Virksomheden som kulturel aktivist

Jesper Beinov, kulturredaktør. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Kunst og kultur har kroniske pengeproblemer, men der er lys forude, hvis man skal tro den dynamiske kulturmand Christian Have. I fremtiden får vi nemlig helt nye typer samarbejder, der også vil kaste penge af sig, spår han. Udviklingen er faktisk allerede i gang, kan man læse i hans bog »Den nye Guldalder«.

Denne nye trend er anderledes end de klassiske samarbejder mellem kultur- og kunstinstitutioner og så fonde og erhvervsliv: Altså hvor Nykredit giver penge til Det Kongelige Teaters repremiere på Puccinis »Il trittico« senere på måneden, eller Arkens dristige Gerda Wegener-udstilling, der åbner i dag, og får penge fra både Højgaards Fond og Konsul Georg Jorcks Fond.

Så hvori består det nye fra Christian Have? Det er begrebet Corporate Cultural Responsibility, hvor der ikke blot er tale om et egentligt sponsorat, men en virksomheds aktive involvering i kunst og kultur, og så en ny model for, hvordan man organiserer partnerskaber.

Den slags åbne samarbejder har fremtiden for sig, men det forudsætter en model. Have anfører, at det er afgørende med klarhed over, hvad man samarbejder om: Parterne skal vide, hvor man vil hen, hvad det er for nogle værdier, der ligger bag, at man er skarp på at identificere partnere der deler mål og værdier, at dialogen er meget klar og ligeværdig, at aftalerne har koncise succeskriterier, der kan måles og vejes.

For mig at se, er der et klart perspektiv i partnerskaber, der tilsammen giver borgere, det offentlige og erhvervsliv en kulturel merværdi. Sammen kan man nemlig mere end hver for sig.

Det lyder luftigt, men et konkret eksempel fra tidligere i år belyser pointen: Op til 70-året for Befrielsen gik direktørerne fra Berlingske, Gyldendal og Det Kongelige Bibliotek sammen om at markere denne vigtige dag. Målet var at bidrage til den kollektive erindring om Befrielsen.

Ud af Berlingske og Scanpix’ hidtil upublicerede billedsamlinger fandt fhv. billedredaktør Jan Jæger fantastiske fotos fra dagene omkring Befrielsen. Der kom en bog med disse fotos på Gyldendal, skrevet af det Kongelige Biblioteks forskningschef John T. Lauridsen. Endelig blev det til en fin udstilling på Det Kongelige Bibliotek.

Og Berlingskes Bent Blüdnikow skrev et helt tillæg om hverdags- og begivenhedshistorien i de sidste dage med afsæt i Berlingske Tidendes historier fra dengang det skete; et tillæg som i øvrigt blev tilgængeligt både i Den Sorte Diamant og på Det Jødiske Museum. Tilsammen et historisk festfyrværkeri, der gav meget mere end hvis aktørerne hver for sig havde markeret datoen.

Det er vigtigt at finde de rette samarbejdsmodeller. Heldigvis er berøringsangsten lagt på hylden. Det er efterhånden sjældent, at man møder det synspunkt, at den kunstneriske frihed eller den kulturelle uafhængighed anfægtes. Lige så meget vi har brug for nye typer samarbejdsmodeller, har vi brug for kulturelle iværksættere som Christian Have, der tør engagere sig i at få kunst og kultur ud over rampen.