En 22-årig mand med et videokamera i hånden filmer to andre jævnaldrende fyre iført superheltekostumer i gang med at bekæmpe en cykeltyv. Sorte Ingrid og Doctor Power hedder karaktererne, der er hovedpersoner i web-serien »Superhelt«.

Hver enkelt afsnit er omkring 15 minutter langt og kan kun ses på nettet.

»Der er ingen regler, og det er fortællingen, der er i højsædet. Vi er ikke begrænset af rammer, som andre opsætter, så vi kan kort sagt gøre lige præcis, hvad vi har lyst til,« siger Sebastian Søndergaard, som både er instruktør, manuskriptforfatter og klipper på projektet.

»Superhelt« er en mockumentary om to almindelige unge mænd, der bekæmper hverdagskriminalitet i superheltekostumer. De fem episoder er Sebastian Søndergaards og Simon Akselsens bachelorprojekt på Film- og Medievidenskab.

De har tilsammen spyttet 10.000 kroner i serien, som de filmede på 14 dage i sommerferien. Skuespillerne, komponisten, grafikeren og medforfatterne har de fundet i deres netværk, og alt andet har de selv stået for – med undtagelse af forplejningen på optagelserne samt kostumerne, som de unge mænds mødre har været leveringsdygtige i.

Vor tids novelle

Hvis TV-serien er vores tid roman med fortællinger, der strækker sig ud over lige så mange episoder, som der er kapitler i ordentlige mursten, er web-serien vor tids novelle. En webepisode varer alt mellem to og 20 minutter og bliver, som navnet indikerer, som udgangspunkt kun udgivet på nettet. De, der mestrer formatet bedst, formår at give seeren nøjagtigt den mængde, der er til at rumme i en tid, hvor det vandrende øje er svært at fastholde i den konstante jagt på næste underholdningsfix. Alle vil lave TV-serier, og den gyldne æra drysser også guldstøv på web-serierne, der de seneste år er blevet en legeplads for unge, uprøvede filmskabere i USA og en talentpool, som de store selskaber jævnligt tager på fisketur i.

De seneste seks år har den ene amerikanske web-serie efter den anden fundet vej til lister i prestigefulde magasiner, som guider til, hvilke serier der er værd at se. Men hvad der i starten var indie-elskernes svar på en årelang Sundance-festival, er efterhånden også blevet mainstream.

Web-serier som »Broad City« om to stoner-chicks fra Brooklyn er blevet samlet op af Comedy Central og har fået Amy Poehler på producerlisten. »The Misadventures of Awkvard Black Girl« indgik for et par år siden en aftale med HBO, som sidste år også annoncerede at have fået fingrene i web-serien »High Maintenance«.

I starten af marts blev det endda offentliggjort, at serier produceret i ultrakorte formater nu også får chancen for at høste ultimativ anerkendelse fra den mere etablerede del af filmbranchen. TV-akademiet bag Emmy-uddelingen udvider nemlig kategorierne i år for at omfavne nye serie-formater.

Firstmovers

For at blive taget i betragtning til en nominering i en af de nye kategorier, skal en serie bestå af mindst seks episoder, som skal have en gennemsnitslængde på 15 minutter eller mindre.

I Danmark er der også begyndt at dukke web-serier op, og ligesom i USA er det ikke den etablerede filmbranche, der er firstmovers på området. Sidste år fik den uprøvede og eksperimenterende instruktør Martin Skovbjerg succes med web-serien »Anton90«, som blev udgivet på nettet af DR3.

Første sæson bestod af ti episoder, der med en længde på otte minutter viste, hvordan livet så ud gennem en POV-(Point of View-)linse for en ung mand i 20erne med aktivt Tinder-liv og mindre kvartvejskrise. Man ser aldrig hovedpersonens ansigt, men får til gengæld lov at følge med i hans SMS- og Facebook-korrespondancer på en måde, der ikke er set før i en dansk serie.

Sund opruskning

»I TV-branchen er alle skolet på en speciel måde, og der er nogle uskrevne regler for, hvordan de forskellige programmer skal være og se ud. Det er sundt at få rusket lidt op i de regler, og der kan de nye formater hjælpe. Jeg håber, at vi kan sparke noget leg i gang,« siger Martin Skovbjerg, der også er kendt under DJ-aliaset DJ ER DU DUM ELLER HVAD og som en tredjedel af AV AV AV. Han har tidligere instrueret en række musikvideoer, men »Anton90« var hans første instruktørtjans på et fiktionsprojekt nogensinde.

»Hvis man drømmer om at lave en spillefilm, starter man jo også med at lave en kortfilm. Man skal være virkelig dygtig for at instruere en TV-serie i fuld længde, og det følte jeg mig på ingen måde erfaren nok til« siger Martin Skovbjerg og tilføjer:

»En halv time er lang tid at fastholde folks opmærksomhed, men med et format på otte minutter kan man koge tingene ned til en bouillonterning af noget, seerne vil kunne lide.«

Når man streamer, har man konstant en bjælke i bunden af skærmen, som fortæller, hvor lang tid klippet varer, og derfor tror Martin Skovbjerg, at seerne er mere tilbøjelige til at tjekke et klip ud, hvis det varer færre minutter.

»Da serien kom ud, sagde alle sætningen »jeg åd det hele råt«. Fordi afsnittene er så korte, er det nemt lige at se ét til, hvis serien fanger én,« siger han.

Mest sitcom

Udbuddet af danske web-serier bevæger sig mest i den sitcom-agtige, romantiske komedie-­genre, og det giver måske også lidt sig selv. Det er en udfordring at slå det store drama op på så få minutter. De billigste lokationer at optage på er private stuer og soveværelser, og hvis episoderne skal ses fra smartphonen i en togkupé, skal det helst være let at gå til.

På den amerikanske webserie-scene er formatet lidt efter lidt også begyndt at byde på andet end grin. Thriller-serien »Divine« og cyber-serien »H+« er eksempler på to amerikanske web-serier, der tør udfordre formatet.

Men der findes også danske eksempler, og en af de web-serier, der tør droppe det sjove, er »Teenland«.

Den er skabt af Super 16-talentet Marie Grathø og er hendes afgangsfilm fra den alternative filmskole. Genren er horror, temaet er angst, og handlingen udspiller sig på et creepy sindssygehospital.

I begyndelsen af denne måned slog streamingtjenesten Mashed.net dørene op for et helt onlineunivers af serier i korte formater. Tjenesten vil tjene penge gennem en abonnementsordning til 100 kroner om måneden, men det bliver også muligt at købe en hel sæson af de korte serier. For eksempel kan man købe en måneds adgang til Masheds første serie »Fetter« for 69 kroner.

Sebastian Søndergaard er udmærket klar over, at det kan være svært at tjene penge på en kort Superhelte-serie på YouTube, men det gør ikke så meget. Han tror på, at det er nemmere at fange folks interesse med en web-serie end med en kortfilm, og for ham er dét det vigtigste.

»Nu har vi noget ude, som vi kan vise frem. Det kan forhåbentligt fungere som et springbræt.«