Wagners jødehad kulegraves

Komponisten Richard Wagners oldebarn, der skal lede festspillene i Bayreuth, inviterer uafhængige historikere til at belyse antisemitismen i familien.

Katharina Wagners oldefar, komponisten Richard Wagner, var en glødende antisemit. Fold sammen
Læs mere
Foto: Michael Dalder/Reuters
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Katharina Wagner vil »åbne kælderdørene« for at belyse den antisemitisme, der til midten af 1940erne har præget festspillene i Bayreuth, som hun sammen med sin halvsøster netop er blevet udpeget til at lede.

Festspillene har siden 1876 opført værker af komponisten Richard Wagner, Katharina Wagners oldefar.

Komponisten var en glødende antisemit, det samme var hans anden kone Cosima. Katharina Wagners bedstemoder Winifred var nær ven af Adolf Hitler, og hendes far Wolfgang, der indtil sidste måned ledede festspillene, blev opdraget til at betragte Det Tredje Riges fører som en onkel.

Wagner-familien har hidtil ikke brugt megen energi på at forarbejde den ubehagelige del af fortiden. I et stort interview med den jødiske avis Jüdische Allgemeine slår Katharina Wagner nye toner an.

»Der er entydigt sket for lidt,« siger den 30-årige operainstruktør. »Anklagen om den for tætte forbindelse med Det Tredje Rige er jo ikke grebet ud af luften. Det er heller ikke grebet ud af luften, når man hævder, at man her tier dette kapitel ihjel. Sådan må det simpelt hen ikke være,« siger Katharina Wagner.

Bjerge af papirer
Ifølge Katharina Wagner vil der hos festspillene »falde en kæmpesten fra hjertet, når alt dette engang opklares præcist«. Hun fortæller, at faderen støtter hende og halvsøsteren Eva Pasquier-Wagner i opklaringsarbejdet.

»Han havde ikke selv kræfter til dette opgør, men har altid sagt: Du har kraften, du må gøre det,« siger hun.

I interviewet bedyrer Katharina Wagner, at hun har forståelse for, at man i Israel vægrer sig ved at opføre oldefaderens værker. Hun støtter dirigenterne Daniel Bahrenboim og Zubin Mehtas bestræbelser for at spille Wagner i Israel – førstnævnte er jødisk, sidstnævnte er musikdirektør for Israels filharmoniske orkester – men »ingen Wagner, intet familiemedlem« skal gøre dette arbejde, fastslår hun.

Katharina Wagner går ud fra, at der er bjerge af papirer i festspilbygningens kælder og andre steder som kan kaste lys over fortiden. Dem er hun »ekstremt interesseret i at se«. Men betingelsen er, at »en uafhængig får dem i hånden først«, siger hun. Det kan f.eks. være en international historikerkommission. »Jeg kan kun sige: Historikere i hele verden, kom til Bayreuth,« erklærer Katharina Wagner.