Verden er af lave – og de unge elsker det

Den dystopiske fremtidsfilm har et solidt tag i det unge publikum. Først kom »The Hunger Games«, og nu er »Divergent«-serien nået til anden film »Insurgent«, der havde dansk biografpremiere i onsdags. Berlingske bad de to hovedrolleindehavere Shailene Woodley og Theo James give et bud på, hvorfor genren er så populær.

De to hovedrolleindehavere Shailene Woodley og Theo Jamesi filmen »Insurgent«. Fold sammen
Læs mere

»Dystopi« kommer fra græsk og betegner et »dårligt sted«. Et sted, hvor livet er svært på grund af afsavn eller undertrykkelse eller terror.

Der er da heller ikke meget at råbe hurra for i de dystopiske ungdomsfilm, der i øjeblikket dominerer biograflærreder i særligt den vestlige verden.

Stærkest står »The Hunger Games«, baseret på en bogserie af Suzanne Collins og filmatiseret med Jennifer Lawrence i hovedrollen. Men også Veronica Roths »Divergent«-serie er godt med. Alene den første film, »Divergent«, der havde premiere sidste forår, har indtjent over 290 millioner dollars på verdensplan.

Nu er anden del, »Insurgent« biografaktuel. Serien sluttes med »Allegiant«, der bliver delt i to film, med premiere i henholdsvis 2016 og 2017.

Fælles for historierne er et fremtidsscenarie, hvor verden er af lave. Diktatoriske magthavere dominerer en mindre gruppe overlevende med brutal autoritet, mens oprøret lurer blandt teenagerne, der ikke vil finde sig i at få deres naturlige instinkter, deres menneskelighed, undertrykt og dikteret i almenvellets navn. Ikke mindst er fortællingerne kendetegnet ved stærke kvindelige heltinder, der udover styrke og mod også udnytter deres mere feminie karakteregenskaber som medfølelse i kampen for en bedre verden.

I »Divergent« hedder heltinden Tris, og hun er en såkaldt ’afviger’, der ikke passer ind i det lille samfund af overlevende, der har forskanset sig bag en høj mur, som værn mod en forgiftet verden.

Samfundet er inddelt i fem faktioner, baseret på menneskelige egenskaber; intelligens, ærlighed, mod, uselviskhed og kærlighed til naturen. Men enkelte mennesker indeholder egenskaber fra alle faktioner, og er derfor ikke så lette at passe ind – de er Divergents og anses som så farlige, at de skal udryddes med alle midler.

Går skridtet videre fra klassiske ungdomsfilm

Det er let at se paralleller til den klassiske high-school ungdomsfilm; klikedannelse, den første kærlighed, spirende seksualitet, uforstående og uretfærdige autoriteter og kampen for at definerer sig selv som et selvstændigt individ og kappe trådene til både forældre, men også til den rolle, man hidtil har haft i familien.

De apokalyptiske ungdomsfilm går dog skridtet videre. Det er ikke kun den enkeltes identitet og plads i de sociale grupperinger, der er på spil – det er også vores verden som vi kender den. Krig, forurening, had og splittelse har lagt verden øde, og de få overlevende er nu tvunget til at kæmpe for ikke alene egen men også menneskehedens – og måske endnu vigtigere; menneskelighedens – overlevelse.

Theo James, der spiller den mandlige hovedrolle Four i »Divergent«-serien, mener, at netop parallellerne til det nære – at vokse op – og det store billede – verdens tilstand, er nogle af hovedårsagerne til seriens – og genrens – enorme succes.

»Historien foregår i en fantasi-verden, der har en masse paralleller til vores egen verden og dens sociale strukturer – men som samtidig er tilstrækkeligt anderledes og interessant til, at den får os til at se vores velkendte samfundsstrukturer med nye øjne.«

På trods af at »Insurgent« ikke foregår i vores verden, er klassiske ungdomsfilmtemaer som kærlighed stadig gældende. Fold sammen
Læs mere

»Dystopiske fortællinger har altid fascineret folk. Fra »1984« til »Blade Runner«. Men denne her taler til helt unge mennesker på en mere direkte måde. Vi lever og vokser op i en verden, hvor der dagligt tales om miljøforandringer, ressourcemangel, befolkningstilvækst og den slags. Og uanset om de er bevidste om det eller ej, så tror jeg, de fleste unge i dag spekulerer over, hvordan deres fremtid bliver – og hvordan jorden vil se ud til den tid. På en måde som vores bedsteforældre slet ikke behøvede at tænke over. Men i dag er vi over seks milliarder mennesker på jorden, og tallet vokser eksplosivt. Det er umuligt ikke at reflektere over, hvad det kommer til at betyde. Det er en meget stor og nærværende del af vores hverdag.«

Han bakkes op af Shailene Woodley, der spiller hans kvindelige modstykke – og seriens egentlige drivkraft Tris.

»Noget af det jeg virkelig godt kan lide er, at vi møder unge mennesker, der er midt i en krig – men krigen bliver aldrig forherliget, som den slags ellers tit bliver. Filmene viser, hvor korrupt krig kan være, og hvor trist det hele er. Det er heller aldrig entydigt, hvem der er de gode og de onde – hvem der har ret, og hvem der tager fejl, fordi alle har hver deres udgangspunkt og forskellige perspektiver på det, der sker. Det synes jeg er en god måde at vise og reflektere over, hvordan livet er i dag. For krig og ufred handler jo når alt kommer til alt som regel om forskellige perspektiver på samme sag.«

Hun fremhæver en bestemt scene i filmen, hvor Tris bliver tvunget til at drikke sandhedsserum, mens en stor forsamling ser på, som en af de mest skræmmende.

»Det er virkelig den ultimative Big Brother-handling. Vi har efterhånden så lidt privatsfære, at det eneste sted vi for alvor kan få lov til at være i fred, er i vores tanker. Og i det sekund du fjerner den mulighed, har du intet tilbage.«

Drejer sig om underholdning

Både Shailene Woodley og Theo James er begejstrede for, at filmene har flere lag, og måske i nogen grad kan fungere som ventil for unge, der føler at verden er lidt for stor og skræmmende. Men de understreger samtidig, at det i bund og grund drejer sig om underholdning.

»Det er en actionfilm om folk der bliver testet og bryder ud af en tyrans greb. Det er underholdning, det er fantasy og det er sjovt. Som udgangpunkt. Så kan man så derudover læse alt muligt andet ind i det også,« siger Theo James.

»Ja, det er eskapisme. Men det de oplever rent følelsesmæssigt, på hjerteplanet, er noget vi alle sammen kan nikke genkendende til,« siger Shailene Woodley, der også mener, at filmene har et budskab om, at vi er nødt til at finde en balance, hvor vi kan rumme både konflikt og ro i os selv på samme tid. Hvor verden ikke behøver at være enten det ene eller det andet.

»Når »Insurgent« starter bor Tris og Four hos Amity-faktionen, jordbrugerne, hvor alle er meget naive. Alt handler om ’fred og kærlighed’ og om at lade som om, at der aldrig sker noget ondt i verden. Men det er der ikke nogen, der kommer særligt langt med. Du er nødt til at være realistisk i forhold til, at der altid vil være modsatrettede følelser og negativitet. Det handler bare om, hvordan vi finder en balance og lærer at håndtere det. Jeg synes selvfølgelig også, det er optimalt at stræbe efter fred og kærlighed og medfølelse, men der er ingen grund til at være naiv.«