Vi voksne må gå forrest i kampen mod vores syge drukkultur

De danske unge indtager år efter år førstepladsen blandt vores europæiske medborgere i at drikke mest. Og de begynder tidligst. Hvis vi for alvor skal få rettet op på det, må vi dels gribe i egen barm og dels droppe angsten for det store fyord »forbud«.

Jane Sandberg, museumsdirektør og forfatter.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

»Giv os et dyt, så drikker vi, til vi går yt,« stod der på et banner på siden af en studentervogn, jeg holdt ved siden af i et lyskryds. Mens jeg ventede på grønt lys, nåede jeg at se en hvidklædt pige brække sig ud over vognen, lige tidsnok til at den kørte videre ud i sommerlandet med kurs mod endnu en have med breezers og ølbonger.

De danske unge indtager år efter år førstepladsen blandt vores europæiske medborgere i at drikke mest. Og de begynder tidligst. Når vi taler om det på forældremøder eller i den offentlige debat, er de fleste ret enige om, at det er for voldsomt. Diskussionen tilspidser som regel i forbindelse med rusture ved studiestart, og når gymnasierne indleder et nyt skoleår, og vi igen og igen hører historier om, at de unge leger sig til kommende relationer gennem ølbowling og andre druklege. I denne uge gik gymnasierektorernes formand ud og talte klogt for, at det må stoppe.

Men hvad skal der egentlig til for, at vi får ændret på en alkoholkultur, som de fleste af os nok synes tager overhånd? Vi, der er lidt mere voksne, skal selvfølgelig gå forrest og holde op med at omgås alkohol som det sociale kit, der binder hyggelige sociale relationer sammen. Og så skal vi som samfund ikke være så bange for at skrue på nogle af de store håndtag: pris og forbud.

Jeg er klar over, at jeg vader i et minebelagt spinatbed. Da Alternativets Josephine Foch midt i coronatidens rasen foreslog, at en mulighed for at kunne gennemføre den traditionsrige studenterkørsel kunne være, at det i år skulle være uden alkohol, forsvandt vist de sidste af Alternativets vælgere. For er der noget, der samler os danskere, så er det udsigten til fælles alkoholindtag.

»Jeg kan godt forstå, at studenten syntes, at det er svært at stå imod, når literprisen på hård spiritus er lavere end kildevand.«


Nu er det jo ikke sådan, at jeg selv er alkoholfornægter, men når man først får optikken skruet ind på, hvor mange steder i vores virkelighed, at alkohol er repræsenteret, er det altså slående. Som for eksempel forleden i TV 2 News’ »Besserwisserne«, hvor årets bedste politiske spåmænd- og kvinder blev kåret. Her var præmien en flaske sprut. Selv oplever jeg det ofte, når jeg har holdt et foredrag, hvor de obligatoriske flasker bliver overrakt som tak for min deltagelse. Jeg havde egentlig været fint tilfreds med en bog eller en buket blomster.

Jeg var også i år til studentergilde. Den unge student havde brugt sit nyerhvervede kørekort til at køre over grænsen. Her havde han købt 3 liters bag-in-a-box spiritus til 80 kr. Stort var smilet hos ham selv og vennerne, for sikke et tilbud!

Jeg kan godt forstå, at studenten syntes, at det er svært at stå imod, når literprisen på hård spiritus er lavere end kildevand. Så et indlysende svar er selvfølgelig, at priserne skal op, men også at alkoholen skal ud af mange af de situationer, hvor den i dag er en værdsat gæst. Det bliver ikke nemt. Hverken for de unge eller for os andre, som har et stort ansvar at løfte ved at vise, at det faktisk er muligt at skabe og vedligeholde relationer, uden at der altid er alkohol involveret. Men det er nødvendigt, hvis vi skal ændre på en syg kultur.