»Venstre ved man, hvor man har: Ved sid’n af hotellets minibar«

Årets Cirkusrevy gør det igen, men er stærkest efter pausen, mener Berlingskes anmelder.

"Stress er snart en folkesygdom. Men vi andre kan altså også få det." Ulf Pilgaard som Dronning Margrethe i Cirkusrevyen 2014. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen

»Sammen«. Det hedder det kulørte åbningsnummer i årets Cirkusrevy. Sådan får tekstforfatteren Carl-Erik Sørensen sagt noget om det, tiden mangler, men som revyen derude i teltet har så rigeligt af og tilbyder på tværs af rampen: sammenholdet. Den varme følelse af at være noget sammen, den fornemmelse, der kan opstå i et revytelt, hvor folk er kommet for at more sig. Sådan er det også i år.

Og vi kender jo alle referencerne i det store familiealbum, der er revyens. Vi kender kontrafejerne, der parodieres, vi kender typerne fra folkedybet, opsnapper hentydningerne og de godmodige ondskabsfuldheder - også, når de er rettet mod os selv. Vi kender stjernerne på scenen, Lisbet Dahl, Ulf Pilgaard, Henrik Lykkegaard og Niels Ellegaard - i år suppleret af Vicki Berlin. Og har vi ikke andet at være fælles om, så har vi hvert fald Cirkusrevyen selv.

Årets revy har det meste af alt det, vi forventer os af den. Den er flot som bare pokker med scenograf Niels Sechers elegante ramme. Den har showet med René Vinthers rapt koreograferede numre, der giver revyen en moderne air, den jo ellers ikke nødvendigvis altid har. Læg dertil James Prices altid tralleglade melodier, der lyder som noget, vi kender - det er sådan set også meningen. Tempoet er rapt, Never a dull moment, som englænderne siger.

Og numrene kommer, bare rolig. Førsteakten er en smule tynd - skal vi være venlige og kalde det muntre mellemvarer? Heldigvis er der et par godbidder: Henrik Lykkegaard og Niels Ellegaard som de rimeligt fladtrådte mænd, der nu har fået nok af de dominerende kvinder: »Hvis der er mere ballade med dig, så flytter jeg øjeblikkeligt alene ud i en etværelses i Brøndbyøster«. Niels Ellegaard, det kære væsen, får teltet med på en ordentlig koger som pothovedet, der tåger rundt i sin Hjem-Hash-bil, nu hvor Frank Jensen har fået sin cannabis-politik igennem i hovedstaden. Og Ulf har et rigtigt Ulf-nummer som skiderik i skattely, løftet af hans enorme autoritet.

Kan i lide mit nye tøj?

Men ellers kommer de bedste indslag, som for alvor redder revyen mere end frelst i land, for alvor efter pausen. Der lægges ud med et brag: Lisbet Dahls selvfede gadedreng af en Lars Løkke, der nu sidder og venter på at tage over, mens skandalerne preller af på ham: »Venstre ved man, hvor man har: Ved sid’n af hotellets minibar«. »Kan I lide mit nye tøj?« når han lige at fyre af, inden shownummeret går i gang. Jo, revyen er hurtig.

Og det skarpe og det skrappe får en ekstra tand, når Lisbet Dahls Annette Vilhelmsen først holder tale om, hvorfor SF nødvendigvis må være med i regeringen, hvorefter Vicki Berlins Pia Olsen Dyhr tager over som formand og...ja, resten må man se i teltet på Dyrehavsbakken, men raffineret satire er det, signeret makkerparret Vase & Fuglsang, som kan det der med at få en knippelgod idé fra tid til anden.

Vicki Berlin er i det hele taget et frisk pust i revyen, selv om hele to numre som dum ungdom er et for meget. Bedst er hun i det, hun selv har skrevet, hvor hun entrer scenen som den unge mor Kalinka Natasja, der er på udflugt med ynglen på Bakken: »Børn fatter ikke, der er konsekvenser. Det ville være fedt, hvis der var nogen, der ville lære dem det.«

Det er også i anden afdeling, vi finder revyens mest overdådigt yndefulde indslag: Ellegaard og Lykkegaard som pensionistparret på elscooter til musikken fra »Nøddeknækkeren«. Men ellers byder revyen på det løse: fra Yahya Hassan til Conchita Wurst. Fra rockerbander på villavejen til selfie-manien.

Og så har vi gemt noget af det bedste til sidst - ligesom revyen naturligvis har det: Ulf Pilgaard i endnu et kapitel af sit evige parløb med Majestæten, nu gengivet med en sød, konfus forvirring. Mest af alt på grund af de skiftende ministre, der hele tiden kommer rendende. Statsministeren har nu hendes sympati: »Det med at vågne om morgenen med et nyt hold i ryggen, kender vi godt«. Også prinsgemalen får kærlige klaps: »Hans nye digtsamling hedder »Den svære toer««.

Nej, det er aldrig nemt at følge op på en succes. Men Cirkusrevyen klarer det med æren i behold. Den gør det med sin professionalisme, sin elegance og sin kloge disponering af stoffet. Den gør det med den helt specielle blend af varme og uelskværdighed, der er revyens. Fri og fræk, aldrig sammenrottet med nogen, men klar til at spidde tidens dårskab med et blink i øjet.

Hvad: Cirkusrevyen 2014

Hvem: Tekster: Carl-Erik Sørensen, Vase & Fuglsang, Adam Price, Vicki Berlin, Henrik Lykkegaard m.fl. Iscenesættelse: Lisbet Dahl. Koreografi: René Vinther. Scenografi: Niels Secher.

Hvor: Dyrehavsbakken til 30. aug. Aalborg Kongres & Kultur Center 3. - 7. sept.