Verdens største kunsttyveri er måske ved at blive opklaret

En hollandsk kunstdetektiv hævder at være i forhandlinger med personer der vil tilbagelevere kunst for en halv milliard kroner, der blev stjålet fra et amerikansk museum for næsten 30 år siden.

Overvågningskamera fanger en uidentificeret mand idet han bliver lukket ind i Isabella Stewart Gardner Museum i Boston, billedet er blevet offentliggjort af FBI mange år senere. Fold sammen
Læs mere
Foto: HANDOUT

Den hollandske privatdetektiv Arthur Brand, hvis kælenavn er »Kunstverdenens Indiana Jones«, hævder, at han er færd med at løse et 30 år gammelt kunstkup, der anses for at være det største tyveri fra et museum nogensinde. Det fortæller en række medier, heriblandt CBS News.

Tyveriet omfatter tretten berømte malerier af blandt andre Degas, rembrandt og Vermeer stjålet fra Isabelle Steward Gardner Museum i 1990, tilsammen værd omkring 500 millioner dollars.

To mænd forklædt som politifolk fjernede i 1990 malerierne, et tyveri der stadig er det største tyveri af privat ejendom i USA. En ung museumsvagt blev narret til at lukke de to betjente ind, hvilket blev filmet af sikkerhedskameraer. Inde i museet bagbandt tyvene vagten og en af hans kolleger med gaffatape. Derefter skar de malerierne ud af deres rammer, og forsvandt.

Malerierne tæller blandt andre “Kristus i stormen på Genezareth Sø”, der regnes for at være Rembrandts eneste maritime maleri, samt et af kun 36 kendte malerier af Vermeer.

Jagten på kunstværkerne er aldrig officielt afsluttet, selvom forældelsesfristen ifølge amerikanske medier er overskredet.

I 2013 var FBI sikre på, at de havde identificeret tyvene som tilhørende den amerikanske mafia, og at kunstværkerne på et tidspunkt befandt sig i eller Connecticut og Philadelphia. De to forklædte betjente skulle være døde i årene efter deres museumskup.

På dette tidspunkt fordoblede FBI dusøren for afgørende oplysninger om tyveriet til ti millioner dollars.

Kunstværkerne i øjeblikket befinder sig i Irland, siger Arthur Brand til tv-stationen CBS Boston.

»Vi har andre spor, og vi kan ikke sige så meget, men det handler om malerierne, om IRA og om Holland,« siger Arthur Brand.

Angiveligt er det ikke den rekordstore dusør, der har fået den hollandske kunstdetektiv til at engagere sig i jagten på de dyre malerier. Alt hvad han ønsker sig er en øl til at fejre tilbagekomsten af malerierne, såfremt hans forhandlinger med nogle ukendte personer bærer frugt, siger han til CBS Boston.

»Dette er nogle af de mest berømte malerier i menneskehdens historier og det er på tide at de bliver bragt tilbage,« sagde Arthur Brand.

Arthur Brand er ejer af et firma der identificerer falsknerier for rige samlere, men blev kendt da det lykkedes ham at finde to store bortkomne bronzeheste, der en gang havde været ejet af Adolf Hitler, og som en nynazistisk gruppe prøvede at sælge.