Willumsen er en tegneseriemaler

J.F. Willumsen hentede inspiration i både varieteverdenen, tegneseriemediet og den gamle kunst for at skabe sin egen, nye kunst. Arken folder hans værk ud som et festfyrværkeri

Arkens udstilling med J.F. Willumsen har kunstnerens egen selviscenesættelse som et stort tema. Her ses han efter en genopstandelse fra de døde i maleriet »Himmelgåden« fra 1938. Pressefoto Fold sammen
Læs mere

J.F. Willumsen var en ener og en original, og det syntes han også selv.

Uden blusel placerede han gerne sig selv på en piedestal eller gengav i et maleri sig selv i dramatisk positur som en statue på en sokkel; laurbærkranset som en helt eller afbilledet som en halvgud svævende i universet efter sin genopstandelse.

Fremstillingen af selve forudsætningen for en genopstandelse er heller ikke uden ublu sammenligninger med malerkunstens største skikkelser, som en titel som »Tizian døende« kan indikere. Maleriet forestiller Willumsen selv i lændeklæde styrtende ned i en grotte; pensler og palet tabt på jorden. This is the end.

Fart og tempo

Men male kunne han på en særegen, patosfyldt og dramatisk måde med skarpe farver og teatralske kompositioner fyldt med fart og tempo. Jens Ferdinand Willumsen (1863-1958) blev en enmandshær i det 20. århundredes danske kunsthistorie.

Helt uden sammenhæng med parallelle strømninger som det abstrakt-ekspressive eller det geometrisk-nonfigurative maleri, der begyndte at dominere dansk kunst, eller for den sags skyld de Skagensmalere, der fejrede store triumfer, da Willumsen så småt bevæger sig ind på kunstscenen. For omgående at erobre scenen med en solid skandalesucces.

Denne særlige succes, der markedsføringsmæssigt er meget gunstig, er repræsenteret på udstillingen med en lille radering, »Frugtbarhed«, forestillende Willumsens gravide kone og nogle kornaks. »Frugtbarhed« blev første gang vist i 1891, hvor billedet var en stærkt medvirkende årsag til succesen på grund af skandalen på grund af sådan et billede af sådan en kvinde, der var så frugtsommelig. Flere end 20.000 mennesker betalte for at se udstilling i Kleis' Kunsthandel i Vesterbrogade 58 i København, der så samtidig er Den Frie Udstillings første udstilling.

Men mindst lige så tankevækkende som motivet var et lille digt på fransk, der kunne stå over hele Willumsens virke – og for den sags skyld ved indgangen til et hvilket som helst museum for moderne kunst. I Willumsenmuseets autoriserede oversættelse lyder et råd til den, der er i vildrede over nye former for moderne kunst:

Den gamle kunst har sit eget gamle sprog/ Som verden lidt efter lidt har lært at forstå./ En ny kunst har et nyskabt sprog./ Som man må lære, før man forstår det.

Afsættet i Willumsens malerier kan motivisk være nok så klassisk og bestå af mytologiske scenerier – men Willumsen forandrer scenerierne med sine iøjnefaldende, tegneserieagtige farver og bevidst primitive figuration med styrken liggende i fladen, som han må have set det hos Gauguin under sine rejser. Og så var der folkekultur og endog tegneseriehæfter som forudsætninger for billederne.

Koloristisk festfyrværkeri

Ligesom udstillingen på kunstmuseet i Aarhus for et par år siden har også Arken medtaget nogle af Willumsens egne udklipsmapper, hvor han samlede billeder fra aviser og andre medier som inspiration til sine figurer – og til den dynamik, der er i figurerne og i kompositionerne udstillingen igennem.

Arkens Willumsen-fortælling folder sig ud som et festfyrværkeri gennem salene og viser en række af Willumsens serier for netop også at påpege det serielle i billederne. Nogle af dem udgør forløb. Ligesom i en tegneserie. Men først og fremmest er det et nyt maleri, man kan lære at forstå.

J.F. Willumsen. Hvor: Kunstmuseet Arken, Skovvej 100, Ishøj. Hvornår: Tirsdage-søndage 10-17, onsdage tillige til 21. Til 13. januar 2019.