Vi elsker vores flag – og det er der en særlig grund til

Dannebrog er i højere grad end andre nationers flag et folkeeje. Det skyldes blandt andet en bestemt fase i Danmarkshistorien, siger forsker Torben Kjersgaard Nielsen på Aalborg Universitet.

Fans i forbindelse med at det danske fodboldlandshold forlader Marienlyst Strandhotel i Helsingør, tirsdag den 6. juli 2021, forud for Danmarks semifinale mod England på Wembley stadion i London. Flaget samler satdig nationen, og det er der en særlig grund til, siger forsker.  (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Dannebrog faldt ifølge sagnet ned fra himlen ved Lyndanise i det nuværende Tallinn i Estland i 1219, men det var først flere hundrede år senere, at danskerne tog flaget til sig for alvor.

Det danske flag, som på denne dag er blevet æret på flagdagen for udsendte og veteraner, har en unik position på flagenes verdenskort, siger lektor Torben Kjersgaard Nielsen på Aalborg Universitets Institut for Politik og Samfund.

Berlingske har interviewet forskeren i anledningen af landets fejring af flagdagen for udsendte og veteraner.

»Uden selvfølgelig at kende til hver og en af historierne bag klodens hundreder af flag, vil jeg mene, at danskernes folkelige forhold til deres flag er unikt. Vi bruger det alle sammen, og man må faktisk bruge det, som man har lyst til, for privates brug af flaget er ikke lovreguleret, på samme måde som det er det for de offentlige institutioners. Private borgere må sågar brænde det uden at blive straffet for det –uden at jeg dog på nogen måde vil anbefale, at man gør det,« siger Torben Kjersgaard Nielsen.

Årsagen til at danskerne elsker deres flag, og betragter det som deres eget, skal søges i en særlig historisk episode.

I december 1833 diskuterede Frederik 6. og hans ministre en henvendelse fra nogle udenlandske diplomater, der ønskede kongens tilladelse til at flage med deres respektive landes flag. Det fik de dog ikke lov til, med den begrundelse, at ikke engang danskerne havde lov til at flage med deres eget lands flag. Det var i princippet kun kongen, der måtte flage med selve symbolet på monarkiet, nemlig Dannebrog.

Det ville danskerne dog ikke uden videre finde sig i, for mange borgere var allerede fra slutningen af 1700-tallet begyndt at flage for at markere deres fædrelandskærlighed. Men den patriotisme blomstrede i fuldt flor efter danskernes sejr i den første slesvigske krig.

»Og på trods af flagforbuddet, var Københavns gader dækket af dannebrogsflag, da de hjemvendte soldater skulle fejres i 1850. Derefter var det ikke længere muligt at opretholde et forbud mod borgernes egen flagning. Forbuddet blev ophævet in 1854,« siger Torben Kjersgaard Nielsen.

At borgerne ikke rettede sig efter det kongelige dekret, kan man faktisk se på den samtidige kunst, heriblandt Christen Købkes kendte maleri »Udsigt fra dosseringen ved Sortedamssøen mod Nørrebro, 1838«, som Frederik den 6. i øvrigt selv købte til sin samling. På maleriet vajer splitflaget allerede over vandet med sine iøjnefaldende farver.

Man kan altså sige, at danskerne fik tilkæmpet sig retten til at bruge deres eget flag, og siden har flaget været et samlende symbol for nationen. Indimellem har politiske grupper dog haft held til at udnytte flaget i særlig grad, siger Torben Kjersgaard Nielsen.

»Særligt Dansk Folkeparti har i deres valgkampe været dygtige til at bruge flaget offensivt, og det i en grad så deres politiske modstandere har udtrykt vrede over, at flaget er blevet ‘stjålet’. Den diskussion er i nogen grad forstummet, og det opfatter jeg faktisk som et eksempel på, at ingen for alvor kan eje flaget i højere grad end andre,« siger Torben Kjersgaard Nielsen.

Socialdemokratiet har haft en anden, nærmest modsat historie med nationens flag. Da partiet i slutningen af 1800-tallet begyndte at holde 1. Maj-fester, blev det indimellem påbudt partiet at bære Dannebrog side om side med de røde, internationale faner. Det forlangte blandt andre den daværende borgmester i Aalborg, førend at han kunne give tilladelse til at socialdemokraterne marcherede gennem byen.

“Udelukkende at bære de røde faner gennem byen, blev opfattet som alt for revolutionært, og derfor skulle det samlede udtryk ligesom blødes op med Dannebrog. Siden har også Socialdemokratiet jo i den grad taget Dannebrog til sig,” siger Torben Kjersgaard Nielsen.

I dag er Dannebrog så potent et symbol som nogensinde før, hvilket senest kom til udtryk under fodbold-EM, da byen atter blev malet i rødhvide farver. Samtidig er den kommercielle udnyttelse af flaget, som heller ikke er tilladelig kutyme i alle nationer, mere udbredt end nogensinde i landet. Alt fra plasticfolie til sexlegetøj bliver solgt pakket ind i Dannebrog.

»Går man ind i supermarkederne, skulle man tro, at det er fødseldagsfest hver eneste uge,« siger Torben Kjersgaard Nielsen.

Der kan stadig lyde kritik af en alt for håndfast omklamring af flaget, særlig måske fra venstreorienterede, der indimellem knytter det an til nationalisme snarere end nationalfølelse. Dog vil det næppe nogensinde lykkes nogen politiske instanser endegyldigt at skaffe sig patent på flaget, siger Torben Kjersgaard Nielsen.

»Flaget har en stor styrke, og meget ofte bruges det til at fortælle noget meget positivt - at man er ‘glad i låget’. Og det kan have en stor samlende kraft. Det bemærker man for eksempel, når medierne fortæller om den årlige statsborgerskabsdag, hvor  mennesker fra hele verden får tildelt statsborgerskab af Folketinget. Da står folk i alle etniciteter og svinger med Dannebrog. For på den dag er det den tydeligste måde at vise at nu er man dansker,« siger Torben Kjersgaard Nielsen.