anden afhængighed dog blot den forhenværende. I en periode var det shopping og træning, der holdt sangerinden fra stofferne, men det blev lige så stille overtaget af et alkoholmisbrug. Et alkoholmisbrug, der meget sandsynligt har krævet hendes liv.

- Som det ofte er med afhængighed, så overtager en bare en anden, siger Mitch Winehouse, som netop har startet en fond i datterens navn på hendes fødselsdag d. 14. september.

Bebrejder Blake

Faderen fortæller i interviewet, at Amy Winehouse fik al den støtte hun overhovedet kunne få af både læger og familie.

- Ingen kunne have forudset hendes død. Hun var faktisk på vej til at få det bedre, fortæller Mitch Winehouse.

Han er derimod ikke så begejstret på datterens flamme og kortvarige husbond Blake Fielder-Civil, som han mener havde en meget negativ påvirkning på Amy Winehouse.

- Hendes liv skiftede retning, da hun mødte ham. Men der var ikke noget, jeg kunne gøre. Hun elskede Blake og han elskede hende, fortæller han.

- Det var en skam, han havde så mange problemer og trak Amy med ned i det. Hvis jeg kunne få et ønske opfyldt, ville det være at have prøvet mere insisterende på at få hende væk fra ham. Jeg prøvede, det gjorde jeg, men det lykkedes ikke, fortæller han.

Ny musik

Mitch Winehouse fortæller samtidig, at han er meget åben overfor at udgive musik hans datter har indspillet, hvis det er af ordentlig kvalitet.

- Hver uge får vi masser af mails fra fans, der vil vide, hvornår Amys hidtil ikke udgivede musik kommer i butikkerne. Jeg vil gerne udgive det, men det kun hvis det er af høj nok kvalitet, siger han.