Ikke et ord sidder forkert. Ayaan Hirsi Ali er en kvinde med en mission: Islam som religion behøver en reformation, så alle de dogmer, der gør religionen ufredelig eller ligefrem fjendtlig over for det moderne samfund, bliver smidt på porten.

PET-sikkerhedsopbuddet er massivt. Der passes godt på den dødstruede Hirsi Ali, der blev verdensberømt efter mordet på filmskaberen Theo van Gogh i 2004, fordi hun havde skrevet manuskriptet til filmen »Submission«, der skildrede islam som fyldt med kvindehad.

»Kun takket være disse »armed gentlemen« kan jeg frit ytre mig uden tanke for min sikkerhed,« siger Ayaan Hirsi Ali og peger på de PET-folk, der omgiver hende konstant under hendes besøg på Berlingske.

»At det har haft den pris, at jeg må leve omgivet af livvagter, gør mig blot mere skarp og pointeret i min argumentation,« fortæller Ayaan Hirsi Ali.

Dødstruet har hun været i mange år. Nu er den 45-årige Hirsi på Europaturné i forbindelse med den anmelderroste bog »Kætter«. Bogen rummer en kritik af den moderne multikulturalisme, som giver alt for meget plads til dem, der vender sig mod det åbne samfund: »Den enkelte muslim skal som alle andre beskyttes og have rettigheder og pligter, men særlige mindretalsgrupper skal ikke have særrettigheder. Desværre har vi gjort en dyd ud af at tolerere de intolerante, særligt når det gælder muslimer der prædiker had,« lyder det.

Den anmelderroste »Kætter« udkom på amerikansk for en måned siden og er netop kommet på dansk. Tyskland, Storbritannien og Holland er blandt Hirsi Alis destinationer, der er på bog-turné.

Det var fra Holland, at hun, der ellers var liberalt parlamentsmedlem, valgte at rykke teltpælene op og flytte til USA. Nu er hun amerikansk statsborger, gift med den konservative engelske historiker og TV-mand Niall Ferguson.

Muhammedkrisen var et lærestykke

»Min sikkerhed er én ting. Langt mere bekymrende er det, hvordan trusselskulturen har ændret ved tingene,« understreger hun.

»Her var Muhammedkrisen et lærestykke. Efter Jyllands-Posten bragte tegningerne og balladen brød ud med den muslimske verden, traf de fleste amerikanske og europæiske medier det bevidste valg ikke at genoptrykke tegningerne. Tilsvarende efter angrebet i år København undlod de fleste at optrykke de gamle tegninger i solidaritet,« fortæller Hirsi Ali.

»Mainstream-medier pålagde sig selvcensur. Hvis man lavede det rent teoretiske tankeeksperiment, at man kun havde adgang til ét amerikansk mainstreammedie som New York Times i perioden mellem 2006 og 2015, ville man have svært ved at forstå, hvad der egentlig er sket, når man kigger på dækningen. Så forsigtige er medier blevet.«

Ayaan Hirsi Alis pointe er, at der sker noget, når trusler hænger over hovedet på publicister:

»Vi har ytringsfrihed, men når det handler om islam, er det nødvendigt at have beskyttelse for at sikre den. Der er sket et stort tilbageslag. Trykkefriheden og pressefriheden er virkelig anfægtet i Europa. Kun få tør trykke provokationer. Blandt andet fordi det koster en masse i sikkerhedsforanstaltninger, så de penge skal man have, hvis ellers ikke en chefredaktør insisterer på det, selvom det har konsekvenser. Og på denne indirekte måde kommer grundlovssikrede friheder under pres,« lyder det.

Antisemitismen

Antisemitismen er en af den ekstreme islamismes følgesvende, argumenterer Hirsi Ali:

»De frygtelige begivenheder, hvor islamister slår europæiske jøder ihjel, alene i kraft af at de er jøder, gør at det jødiske mindretal alvorligt overvejer at emigrere på grund af terroren i Paris og København. Vi siger altid »aldrig igen« om jødernes skæbne under Krigen, men vi ser antisemitismen igen i Europa. Det er skræmmende.«

Alligevel er der også blandt Europas muslimer debat og opfordring til religiøs selvransagelse. »Efter terroren er flere begyndt at stille de samme typer af kritiske spørgsmål som mig og ønsker at vælge selv uden at religionen dikterer. Det er stærkt opmuntrende, at der også i Danmark er en debat i gang,« siger Hirsi Ali om de nye stemmer, der insisterer på at afmontere parallelsamfund og stå vagt om frihedsrettigheder.