»Vores side af historien kommer også«

Sugarhill Gang er hiphop-pionerer, men ikke nævnt i Netflix-serien »The Get Down«. Nu er Wonder Mike, Master Gee og Hen Dogg i gang med egne filmplaner.

Sugarhill Gang i 2016. Fold sammen
Læs mere
Foto: Emil Hougaard

De sidder på rad og række – Wonder Mike, Master Gee og Hen Dogg – backstage i Pumpehuset. De tre overlevende medlemmer af The Sugarhill Gang på første turné i eget navn i mere end ti år.

Netop landet fra sidste aftens koncert i Tel Aviv og et par timer før de går på scenen i København – efter opvarmning med først DJ Jan og Typhoon og dernæst et hårdt pakket sæt med rapperen Marvelous Mosell, der sammen med Tue Track fra Malk De Koijn har fået københavnerne til at danse igen til old school partyrap og letgenkendelige discosamples.

Wonder Mike er den store kleppert på 6 foot 5, som i en alder af 58 stadig smider armene foran sig hiphop style for at understrege sine pointer, fægter med en lille lommelygte og spiller sej, når han kort skal opsummere gruppens karriere: »We made a record. The End.«

Master Gee er ham, der har taget jakke på, hilser høfligt og giver udførlige svar. Når han ikke turnerer med sine ungdomsvenner i Sugarhill Gang bor han i Cleveland, Ohio, og arbejder i et airfreshener firma. Og mens de andre ikke er meget for det, giver han gerne et diplomatisk svar på den roste Netflix-serie »The Get Down«, der fortæller om hiphops tidlige år, men ikke nævner et ord om Sugarhill Gang.

»Jeg har set »The Get Down«, og den er ok. Men det er Grandmaster Flashs version af, hvad der skete. Vi er ikke blevet kontaktet. Serien foregår også i 1977, og vi kommer først med »Rapper’s Delight« i 1979, så det kan være en del af forklaringen.«

Og så er der Hen Dogg med guldkæde, guldur og frisk T-shirt, den tavse rytter, der er gået all-in på et mexicansk look med Zorro-hat og snorlige moustachio, men ellers ikke siger meget og holder sig i baggrunden.

Ny plade på vej

Det er måske også Wonder Mike og Master Gee, der har været igennem mest sammen. De er stjernerne på Sugarhill Gangs altoverskyggende hit »Rapper’s Delight« fra 1979, men selv om de præsenterede sig selv ved navns nævnelse i dette første hiphop mainstream-hit, måtte de lide den tort at se andre optræde som Sugarhill Gang.

Da de to forlod gruppen, fortsatte det originale medlem, Big Bank Hank, som Sugarhill Gang op gennem 1990erne med hjælp fra Joey Robinson Jr., søn af ægteparret, der ejede Sugar Hill Records – sidstnævnte kaldte sig ligefrem Master Gee.

»Et af musikhistoriens største identitetstyverier« omtalte Wonder Mike og Master Gee episoden i dokumentaren »I Want My Name Back« fra 2011, hvor de fortæller deres side af historien. De vandt retten til deres navn, og siden er i øvrigt både Big Bank Hank og Joey Robinson, Jr. døde, så vejen er nu banet for Sugarhill Gangs reunion, der har ført dem på turné over hele verden. Og de har tydeligvis sat sig for at kigge fremad.

»Vi er i gang med ny musik og har allerede indspillet med den franske producer Bob Sinclar. Vi satser på, at der kommer en ny plade næste år,« siger Master Gee, der også løfter lidt af sløret på et andet projekt, der måske kan stille sulten, men man venter på anden sæson af »The Get Down«.

»Grandmaster Flash har fortalt sin side af historien. Nu kommer vores. Vi er blevet kontaktet af producere, som vil fortælle hiphops historie gennem os,« forklarer Master Gee, der dog ikke vil gå i detaljer med, om der er tale om en tv-serie eller en film eller endnu en dokumentar.

Vokseværk i musikbranchen

En af pointerne i »The Get Down« er, at hiphop udsprang af disco. Og selv om Sugarhill Gang ikke er med i serien, bidrager bandets musik til den side af historien. Deres pladeudgivelser består af rap blandet med disco og ballader. De trak sågar i kitschet indianerkostume i deres version af klassikeren »Apache«.

Det er vigtigt at være »versatile«, som de siger til Soul Train-værten Don Cornelius på toppen af deres karriere – og alsidighed er stadig godt, mener Wonder Mike, der ikke føler sig fremmedgjort af den mere rendyrkede hiphop, der opstod i slutningen af 1980erne.

»Fremmedgjort? Når vi her 40 år senere er på turné over hele verdenen, og de fleste af vores shows er udsolgt? I don’t think so! Se på et band som Earth, Wind & Fire. De spillede også både ballader og uptempo-numre. Det kan sagtens gå side om side.«

Det originale Sugarhill Gang anno 1980. Fra venstre Wonder Mike (Michael Wright) Master Gee (Guy O’Brian) and Big Bank Hank (Henry Jackson). Fold sammen
Læs mere
Foto: Scanpix Denmark.

Master Gee uddyber:

»Vi er i en del af musikbranchen, der har oplevet vokseværk ad flere omgange. Vi var med i starten af hiphop, så tog det ny form med en ny generation, og det er sket flere gange i løbet af tiden.«

Gruppen blev i sin tid sat sammen af soulsangeren Sylvia Robinson, der stiftede Sugar Hill Records sammen med sin mand. Hun havde hørt rap til en fest og ville gerne indfange stemningen på plade. Det blev til »Rapper’s Delight«, hvor der blev lånt fra en basgang af discoens helt store navne.

»Good Times! » udbryder Wonder Mike og refererer til det Chic-hit, hvorfra man samplede Bernard Edwards’ unikke basgang og med den lagde fundamentet for »Rapper’s Delight«.

»Der var disco. Så kom Chic med den her fantastiske basgang. Så lagde vi rap henover og boom! Du havde en ny genre.«

Det foregik ikke i Bronx i 1977, men i New Jersey i 1979, hvorefter først USA og siden resten af verden blev introduceret bredt til den ny genre. »Rapper’s Delight« var den første rap, der blev et mainstream-hit og kom på Top 40 på hitlisten Billboard Hot 100. I januar 1980 nåede nummeret en placering som nummer 36.