Vi skriver, altså er vi

Tilbuddene til unge såvel som voksne, der går med en forfatterdrøm i maven, vokser og vokser. Forfatterskolen bliver overrendt af håbefulde ansøgere til de få pladser på studiet, og meget tyder på, at drømmen om forfatterskab er blevet udbredt blandt mængden. Men hvorfor er det at skrive så tillokkende?

Nikoline Thomsen fra Nørresundby drømmer om at blive forfatter. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Skriv gratis, indtil en eller anden tilbyder dig betaling. Hvis ingen gør det i løbet af tre år, så er det meningen med dig, at du skal være skovhugger,« sagde den amerikanske forfatter Mark Twain for hundrede år siden. Meget er ændret siden da, og i dag må skovhugger siges at være en endnu mere usikker karrierevej end forfatter.

Én time hver dag sætter 20-årige Nikoline Thomsen sig koncentreret foran sin computer. Ikke for at surfe eller gå på Facebook, men for at skrive. For at komme et skridt tættere på det mål, hun jagter i en fjern horisont; at udgive sin bog og at leve af det skrevne ord.

»Jeg skriver ganske enkelt, fordi jeg ikke kan lade være. Jeg kan skabe en helt ny verden og en masse nye mennesker, hvor der som udgangspunkt ikke har været andet end et blankt dokument i Word. Når jeg skriver, så når jeg frem til nye erkendelser, og jeg lærer nye ting om andre og ikke mindst mig selv,« siger Nikoline Thomsen, som langt fra er den eneste, der lever med drømmen om at blive forfatter.

Skrivekurser popper op her, der og alle vegne. Online, på bibliotekerne, på højskoler. Tilbuddene er uendelige. Danmarks ældste og mest etablerede forfatteruddannelse er Forfatterskolen i København, og her går det også kun én vej. Op. Ifølge Forfatterskolen har ansøgertallet altid været stigende, men i de seneste fem år mere end nogensinde før. Sidste år nåede ansøgertallet til de 6-10 pladser 439 ansøgere.

»Forfatterskolen har efterhånden eksisteret i 28 år, og mange af vores elever er blevet til anerkendte forfattere. I takt med at der kommer flere og flere af dem, vokser skolens omdømme,« siger Jeppe Brixvold, konstitueret rektor på Forfatterskolen, som påpeger, at de mange nye skrivekurser landet over også er en vigtig årsag til stigningen.

Vokset op i krisetid

Nikoline Thomsen har også været på et hav af skrivekurser. Gennem folkeskolen og gymnasiet har hun tre år i træk været elev på Forfatterskolen i Brønderslev, som henvender sig til børn og unge under 18 år. Senest har hun været på forfatterkursus ved ungdomsforfatteren og inspirationskilden Sarah Engell. Her fik hun blot bekræftet, at skriveriet ikke var helt håbløst.

»Jeg håber, at den roman, som jeg er ved at skrive nu, bliver min debutroman. Min drøm er at blive udgivet, selvom det er pokkers svært. Man skal tro på det, for som Sarah Engell sagde til mig, kan man nemt skrive ti bøger, som bliver afvist, men det kan være, at man er undtagelsen og ikke reglen. Det går jeg efter at være,« siger Nikoline Thomsen, der til daglig læser til folkeskolelærer med dansk som linjefag.

Ved siden af sine studier underviser Nikoline Thomsen i kreativ skrivning for 9. klasseelever. Her lærer hun andre at blive bedre til at skrive og får samtidig selv nye idéer og ny energi til sin egen roman. På den måde er studiejobbet også øvelse.

»Jeg øver mig en hel masse for at blive forfatter. At skrive er et håndværk som alt muligt andet. Jeg ved ikke helt, om jeg tror på talent. Jeg tror mere på hårdt arbejde,« siger Nikoline Thomsen, som på sigt gerne vil gå på Forfatterskolen for Børnelitteratur ved Aarhus Universitet.

Livsstilseksperten Anne Glad finder den udbredte skrivekløe yderst interessant. Hun ser den blandt andet som et tegn på dårlige tider.

»Der er et ønske om at udtrykke sig kreativt hos den nye gruppe af unge, som er vokset op i en krisetid. Kriser skaber en kunstnerisk strømning i samfundet. Pludselig er der en nødvendighed, der er noget at skrive op imod. Det er svært at gøre oprør mod velstand,« siger Anne Glad og henviser til tiden før den økonomiske krise i 2008, hvor man kun talte om opsving og samtalekøkkener.

Usikker fremtid

Anne Glad mener ikke, at de unge generationer er så egocentriske, som de så ofte beskyldes for at være. Som hun ser det, er trangen til at skrive derfor ikke nødvendigvis et udtryk for en narcissist hang til at sætte sig selv i rampelyset.

Alligevel er det nu noget paradoksalt over, at de unge vælger den usikre karriere som forfatter, mener Anne Glad. For burde krisetider ikke få dem til at vælge det sikre?

