Efter to timer og 16 minutter, efter intriger, tricks, eksplosioner, blod og Katniss med ansigtet i en halv snes varianter af sod og smerte sætter erkendelsen sig: Det er slut med »Hunger Games.«

Siden den første bog og ind til det sidste filmafsnit har vi været i hælene på den unge Katniss Everdeen og hendes dystopiske verden, og man forlader ikke kun biografen med en tom popcornpose, men også med en mere ekstentiel tomhed: Hvad nu? Hvad er det næste i den genre, der går under navnet »young adult« eller bare YA?

Den første Harry Potter-bog udkom i 1997, den første »Twilight« -bog i 2005, den første »Hunger Games«-bog i 2008, og efter hundrede millioner af solgte bøger og hundrede millioner af solgte biografbilletter er der ikke kun sentimentale årsager til tomheden, for ifølge den amerikanske bogbranches blad, Publisher’s Weekly, leder bog- og filmindustrien desperat efter et fænomen, der kan tage over.

Børnebøger og YA er de mest lukrative segmenter i den amerikanske bogindustri og også de segmenter med størst vækst, men de er også de mest trendprægede segmenter. I en periode handlede det kun om troldmænd, så vampyrer, og i snart ti år har den stået på dystopier om en dyster fremtid, som unge helte og heltinder må navigere igennem.

Hollywood er ikke helt færdig med dystopierne endnu, i januar kommer »The 5th Wave,« som er en filmatisering af Rick Yanceys bøger om unge i krig mod onde rumvæsener, og der er også yderligere to film på vej i »Divergent« serien.

Det paranormale er passé

Men dermed er epoken fra Potter til Katniss også slut, vurderer litterære agenter i Publisher’s Weekly. Interessen for det paranormale er der ikke længere.

»Alt med hale og vinger er passé,« siger Molly Jaffa. Og hendes kollega Michael Bourret er enig:

»Vi er færdige med paranormalitet, markedet er mættet, og vi er på jagt efter det nye-nye.«

Hvis man vil have en idé om betydningen af genren og betydningen af at finde det nye-nye, kan man kaste et blik på bestsellerlisterne. Hvis vi ser på bogserier, udgivet siden 2000, så tryner børnebøger og især YA alle de andre. Harry Potter har solgt 450 mio. eksemplarer, »Twilight« har solgt over 125 mio., og »Hunger Games« har solgt tæt på 100 mio.

Det er imponerende gjort af en genre, som indtil for nylig ikke var en rigtig genre. Jo, der har altid været bøger om teenagere, men klassikere som »Griberen i rugen« og »Fluernes herre« var f.eks. bøger skrevet af voksne og oprindeligt markedsført til voksne, som bibliotekar Mary Owen noterer i tidsskriftet Orana.

Mary Owen daterer begyndelsen på YA til Susan Hintons »Outsideren« fra 1967. Hinton skrev bogen som 17-årig, og historien om Ponyboy Curtis og kampen mellem ungdomsbanderne Socs og Greasers er en upoleret stemme nedefra og indefra. Det er ikke en stor bog, som forfatteren Dale Peck har fastslået i New York Times, men det er en »real« bog. Den rammer og har til dato solgt over 13 mio. eksemplarer.

Det er denne »realness« og ikke nødvendigvis bøgernes faulknerske format, der kendertegner de mest succesfulde YA-bøger. Konflikter som angst og kærlighed er ikke et særkende for YA, og det er livssituationer som selvmord, voldtægt, mobning og misbrug heller ikke.

Særkendet er, at konflikter og livssituationer udspiller sig mellem personer uden et livs erfaring at tackle dem med. Alle står som jomfruer for verden og lærer undervejs. Dét er »realness«, og sådan en »realness« er uafhængig af tid og rum, den kan sagtens finde sted mellem troldmænd og vampyrer, og den sætter sig ud over andre tilsvarende voksne begrænsninger.

De store temaer

Magasinet Time forsøgte i 1999 at gøre sig morsom over plottet i en YA-bog:

»Charlie har problemer. Hans yndlingstante er lige død, og hans bedste ven har begået selvmord. Den pige, som han gerne vil have, vil kun have ham som ven. Den pige, som han vil have som ven, vil have ham som elsker. Hans 18-årige storesøster er gravid. Hans LSD virker ikke, og han har matematikprøve i skolen i morgen.«

Grin bare, voksne, men den pågældende bog, »Fordelene ved at være en bænkevarmer«, grinede hele vejen til et salg på to mio. eksemplarer.

