Verden!

Rod Stewarts hattrick-parade

Foto: Scanpix Fold sammen
Læs mere

Veteranrockeren ROD STEWART, 62 år, far til syv, har scoret et ægteskabeligt hattrick ved forleden at gifte sig med sin mangeårige veninde, Penny Lancaster, 36 år. Han var før gift med skuespilleren Alana Hamilton og modellen Rachel Hunter.

Sarkozy tæt på som dumpekandidat
NICOLAS SARKOZY, i dag Frankrigs præsident, var lige ved at dumpe til sin studentereksamen. Det afslører Jean-Barnard Gonzales, hans klasselærer på det berømte Lycée Saint Louis de Manceau i Paris´ 17. arrondissement. Gonzales har i anledning af, at medierne triumferende har meddelt, at Sarkozy klarede den eksamen med glans, vist avisen Le Parisien en gammel notesbog med klassens karakterer. Den viser, at Sarkozy, der jo siden blev finansminister, kun scorede 11 ud af 20 i økonomi, 8 ud af 20 i matematik og 10 ud af 20 i engelsk. Hans værste karakter var dog i skriftlig fransk kun 7 ud af 20 point. Han dumpede faktisk i skriftligt og klarede sig kun efter et glimrende resultat i mundtlige eksaminer. Gonzales siger: Han var ikke særlig kvik, han lignede nærmest en dilettant. Men, skriver bladet, gymnasieelever bør ikke fortvivle. Man kan mangle inspiration i filosofi, få middelmådige resultater i andre fag men stadig nå høje mål.

Nu stiger kunsten igen og igen
Det svimler for én, når man hører, hvad samtidskunstneres værker i dag kan sælges for. Et FRANCIS BACON-selvportræt kostede forleden en anonym samler 235 millioner kroner. Et portræt af Soho-bohèmen BRUCE BERNARD, malet af Lucian Freud, i dag 84 år, kostede en anonym samler 87 mio. kr. DAMIEN HIRST ham med fisken i akvariet kunne score 106 mio. kr. på et af sine medicinskabe, tre gange højere end hans hidtidige rekord. Salget gør Hirst, 42 år, til Europas dyreste nulevende kunstner.

Kate hattebærer siger nej tak
KATE MIDDLETON, 26 år, har slået Victoria Beckham i kapløbet om at blive årets mest berømte kvindelige hattebærer. Hun har samtidig sagt nej tak til et tilbud fra USA-aviser om at fortælle sin intime historie som en britisk udgave af Sue Ellen Ewing. Et nej tak til en million kr.

Beckham og den sociale stige
Hvis du allerede har en indtægt på en million dollar om ugen, en flåde af dyre sportsvogne og en tøjstativ-kone, hvordan kan du så nå højere op på den sociale rangstige? Svaret er, tilsyneladende, for DAVID BECKHAM at købe sig til en bolig med fin stamtavle. Han siges i øjeblikket at være interesseret i en 115 mio. kr. ejendom på Rhode Island, tidligere ejet af Caroline Astor, en standhaftig bevogter af det superrige American Society. I princippet kunne han omdanne ejendommens balsal på 19.000 kvadratfod til en fodboldbane, men det ville, skriver Daily Telegraph, fru Astor nok ikke have syntes om.