Den danske instruktør Thomas Vinterberg var både rørt og overrasket, da han skrev historie som den første dansker, der er Oscar-nomineret i kategorien »Bedste instruktør«. Samtidig er hans film »Druk« nomineret i kategorien »Bedste internationale film«.
»Det var en lettelse, at »Druk« blev nomineret; det havde jeg håbet på. Men da de nævnte dem, der var nomineret som »Bedste instruktør«, var jeg slet ikke opmærksom. Jeg blev nødt til at spørge de andre, hvad der skete,« fortæller Thomas Vinterberg, der understreger, at hans glæde kun bliver større af, at »Druk« er hans mest personlige film til dato.