»Vi kigger ikke på, om »X Factor« skal lukkes eller ej«

Forventningerne er mange, når Public service-udvalgets rapport lander i dag, men ingen venter, at den politiske debat bliver mindre skarp efter rapporten.

Er X-Factor egentlig public service? Her X-Factor pressemøde fotograferet i DR Byen onsdag den 17. februar 2016. Medvirkende er vært Sofie Linde og dommerne Mette Lindberg, Remee og Thomas Blachman. På billedet er Thomas Blachman med sine sangere fra venstre: Jacob Bering, Sarah og Andrew. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Løvgreen Bojesen

Er »X Factor« public service? Det er et spørgsmål, der flere gange er blevet stillet i den løbende debat om især DRs rolle og forpligtelser som public service-leverandør. For selv om ingen er i tvivl om programmets popularitet hos de danske TV-seere, så er der flere, der er skeptiske over for nødvendigheden af at bruge mediestøtte i form af licenspenge til at give danskerne det medrivende underholdningsprogram.

Den diskussion var ligeså aktuel i den radikale Marianne Jelveds tid som kulturminister, og selv om DR havde kulturministerens erklærede støtte, nedsatte Jelved i 2014 alligevel Public service-udvalget med tidligere EU-kommissær og DR-vært Connie Hedegaard i spidsen for at give et mere kvalificeret grundlag for public service-mediernes rolle i fremtiden. I udvalgets kommissorium fremgår det, at udvalget skal se ind i fremtiden og komme med nogle scenarier for, hvordan public service kan se ud for danskerne i en fremtid, hvor medieforbruget er både individualiseret og fragmenteret, og udenlandske mediegiganter som Google, Facebook og Netflix gnasker løs af de danske markedsandele.

Og ikke mindst hvad de danske mediers roller og rollefordeling i det så kan tænkes at være. Det er i begrebet rollefordeling, at striden står, og at man fra politisk hold ikke har tænkt sig at købe hvad som helst fra udvalget understreges af, at kulturminister Bertel Haarder (V) op til udvalgets rapport mandag kridter banen op med sine synspunkter i en kommentar på debatsiderne i Berlingske. Her er der umiddelbart ikke meget plads til »X Factor«.

»Vi skal have et mere kvalitetsbåret og fokuseret DR, hvor det dansksprogede og egenproducerede indhold styrkes. DR bør først og fremmest beskæftige sig med områder som nyheder, aktualitet, dokumentarer, kultur, dansk drama og tilbud rettet mod børn og unge,« skriver Bertel Haarder i en opremsning, hvor genren »Underholdning« ikke er nævnt.

Keld Reinicke, der er mangeårig TV-aktør, sidder i Public service-udvalget, men har dog ikke mærket det store politiske pres.

»Vi kigger heller ikke så konkret på, hvad der skal støttes. Vi ser mere på. hvad public service-fremtiden er om ti år, end om »X Factor« skal lukkes eller ej. Og det, synes jeg, er en meget vigtig diskussion, for de næste ti år bliver meget afgørende for udviklingen. Der kommer så mange medievaneskift, at en stor del af befolkningen skal møde public service på en anden måde – og hvordan ønsker man så det? Det er et kulturpolitisk valg, man må træffe,« siger Keld Reinicke.

En stor del af striden står mellem de licensmodtagende DR og TV2s regioner og de danske dagblade, der blandt andet protesterer over unfair konkurrence, hvad angår DRs omfattende internet-aktivitet. Også her går den politiske skillelinje mellem blå opbakning til dagbladene og rød til DR. Og det vil være naivt at tro, at public service-rapporten får den debat til at forstumme, siger Tom Ahlberg, redaktør af kulturmagasinet Søndag Aften.

»Man kan bare håbe, at rapporten kan definere public service-begreberne bedre og give et mere klart billede af, hvad kerne-public service er. Det kunne måske få diskussionen op på et mere oplyst grundlag,« mener Tom Ahlberg, der også håber på et bud på udviklingstendenserne inden for public service-medier.

Det nuværende medieforlig gælder til udgangen af 2018, men kulturminister Bertel Haarder har varslet et oplæg til en ny medieaftale allerede i løbet af denne vinter.