Verdens største skulptur?

Som nr. tre i en serie på fem finansieret af Unilever har den indisk-britiske billedhugger Anish Kapoor (født 1954) skabt et værk til Tate Modern's mægtige turbinehal.

Foto: Søren Bidstrup Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvor Louise Bourgeois som den første havde bygget nogle sære tårne befolkede med traumer og mareridt og overvåget af en gigantisk hunedderkop, og hvor nylig afdøde Juan Munoz indskrænkede sig til et skulpturelt arrangement i den ene ende af salen, hvor anonyme grå skikkelser kørte op og ned i elevatorer eller kom til syne i labyrintiske strukturer, har Kapoor bygget en enorm tragtlignende tingest, der i begge ender har form af en gigantisk højttaler af den art der blev brugt i meget gamle grammofoner - og det antager karakter af billeder på sorte huller eller transmogryffer eller andet, hvormed man kan blive hentet fra én verden til en anden. "Marsyas", som værket hedder, har ikke den fine stoflige karakter, som i mange år har kendetegnet Kappors arbejder, og som kommer af hans generøse anvendelse af farvepigment. Med dem har han undertiden skabt illusionen af huller i væggen eller overgange til en anden virkelighed. Selv antyder han, at værket henviser til en satyr i græsk mytologi. Sagnfiguren led den frygtelige skæbne, at han blev flået levende på Apollons bud - og skulpturen, der ikke fra nogen vinkel lader sig overskue i sin helhed, har da også en foruroligende karakter af blodig hud. TW