»Vi er dobbelt så gode, når vi er to. Nej fem gange.«

Sådan sammenfatter Steen Rasmussen sit succesfulde kreative parløb med Michael Wikke. De mødtes på DRs børne- og ungdomsredaktion i 1983, hvor de lavede kommende kultklassikere som »Robin Hat« og »Brødrene Bisp«, før de blev selvstændige under firmanavnet Græsted Film og Fjernsyn, der har produceret nyklassikere som »Flyvende farmor«, »Hannibal og Jerry« og ikke mindst julekalenderen »Julestjerner«, der er den mest sete DR-julekalender nogensinde.

Undervejs har de fra tid til anden overvejet, om de skulle udvide film- og fjernsynspaletten med en teaterforestilling, men det er altid blevet ved tanken. Indtil de blev kontaktet af Riddersalen, der gerne ville have makkerparret til at instruere – og spille hovedrollerne i – teatrets jubilæumsforestilling »Antons højre hånd«.

»Som filminstruktør møder du sjældent dit publikum, men teater, det er her og nu. Den stemning, det øjeblik, har altid fascineret mig ved teatret,« siger Michael Wikke.

»Så vi er simpelthen gået i teaterlære i vores høje alderdom, for hvis der er noget, vi elsker i vores firma, så er det nye udfordringer,« istemmer Steen Rasmussen.

»Antons højre hånd« bygger på en sand historie. I 1914 får teatermaler Anton Hansen til opgave at forvandle et tidligere syngepige-etablissement til teater – og får uventet hjælp af en lille dreng, der er blevet gemt under trappen af hans mor, en tidligere syngepige. En historie med afsæt i den virkelige verden – men med præcis de elementer af magi, skæbne og overraskelse, der har gjort Wikke-Rasmussen til et både elsket og genkendeligt brand.

»Det, der er specielt ved vores verden, er, at vi ikke ligner andre. Man kan altid se, at det er noget, vi har lavet,« siger Steen Rasmussen. »Vi er gode til at fortælle en ret stram historie med nogle ikke-traditionelle elementer; som den flyvende farmor og sådan noget. Det bliver ofte temmelig morsomt og temmelig spændende.«

»Ja, vi kan godt lide at tænke tingene på en anden måde, end man normalt gør,« siger Michael Wikke. »Når vi sidder og skriver og kommer til noget, der er lavet før, så siger vi altid: Hvordan kan vi gøre det på en ny måde? Hvordan kan vi vende det på hovedet og gøre det anderledes?«

Vi kender allerede virkeligheden

Derfor kommer vi heller aldrig til at se en socialrealistisk film, TV-serie eller teaterstykke fra Wikke-Rasmussens hånd.

»Virkeligheden er noget, folk skal være i, så skal vi nok forsyne dem med et eventyr, som kan bringe dem videre i deres almindelige hverdag. Vi skal ikke fortælle folk noget, de ved i forvejen, vi skal få dem til at se, at der faktisk er hudlapper på ryggen af en lille pige, der kan blive til vinger,« siger Steen Rasmussen med henvisning til filmen »Der var engang en dreng, som fik en lillesøster med vinger«, der, ligesom resten af Wikke Rasmussens produktion, har et opbyggeligt budskab:

Det er okay at være anderledes. For selv om man laver underholdning til hele familien, må der gerne være højt til loftet.

»Vi er meget optaget af livet store spørgsmål. Hvorfor er vi her? Sådan noget,« siger Steen Rasmussen.

»Ja, og liv på andre planeter,« tilføjer Michael Wikke.

»Livets store spørgsmål har altid været en grundpille i vores historier. De menneskelige grundvilkår – som retten til at være anderledes. Der ligger noget fundamentalt, nærmest mytisk, stof i det. Og så bygger vi en fabel op over det, som gerne må have noget med virkeligheden at gøre, men som har fået et lille twist,« siger Steen Rasmussen.

»Og så kan vi godt lide, at der er et håb, når man sidder og ser det, vi har lavet. En tro på, at der er et eller andet godt derude. Noget kærlighed. Det er vigtigt. Hvis du ikke har steder, du kan søge håb og få noget kærlighed, har du ikke den styrke, der skal til for at gå ud og klare dig i virkeligheden. Det er »a tough world out there«, det er det jo,« siger Michael Wikke og fortæller, at de har en grundprincip om altid at skabe i en god stemning undervejs i projektet.

»Der er nogle, der siger, at det skal gøre ondt, før det bliver godt. Men vi har den grundlæggende tanke, at det skal gøre godt, før det bliver godt. Vi tror på, at god energi spreder sig som ringe i vandet. Det er en drivkraft for os.«

Den gode energi fortsætter de næste mange år, hvis det står til makkerparret.

»At gå i arbejdsrummet sammen og tænke tanker, det er det bedste i verden,« siger Michael Wikke, mens Steen Rasmussen nikker.

»Det er ikke engang løgn. Man kan være sløj og syg, men hvis man går ind i det rum, som vi har brugt 30 år på at bygge, så sker der sgu noget. Lige på stedet. Når jeg kigger tilbage på alle de film og TV-serier, vi har lavet, så kan jeg godt tænke: »Hvor kommer den energi fra?« Men den kommer fra det der daglige arbejdsrum. Vi kan simpelthen få det til at sprøjte af sted i en rimelig kvalitet, hvis vi holder hinanden i ørerne. Det er det, vi har gjort hvert år. Vi skærper hinandens ideer. Det er fantastisk stadig at kunne bringe hinanden nye steder hen efter 30 år, og vi har stadig alle mulige drømme, der skal realiseres. De bliver ikke færre med årene.«

»Antons højre hånd« kan ses på Riddersalen 18.februar - 1. april.