Ifølge kendere er der ikke noget mærkværdigt i, at paranormalitet og dystopier siden 1997 har trukket YA-genren – hvis stemmen er »real«, er den også virkelig, men det betyder ikke, at fortællingerne holder sig friske. Serier som »The Magicians« og »Kingkiller« kan i sig selv være udmærkede, men netop fordi de ligger så tæt på Potter-Twilight-Hunger-aksen lander de med en træt følelse af deja-vu.

»Derfor er vi nu så skeptiske over for bøger med bare en flig af dystopi,« siger bogagenten Josh Adams til Publisher’s Weekly, og hans kollega Molly Jaffa tilføjer: »Der er forlagsredaktører, som har lyst til at krølle sig sammen i fosterstilling, hvis vi så meget som nævner dystopier.«

Men hvis dystopier og paranormalitet sender sådan en fysisk grureaktion gennem branchen, og hvis læsere og seere også er ved at løbe sur i serier om tryllezombier i en postnuklear verden, hvad så?

Eksperter mener, at forfatteren John Green har leveret det overbevisende svar. I januar 2012 udgav han sin sjette bog, »En flænge i himlen,« en nutidsrealistisk roman om to kræftsyge teenagere, som finder hinanden. Og det er muligt, at det ikke lyder som en salgssuces, men den sagde præcis den lyd, som succes siger.

Der var de store temaer der var død, der var angst, der var kærlighed og temaerne excellerede i en kontekst, som måske for voksne læsere var uopløftende, men som for unge læsere først og fremmest var »real.« Bogen har solgt og solgt og rundet ti mio. eksemplarer, og filmen fra 2014 kostede 12 mio. dollar at producere og spillede over 300 mio. dollar ind alene i USA.

Større krav

Dén modtagelse har i mere end én forstand fået klokkerne til at ringe i bog- og filmindustrien.

»Nutidsrealisme ligner det nye, nye,« siger den litterære agent Michael Bourret til Publishers Weekly, og især nutidsrealisme, som står alene og ikke ender med lange serier, siger han.

»En flænge i himlen« sendte forlag og agenter på jagt efter original nutidsrealisme, og i marts 2013 landede forfatteren Rainbow Rowell med »Eleanor og Park«, en roman om to udstødte teenagere i Omaha i Nebraska. Den ene er en kraftig pige med et stort rødt hår, den anden er en halvkoreansk dreng. »Jeg har aldrig læst noget lignende … det er en gysende kærlighedshistorie,« skrev anmelderen i The New York Times, hvor bogen siden har ligget på bestsellerlisten.

De to forfattere og deres bøger har sat trenden, mener branchen.

»Harry Potter sparkede døren op for kombinationen af YA og fantasy. Det ser ud til, at John Green og Rainbow Rowell har gjort det samme for YA og nutidsrealisme,« siger agenten Jill Grinberg til Publisher’s Weekly, og ifølge den populærkulturelle blog Bustle er »Dumplin’« den tredje store i bølgen.

Bogen udkom i september og handler om en ung pige, der står ved sin fedme og går op imod sin mor, en tidligere skønhedsdronning, i en by i Texas. Bogen sælger derudad og er solgt til en snes lande, og Disney er gået i gang med filmversionen.

De fleste agenter ser skiftet fra det paranormale og det dystopiske til nutidsrealisme som et gode,; ikke kun fordi de gamle trends er trætte, men også fordi de nutidsrealistiske bøger er bedre bøger, siger bl.a. agenterne Laura Rennert og Molly Jaffa til Publisher’s Weekly. Formatet med varulve og verdens ende blev vigtigere end indholdet, og en masse bøger røg ud på hylderne, udelukkende fordi de fulgte formatet. Tænk på serier som »Maze Runner,« »Divergent« og »Legend«.

I dag er kravene hos branchen og læserne større. Eller som Molly Jaffa siger:

»Meget af det, som vi solgte for ti år siden, ville overhovedet ikke sælge i dag.«