Det har været dejligt nemt med denne omgang #MeToo. Vi mænd har fra morgen til aften og i ny og næ også i nattens løb med klart klingende røster fået at vide, hvad vi ikke må. Hvad vi ikke må sige, hvordan vi ikke må gøre, ikke agere, ikke tænke, ikke tale, ikke kigge.
Nei, nej, nej nej!
NEJ!
… Men hvad må vi så?
Så meget desto mere spændt satte jeg mig forleden i læsekrogen med en kop Rungsted-Latte – Nescafé og et skvæt Baileys – og slog op på side ét i Elisa Lykkes helt nye og meget omtalte erotiske novellesamling, »Kvindefantasier«.
Endelig nogle kvinder, der ser ud over den evigt fordømmende nej, nej, nej-retorik. Endelig nogle kvinder, der midt i #MeToo orkanens øje giver deres bud på, hvordan de GERNE vil have en mand skal være.
Kvindefantasier er PR-agenten Elisa Lykkes brainchild. Projektet er en lille novellesamling, i hvilken hun har inviteret seks interessante danske kvinder fra det, amerikanerne ville kalde all walks of life, til hver især og under gensidig og fælles anonymitet at sætte ord på deres erotiske fantasier.
Medforfatterne er skuespillerinden Anne Louise Hassing, komikeren Ane Høgsberg, tv-værtinden Sara Maria Franch-Mærkedahl, radioværtinden Maria Jencel, forfatteren Sanne Gottlieb og juristen Anne Sofie Allarp.
Skønne, stærke, ranke, bredt anerkendte og moderne 2021-kvinder.
Når jeg i særlig grad spidser øren i denne sammenhæng, er det naturligvis, fordi jeg selv er evigt nysgerrig på kvinders hedeste drømme, og fordi det, trods særdeles flittig øvelse gennem et relativt langt liv, fortsat henstår som et komplet mysterium for mig, hvordan man besnærer en kvinde i almindelighed og vækker hendes svedige begær i særdeleshed.
Men også en faglig interesse indsniger sig her, for netop i en #MeToo-kontekst er det oplagt spændende direkte fra hestens mule at høre den største hemmelighed af dem alle:
Hvad er det, kvinderne vil have, vi mænd skal være?
Forventer du nu, at disse kvinder beskriver den perfekte elsker som værende en høflig ung mand, der pænt og velopdragent banker på døren til hendes boudoir og forsigtigt siger noget i stil med:
»Ja, nu er jeg altså klar herude, med afsprittet forhud, og så kan du bare lige kalde mig ind til 30 minutters hensynsfuldt cunnilingus-forspil, og du skal endelig bare sige til eller fra, hvis det bliver for meget eller for lidt, og når du så er tilfredsstillet, så smutter jeg bare igen med pænt tak for denne gang … penis, vagina, vulva, klitoris … og sådan noget …«
… så bliver du glædeligt overrasket!
I en tro på, at disse kvinder ikke er underlagt en samlet censureret briefing, men vitterligt har skrevet deres respektive fantasier ned i fri hånd, slår det mig som påfaldende, at de har næsten identiske ønsker om mandens rolle i såvel optakt til som gennemførelsen af elskovsakten.
De vil næsten samstemmende det samme.
Jeg skal spare jer for udpenslende spoilere og respektere, at dette læses en søndag formiddag, men fællestræk i samtlige otte noveller er, at drømmemanden er stærk, har muskuløse arme, brede skuldre, store hænder og en stor flot … dare I say it … pik!
Fra flere af forfatterne må man som læser forstå, at det er et særligt aktiv, hvis en mand har en BRED p*k … ja, det skrives der … det var ny information for mig.
Samtlige kvinder drømmer om at blive ført, taget, manhandlet, presset op ad væggen, lagt ind over et bord med et indiskutabelt og hårdt greb om hofterne, gerne … i hvert tilfælde i halvdelen af historierne, med en fræk finger i numsen (hendes, ikke hans (numse, ikke finger)) og påfaldende i samtlige fortællinger er en fast hånd om kvindens nakke eller i mere end halvdelen af historierne et decideret halsgreb.
Altså elskovselementer, som alt andet lige hører til i den … hvad skal vi sige … mindre bløde afdeling.
Disse kvinder vil føres og forføres, tages og bruges, her er ikke så meget som bare antydningen af skriftlig samtykkeerklæring, NemID, dobbeltkondom, frisk STI-test, mundbind og »det er søren-jensme en flot vagina du har dér« … nej.
Til gengæld flyder siderne over med p*k, kusse, fisse, squirt, finger-i-røven og KNEP MIG!
Skønt!
Nu vil der så kunne ske en af følgende to ting:
Disse syv kvinder vil blive rost, ophøjet og besunget af deres medsøstre for deres flotte mod, deres empowerment, deres opgør med slut shaming, deres ærlighed og styrke. Om fem måneder vil Elisa Lykke udgive bind to, denne gang med 20 prominente kendis-kvinder, der vil snuble over hinanden i jagten på mere bred p*k …
Men …
Der kan desværre meget vel hænde det modsatte.
De vrede feministiske medsøstre vil kaste sig frådende over disse syv klasseforrædere. De vil beskylde dem for at være mændenes nyttige idioter, for at rende patriarkatets ærinde, fastholde et sygt og gammeldags kønsrollemønster og i øvrigt være blinde og tonedøve for deres egen samtidskamp.
Jeg håber selvfølgelig det første, men lur mig om ikke det (igen) bliver det sidste.
