Verdens sjoveste mand er tyndhåret og halvtyk - og kommer til Danmark

Louis C.K. er blevet en af tidens største komikere ved at søge smerten og insistere på at gøre tingene på sin helt egen måde. Lørdag aften optræder han for første gang i København.

Louis C.K. Foto: Pressefoto Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er en af tidens mest toneangivende komikere, der lægger vejen forbi et udsolgt Forum i København lørdag aften. Den 48-årige amerikaner, Louis C.K., har de seneste ti år fået et af den slags sene gennembrud, som kun er de færreste forundt: Han er ikke bare elsket for sine mange grusomt sjove, grove og ekstremt selvudleverende standup-show, han er også respekteret for sine innovative forretningsmodeller og dybt idiosynkratiske TV-serier.

Netop modet og viljen til at gøre præcis, som det passer ham, har været en af nøglerne til den status, han nyder i dag, hvor han blandt andet har toppet Rolling Stone Magazines liste over tidens 50 sjoveste mennesker.

Den både tynd-, rødhårede og halvtykke mand med de slæbende fødder og de sukkende øjne arbejdede som komiker i godt tyve år, før han for alvor brød igennem. Han debuterede allerede i midt-80erne på comedy-klubberne i hjembyen Boston og optrådte i de følgende år med jævnaldrende komikere som Jerry Seinfeld og Dennis Leary.

Op gennem 90erne arbejdede han som forfatter og jokemager på nogle af tidens store comedy-flagskibe som Late Show with David Letterman, Late Night with Conan O’Brien og ikke mindst The Chris Rock Show, som han var med til at vinde en Emmy for i 1999. I løbet af årene optrådte han også selv i flere af de store show og prøvede sideløbende kræfter med at lave et par film, heriblandt »Pootie Tang« i 2000, som blev haglet ned af kritikerne.

Selv om han på mange måder havde haft en ganske pæn karriere, var han i midten af 00erne ved at køre sur i det hele, har han forklaret i flere interview. I 15 år havde han fortalt de samme jokes, og han var dødtræt af det.

Louis C.K.s forbillede, komiker-ikonet George Carlin, viste sig at blive hans redning. Carlin var frygtløs og styrede lige mod de ting, der gjorde allermest ondt. Både på ham selv og publikum. Og så arbejdede han stenhårdt: Hver gang han var færdig med en tour, kasserede han alt sit materiale og begyndte forfra. Louis C.K. besluttede sig for at forsøge at gøre Carlin kunsten efter, selv om det var det mest angstprovokerende, han kunne forestille sig.

Beslutningen gjorde, at han var tvunget til at gravere dybere i sig selv end nogensinde før. Helt derinde hvor frygten, de grimme sider og de værste mareridt befinder sig. Som dengang i 2006 hvor han som nybagt far kaldte sin lille baby for et fucking røvhul, fordi han ikke længere kunne dyrke sex med sin kone. Og satte den sidste trumf på med en endnu grusommere sætning: »Jeg har aldrig helt forstået det der med babyer, der bliver fundet i skraldespande. Men det gør jeg nu.«

Siden fulgte det ene timelange show efter det andet. Materialet strømmede ud af ham og flere og flere fik øjnene op for hans grovkornede komik, der ikke var bange for at udstille egne – og derigennem vores allesammens – mørkeste sider: dovenskab, smålighed og primitivitet. Altid med den underliggende erkendelse: »Hey, vi skal allesammen dø. Lær at leve med det.«

Louie på TV

Den kompromisløse tilgang gav ham også hans næste store succes. Efter at have floppet med HBO-serien »Lucky Louie« i 2006, vendte Louis C.K stærkt tilbage med FX-serien »Louie« i 2009. Selv om begge serier var skrevet af C.K. og tog udgangspunkt i en fiktionaliseret version af hans eget liv, var de to serier som nat og dag.

»Lucky Louie« var en stiv og konventionel sitcom, som blev kreativt kompromitteret af at være produceret inden for systemets rammer.

Med »Louie« overtog Louis C.K. selv hele styringen: Udover at spille hovedrollen instruerede, skrev og klippede han hvert eneste afsnit i de første par sæsoner. Og det gav en en kreativ frihed til at lave en serie helt efter hans eget hoved. En serie, der ikke behøvede at leve op til nogle konventioner, men som i stedet kunne slingre jazzet af sted mellem tåkrummende komik, smerte, dyb tragedie, surrealistiske optrin og aparte drømmesekvenser.

De fem sæsoner af »Louie« var et decideret nybrud i TV-serie-verdenen, og siden har flere andre serier heriblandt Aziz Ansaris »Master of None« forsøgt at gøre C.K. kunsten efter.

Ultimativ frihed

Viljen til at gå egne veje har også kendetegnet forretningsdelen af Louis C.K.s virke i de senere år. I stedet for at lade mellemmænd få del i indtægterne har han selv distribueret alle sine standup-show gennem sin hjemmeside. Og det har været en uforbeholden succes, der i 2011 bl.a. førte til, at han på blot to uger tjente en million dollar på at sælge sit show »Live at the Beacon Theater« til fem dollar pr. download.

Og med hans nyeste påfund – den formsprængende tragedie, der ligner en komedie – TV-serien »Horace & Pete« tog han tidligere på året endelig skridtet helt ud af systemet. Serien var selvfinansieret og blev lagt op på hans hjemmeside i sin fulde længde uden videre forskræp tidligere på året. Serien splittede vandene. Den var jo slet ikke sjov. Til gengæld beviste den én ting: Louis C.K. er nu endelig blevet så stor, at han kan gøre lige præcis, som det passer ham.