»Det er interessant, at de unge vælger en usikker og forholdsvis brødløs levevej, når de bliver tudet ørerne fulde af, at det hele går ad helvede til. Normalt skaber kriser nye behov for økonomisk sikkerhed og materielle goder hos de unge. Tænk på 1980ernes yuppier. Der var selvfølgelig også en lille skare af punkere, der gik den modsatte vej, men det store flertal blev brandentusiaster og materialister,« siger Anne Glad.

Det usikre behøver dog heller ikke at udelukke det sikre. Nikoline Thomsen har valgt at tage en mere sikker uddannelse sideløbende med skriveriet.

»Jeg læser til lærer, fordi der er en reel risiko for, at jeg ikke slår igennem. Jeg er meget realistisk omkring det, og derfor vil jeg gerne have noget at falde tilbage på i tilfælde af, at det ikke lykkes.«

Et forfatterskab er drømmen, også selvom der en lang og bumpet vej til målet. Vejen dertil medfører dog ofte en del frustrationer.

»Det er hårdt at bruge så meget krudt på et bestemt stykke arbejde uden at vide, om det bliver til noget. Jeg kan nemt komme til at arbejde på min roman i et år mere, uden at den nogensinde bliver udgivet. Det frustrerende er, at man ved, at der er lang tid til, at man får guleroden. Hvis man nogensinde får den,« siger Nikoline Thomsen.

Særlig slemt er det i perioder, hvor Nikoline Thomsen har svært ved at få ordene ud på papir. Her kan det være fristende at smide computeren ud af vinduet.

»Det kan gøre mig vildt frustreret, og nogle gange har jeg lyst til at give helt op, men når jeg rammer en mur, så bliver jeg ved alligevel. Jeg tvinger ordene ud. Jeg er bange for, at hvis jeg lader en skriveblokering fylde for meget, tager den helt over, og at jeg ikke kan finde inspirationen og lysten til at skrive igen,« siger Nikoline Thomsen.

Flere selvudgivelser

At snakken om kriser i Danmark og udlandet skaber en strømning af kreative skriverier, ser Anne Glad ikke som den eneste grund til, at det skrevne ord fanger manges interesse. Den teknologiske udvikling er ifølge hende også en vigtig medvirkende faktor.

»De nye medier har været med til at skabe en skriftkultur, hvor man kan udtrykke sig kreativt og kunstnerisk og nå ud til mange mennesker uden at skulle blande forlag og andre traditionelle instanser ind i det. Jeg ser en demokratisering af litteraturen. Det at udtrykke sig på skrift er ikke længere forbeholdt en lille eksklusiv skare,« siger Anne Glad, der mener, at det understreges af, at flere selvudgiver deres bøger.

Netop det marked satser udgiverplatformen Saxo Publish også på, og i februar lancerede de derfor »Print on Demand«, hvor man selv kan få trykt sin bog. En bølge, som de rider med på, fordi de mærker en stigende efterspørgsel på selvudgivelser.

»Vi har udvidet med »Print on Demand«-bøger, fordi vi ser, at flere interesserer sig for den proces, hvor de selv kan skrive og udgive deres egne bøger. Vi vil gerne demokratisere det at være udgiver, så man ikke behøver at komme igennem et snævert udvælgelsesled,« siger Mette Jørgensen, der er Saxo Publish Manager i Saxo Publish.

Saxo Publish har i de seneste år arrangeret en række initiativer til de mange skrivelystne. Til børn og unge har de Saxos forfatterspirerklub, som afholdes på lokale biblioteker i København.

I alle aldersgrupper arrangerer de nationale skrivekonkurrencer, hvor de kun får flere og flere bidrag fra unge og voksne, der er ramt af skrivefeberen. Senest har de lanceret magasinet Skriveri til forfattere og andre skrivende, som kan give de kreative sjæle nye værktøjer til at skrive og udgive.

Følelse af frihed

»Skriveri handler om at støtte op om den skabende del af litteraturen. Hvis vi kan hjælpe de spirende forfattere og give dem nogle konkrete værktøjer, sikrer vi kvaliteten fremover. På samme måde er vores håb, at vi med skriveskolerne til børn og unge på sigt kan gøre talentpuljen større, og at vi kan sikre den fremtidige, gode litteratur,« siger Mette Jørgensen.

Nikoline Thomsen arbejder på at gå den traditionelle, kringlede vej og blive udgivet igennem et forlag. Her er udvælgelsesprocessen streng, og kun få kommer igennem nåleøjet. Selvom det skrevne ord ofte volder Nikoline Thomsen problemer og frustrationer både nu og i fremtiden, taber hun ikke modet så let:

»Selvom det er virkelig hårdt, er det også virkelig let. Jeg føler mig fri, når jeg skriver. Jeg kan rejse rundt i verden på et stykke papir, og jeg kan opdigte personer, som bliver mine venner, fordi jeg kender dem til fulde.«

Selv lytter hun ikke til forfatter og humorist Mark Twains ord om kun at give skriveriet tre år og derefter ty til en anden karriere. Nikoline Thomsen siger, at der alligevel ikke går en eminent skovhugger tabt i hende. Hun har mistet sig selv til skrivefeberen; pennen og papiret er hendes eneste helbredelse.