Weiweis underlige valg

Foto: Thomas Lekfeldt. Lars Rix, kulturredaktør.
Læs mere
Fold sammen

Den kinesiske kunstner Ai Weiwei er rasende dygtig. Det kan enhver, der ved selvsyn har oplevet hans værker, skrive under på. Han formår med simple virkemidler at favne den store historie eller med sylespids præcision ramme lige netop der, hvor det gør allermest ondt på systemet.

Det har allerede gjort ham verdensberømt og feteret, men også frygtet da hans kunst er af en sådan karakter, at den får beskueren – folket om man vil – til at tænke og stille spørgsmålstegn ved magtens strukturer. Om det så handler om information, ytringsfrihed, menneskerettigheder, penge eller nationalisme. Det har både kostet ham gigantiske bøder og lange fængselsophold, men alligevel bliver han ved.

Nu har Ai Weiwei åbenbart set sig sur på Danmark. Først var der sagen, hvor han ikke kunne købe et større antal legoklodser fra virksomheden i Billund til et kunstværk, og i denne uge meddelte han så, at han trækker sig fra to udstillinger i Danmark på grund af vedtagelsen af de danske asylstramninger.

Dels skal værket »Yu Yi« på Aros i Aarhus nu fjernes fra udstillingen »A New Dynasty - Created In China«, og samtidig droppes udstillingen »Ruptures« på galleriet Faurschou Foundation i København.

Ai Weiwei er naturligvis i sin gode ret til at gøre fuldstændig, som han har lyst til i den givne situation. Det er hans værker, og hvorvidt han ønsker at udstille dem i Danmark eller på månen er helt op til ham selv. Men hans taktik virker underlig. For hvis han vitterlig ønsker at gøre opmærksom på det, han opfatter som en åbenlys uretfærdighed fra dansk side, så burde han slå til, hvor det har størst effekt og gør mest ondt.

Og det er nu engang velkendt for de fleste, at ønsker man at ændre og påvirke beslutninger, så er det nemmest, hvis man er til stede i debatten og aktivt forsøger at påvirke den. Det være sig gennem kunsten – som han jo har gjort det så effektivt – eller alene ved sin blotte tilstedeværelse, som han tidligere har brugt i samme sag i Grækenland.

At trække sig med sin kunst kan måske have en kortvarig nyhedsmæssig effekt, men i længden ændrer det intet og fjerner blot opmærksomheden fra ham. Al respekt for Ai Weiweis samfundsmæssige engagement og emotionelle tilgang til sit virke, men i dette tilfælde har han helt åbenlyst valgt den forkerte strategi. Og spørgsmålet er derfor: Hvad nu?

For et par år siden erhvervede Louisiana de to værker »Trees« og »Rocks« fra den kinesiske kunstner – må de så heller ikke for fremtiden vises i den permanente samling? Og kommer vi overhovedet til at se Weiwei på dansk jord igen? Lad os håbe det sidste, for han er for vigtig til at blive glemt.