Vi er selv historie

I computeren og fotoalbummet ligger der uden tvivl masser af materiale, der kunne være guld værd for de historiske arkiver og den fremtidige historieforskning. Den almindelige dansker er lige så interessant som konger og statsministre.

Historisk Arkiv i Hjørring har lagt en række private fotos op på Facebook af et klassisk udflugtsmål for de lokale, nemlig Tolne Skov. Her er det familien Jensen, der er på udflugt til Tolne Skov ca. 1912. Fold sammen
Læs mere
Foto: Privat foto
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Da en medarbejder på Hørsholms historiske museum skulle skrive en artikel til årbogen om 1950erne i lokalområdet, faldt hun over forsiden af satireskriftet Blæksprutten fra julen 1950. På forsiden var en tegning af Winston Churchill, der netop dét år var i Danmark og boede hos kongefamilien på Fredensborg.

Aviserne havde skrevet vidt og bredt om besøget og om turen fra Københavns Lufthavn til slottet i Fredensborg, der blandt andet gik gennem Hørsholm Hovedgade i en oplyst kronebil, så alle kunne se den store statsmand vinke med cigaren og lave sit berømte V-tegn. I dagene efter kørte Churchill turen flere gange.

Men hverken Museum Nordsjælland – Hørsholm eller Hørsholm Lokalarkiv ligger inde med lokale fotos fra begivenheden. Dem efterlyser de derfor i øjeblikket, for, som de skriver på hjemmesiden: »Nogle af de 3.-4.000 tilskuere må have fotograferet begivenheden?«.

At spørge borgerne om hjælp til oplysninger og bede dem indlevere materiale og billeder er noget, Hørsholm Egns Museum har mange og gode erfaringer med.

I 2012 henledte en borger således museets opmærksomhed på en tidligere institution i området, Pernilles Børnehotel, der var blevet bestyret af en fru Prom.

Efter en artikel om stedet »væltede det ind med beretninger fra stedet,« fortæller Dorthe Tuxen fra Hørsholm Lokalarkiv. De mange personlige historier fra den store villa, hvor børnene blev indlogeret I 1950erne, ofte mens deres forældre rejste på ferie, førte til endnu en artikel og flere omtaler i både lokale og landsdækkende medier.

»De erindringer og billeder, jeg får ind, gemmer vi i arkivet, uanset formen. Det behøver ikke være en stor afhandling på 30 sider, vi skal have. Selv små historier er vi interesserede i,« forklarer Dorthe Tuxen fra Hørsholm Lokalarkiv.

Stigende interesse

Med nettets udbredelse er den historiske interesse kun steget. Det vrimler med grupper på Facebook, der deler gamle fotos og historier fra lokalområder med hinanden, og mange er i dag meget bevidste om, at de og deres historie er interessant i en større sammenhæng end blot for de nærmeste.

Det forstår mange arkiver at udnytte: Mange sætter de lokale erindringer i sving og i system ved at holde særlige fotoaftener, hvor folk kan komme med egne billeder. Aftenen tager udgangspunkt i eksisterende arkivmateriale, arkivet gerne vil have hjælp til at beskrive nærmere, ligesom arkivet også holder åbent hus på faste dage. Det sidste gør de hver den første lørdag i måneden på Historisk Arkiv i Hjørring.

»Her lægger vi mapper frem med kopier af billederne, hvor gæsterne så kan tilføje de navne og oplysninger, de måtte ligge inde med,« fortæller leder af Historisk arkiv, Marianne Bilde.

Vendsyssel Historiske Museum og Historisk Arkiv har faktisk også forsøgt at sætte delingen af folks erindringer så meget i system, at de for nogle år siden lancerede projektet, WikiVendsyssel, med konkret forbillede i Wikipedia.

»Det er tænkt som en platform, hvor man kan dele sin viden på alle områder - eneste krav er, at det handler om Vendsyssel. Man må også gerne skrive om sin egen familie, men vi har retten til at redigere, så vi ser selvfølgelig efter, at man ikke hænger nogen ud.

Der er desværre ikke så mange, der har lagt ind, som vi havde håbet på. En af grundene kan være, at brugerne synes, det er for teknisk at oprette nye artikler - det er også lidt svært - og derfor opgiver. Det. man skriver, behøver nu ikke være formfuldendt, det kan også bare være to linjer og et billede,« forklarer Marianne Bilde.

Interessen for historierne er der ellers. Bare inden for den sidste måned har der været over 1100 inde og læse nogle af de i alt 349 historier, som i øjeblikket er lagt ind.

Alt kan bruges

Hvis man spørger de to arkivledere, hvad man som almindelig borger i et område kan ligge inde med, der kan være af historisk interesse for andre end en selv og familien, er svaret faktisk: Alt.

»Vi er stort set på jagt efter alt. Der er ufattelig få ting, vi siger nej til som arkiv, for vi ved ikke, hvad der vil være interessant for historikerne om 50 år,« siger Dorthe Tuxen fra Hørsholm.

»De færreste skolebørn i Hørsholm tænker nok, det vil være interessant at fotografere deres morgenmad, for den er jo den samme hver dag. Men hvis jeg nu havde haft billeder af morgenmaden for 50 år siden, ville jeg sikkert se børnene spise noget andet og nok også på en anden måde, end man gør i dag,« forklarer Dorthe Tuxen.

I Hjørring efterlyser arkivet lige nu noget så hverdagsagtigt som billeder af det, der er ved at forsvinde eller allerede er forsvundet fra gaden, postkasser, telefonfbokse og den gammeldags mælkemand. Dem er der næsten ingen af i arkivet.

»Og mens vi har rigtig mange billeder fra Hjørring midtby, har vi for eksempel ikke rigtig noget fra villakvartererne omkring Hjørring. Det ville vi også gerne have mere af,« siger Marianne Bilde.

»Vi efterlyser også julebilleder, især af husmoderen i køkkenet,« siger Dorthe Tuxen. Et motiv, der meget sjældent er blevet foreviget. Men det kan også være almindelige interiørbilleder fra folks hjem.

»De siger noget om den tid, man lever i. Man skal løsrive sig fra tanken om at noget er for privat eller at det ikke er interessant for andre,« forklarer Dorthe Tuxen.

»Folk tror tit, at det skal være meget gammelt for at have en interesse for os. Men det skal det ikke. Vi vil gerne have nye ting også,« lyder det fra Marianne Bilde i Hjørring.

Og man skal ikke frygte for, at en indlevering af et billede er lig med en mørk plet og en limklat i fotoalbummet bagefter. Lokalarkiverne affotograferer gerne blot billedet, så man kan få originalen med hjem til de andre familieklenodier.