Det hører formentligt til blandt de mindst velbevarede hemmeligheder på Christiansborg, at den mangeårige Venstre-politiker og tidligere minister Claus Hjort Frederiksen er en mand med temperament.
Skulle det alligevel være gået nogens næser forbi, blev det tydeligt for enhver, da Ekstra Bladet torsdag eftermiddag i denne uge offentliggjorde en artikel på sin hjemmeside, hvor overskriften ikke lod megen tvivl tilbage.