Villakvartererne omkring København er udsat for en »vandaliseringsbølge« – og alle forandringerne efterlader et stort spørgsmål

I villakvarterene omkring København bliver der bygget og renoveret som aldrig før. Det er dog langtfra altid, at renoveringerne gør husene smukkere, mener arkitekturprofessor.

På villavejene i forstæderne bliver der bygget og renoveret i stor stil. Det store spørgsmål er, om kvartererne er ved at miste forbindelsen til deres historie? Thomas Lekfeldt

Når kapitalfonde som Blackstone rykker ind i København, påkalder det sig stor interesse fra medierne. Både fordi en gammel bygning ændrer ansigt, og fordi de meget synlige forandringer er et symbol på en ny tid, hvor metropolerne forvandles til festmaskiner for tilrejsende turister – og boliger for de mest velbeslåede.

En overset, men lige så gennemgribende bevægelse, er de renoveringer, der dagligt foregår i forstædernes villa- og parcelhuskvarterer. Når man bevæger sig ud på villavejene, er der stilladser, skurvogne og store maskiner overalt.