Velkommen tilbage til smagsdommere og eksperter

Med Søren Brostrøm og alle de øvrige utrættelige sundhedseksperter, som igen og igen træder op for at forklare, perspektivere og uddybe, er det igen blevet sexet at vide noget.

Det er tydeligt, at Søren Brostrøm ved, hvad han taler om, skriver Jane Sandberg. Fold sammen
Læs mere
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Da den relativt nyslåede statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) 1. januar 2002 satte sig til rette foran kameraet og holdt sin første statsministerielle nytårstale, sagde han: »Vi behøver ikke eksperter og smagsdommere til at bestemme på vore vegne.«

Med de få ord gjorde statsministeren det fuldstændigt klart, at hverken han eller hans regering havde i sinde at tillægge eksperters ord særlig megen vægt. De ord isnede blandt alle dem, der lever af at vide noget. Og det var ikke tomme trusler; Foghs regering slagtede som manden med leen det ene råd og nævn efter det andet og kastede det såkaldte »ekspertvælde« på møddingen.

Foghs ord kom til at definere en politisk æra, hvor der blev set mere end skævt til mennesker, som qua deres faglighed udtalte sig om dette og hint. Men ordene kom også til at ride blandt andet kulturverdenen som en mare, der satte sig i sadlen side om side med lavt selvværd, for det kræver altså sin mand eller kvinde at rette ryggen og insistere på, at være »smagsdommer eller ekspert«, når landets statsminister har outed lige præcis det. Og smagsdommer og ekspert er man jo, når man hviler på en tung faglighed.

Jane Sandberg

»Smagsdommere og eksperter har meget at takke Brostrøm og hans kollegaer for. Takket være dem går vi en tid i møde, hvor både medier og medieforbrugere forventer, at de, der får taletid, rent faktisk ved, hvad de taler om. «


I næsten 20 har de ord gnavet i kulturens sko, og måske er de ovenikøbet en del af årsagen til, at kulturens valuta meget sjældent er gangbar mønt i politisk retorik og handling. Altså indtil en læge kom med den rigtige medicin.

I begyndelsen af marts trådte Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, ind ad døren til et pressemøde. En mand, som på dyb lægefaglig baggrund og lang klinisk erfaring talte direkte til danskerne. Sagde tingene, som de var og er, og gjorde og gør det med en fasthed i både stemme og blik, som får os derude ved skærmene til at lytte, og tilliden bare vokser og vokser.

Det er tydeligt, at Søren Brostrøm ved, hvad han taler om, skriver Jane Sandberg. Fold sammen
Læs mere
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix.

For manden ved jo, hvad han taler om! Det står lysende klart pressemøde efter pressemøde. Og han siger ovenikøbet også, når der er noget, han ikke ved eller er i tvivl om! Når Brostrøm får ordet, efter at en minister har talt, er det jo ham, vi lytter til, og hans ord, vi husker, efter at mødet er slut. Han er selve personificeringen af fornuft, ærlighed og fakta.

Med Brostrøm og alle de øvrige utrættelige sundhedseksperter, som igen og igen træder op for at forklare, perspektivere og uddybe, er det igen blevet sexet at vide noget. At tale på videnskabeligt grundlag, at udlægge det, vi ved, men sådan set også det, vi ikke ved. Og danskerne lytter.

Smagsdommere og eksperter har meget at takke Brostrøm og hans kollegaer for. Takket være dem går vi en tid i møde, hvor både medier og medieforbrugere forventer, at de, der får taletid, rent faktisk ved, hvad de taler om.

Først når vi er blevet præsenteret for tilstrækkelig med fakta og analyse, er vi nemlig på sikker grund til at træffe vores egne beslutninger. De hvide kitler har faktisk på ganske kort tid vaccineret os til at stå imod i en fremtid, hvor vi i den grad har brug for eksperter og smagsdommere som værn mod nogle af de største trusler mod demokratiet: fake news og konspirationsteorier.

Herfra blot en ydmyg tak!