Vinbistro med hjerte

Den nye Frederiksberg vinbistro Anarki er specialiseret i god stemning, indmad og sjove flasker.

Restaurant Anarki sniger sig op på fire stjerner. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen

Navnet Anarki indikerer ifølge indehaverne, som i forvejen står bag Mêlée på Frederiksberg, at her tolkes vinbistro-begrebet ikke på ortodoks fransk vis. Lad mig dog bare med det samme afsløre, at selv om eksotiske ingredienser som wasabi og ingefær sniger sig ind hist og her, og vinkortet har en stærk sektion med nye, kølige californiske vine, så er Anarkis grundtone absolut stadig fransk vinbistro.

I køkkenet står Rune Sauer, som kommer fra Mêlée og godt kan lide indmad, og på gulvet Christian Thorsholt Jacobsen, som er dobbelt danmarksmester samt nordisk mester for sommelierer.

Med udsigten til masser af sjov vin og indmad, som er en af mine absolutte yndlingsspiser, drog jeg således af sted med højt stemte forventninger, som ikke blev mindre af mødet med det hyggelige lokale, hvor man godt nok sidder tæt, men akustikken sikrer, at man kan slappe af.

Menuen på Anarki koster 375 kr. og består af fem ombæringer family style, altså fadservering. Det forekommer fornuftigt, men vi foretrak at gå a la carte for at være sikre på at komme ordentligt rundt i kortet.

Vi startede et glas god og rig pinot noir baseret håndværkschampagne fra den lille domaine-producent Pouillon samt snacks, som har deres egen sektion på kortet. Huset kører tre forskellige slags friterede kroketter, men for at være sikre på, at appetitten kunne holde hele vejen, fravalgte vi skinke/ost og nøjedes med brandade og kalveskank/foie gras – begge glimrende, ligesom den dejlige aïoli til at dyppe i.

»Terrine med andelever« viste sig at være en klassisk fransk landpâté (pâté de campagne), fed og rustik, som den skal være det, garneret med cornichoner, som også ledsagede en blød og cremet (og fed selvfølgelig) rillettes af and.

Generøs saltdosering

Den lækre, cremede flødeversion af mozzarella, kaldet burrata, serveres overalt i bistroland i denne tid, også på Anarki, hvor den angiveligt kommer fra Frankrig. Frækkest i denne meget mættende runde af snacks, og en helt ny oplevelse for mig, var en belgisk vaffel, lavet på usødet dej og toppet med lækker urtemayonnaise og spansk pata negra skinke.

Allerede hjemmefra havde jeg besluttet mig for, at vi skulle have en flaske pupillin, hvid jura fra Pierre Overnoy, som er den store godfather inden for usvovlet vin. Hans vine laves i små mængder, så det er om at slå til, når man ser dem. Overnoy bekymrer sig ikke om at skrive druetypen på flasken, men jeg tror, det må have været savagnin, for syren var lav og vinen blød som en barnenumse.

Efter den substantielle snackrunde, gik vi i krig med forretterne. Først endnu en vellykket ret, som jeg ikke har set før: Tagliatelle med bakskuld! Jeg husker stadig fra min barndom de tørrede, saltede og røgede isinger som hang hjemme hos min oldemor på Vestkysten og hvordan vi spiste dem til morgenmad. Her havde den tørrede fisk selskab af bagte tomater, hvis sødme på fin vis opblødte den salte fisk.

Desværre lod saltet i den næste ret sig ikke tæmme: Der var tale om en asiatisk salat,, vendt med tynde skiver af helt mør kalvetunge og wasabi. På papiret en livret i min bog, men desværre havde kokken dosseret flagesaltet på toppen alt, alt for generøst. Vi forsøgte at lokalisere og fjerne saltet i den sparsomme belysning, men forgæves – retten var ødelagt.

Så gik det væsentligt bedre med en toast belagt med en bunke lynstegte andehjerter. Der var noget næsten neandertaleragtigt simpelt over denne ret. Hjerternes herlige konsistens kontrasteret af skarpheden fra hvidløg og persille, gjorde virkelig godt ovenpå saltchokket.

Glimrende betjening

Brislerne skulle vi også smage, her var de garneret med græskarmos krydret med den franske karryblanding vadouvan – udmærket uden at være den bedste version jeg har smagt af den mælkede hvide kirtel.

Pinot noir fungerer godt sammen med indmad, og det gør jo ikke noget, at den er fra Gevrey Chambertin, som den almindelige bourgogne rouge med masser af mørk kraft vi drak fra Denis Bachelet.

Egentlig havde vi slet ikke plads til mere, men vi var nødt til at slutte vores indmadsmedley af med kalvehjerter i flødesauce, som på ingen måde lignede den gang gummi i brun sauce, jeg husker at have fået derhjemme som barn en gang eller to. Her var konsistens mør og saucen hvid, som i blanquette mente min franske medspiser, med al dente gulerødder og masser af persille.

Selv om man er propmæt er der altid plads til ost, især hvis der stadig er jura vin i glasset. Savagnin-vinene fra Jura er født sammen med comté og mont d’or (sidstnævnte var serveret let lunet) og endnu engang viste det sig at være tale perfekte matches.

Ærligt med oversaltningen af tungesalaten, for når regnskabet skal gøres op, må den slags koste. Vi trækker ned til tre og en halv stjerne, og runder op til fire på grund af god vin, fornuftige priser (ikke mindst på vinen), glimrende betjening og sympatisk atmosfære.

Hvad: Anarki. Hvor: Vodroffsvej 47, tlf 22 13 11 34. Hvor meget: Priser fra: Hovedret 165 kr., 5-retters menu 375 kr.