Vred ung mand

Vi har altid været vrede. Min bogven Jimmy Porter var det i særdeleshed i John Osbornes klassiker og skandale-gennembrud fra 1956 »Ung vrede« om en lille gruppe unge mennesker i en by i Midland i 1950erne. Dramaet skabte en storm af forargelse fra scenen på Royal Court Theatre i London, ikke mindst på grund af sit sprogbrug. En ny generation havde fået mæle: de såkaldte vrede unge mænd.