Sommervejret præsenteres på DR2 af Danmarks nok mest nedgroede negl. Personificeret af komiker Anders Grau, der i rollen som vejrværten Anders Jørgensen serverer dagens vejrudsigt, genialt ledsaget af bemærkninger om chefen, han ikke kan lide, og den urtekussede kæreste Susanne. Det bitre vejroverblik kommer alle hverdage efter Deadline, og det er et udsøgt kig ind i en lille mands store kampe. Kampen mod pizzabakker i papcontaineren, kampen for retten til at se »CSI«, kampen mod Termometer-Peter (chefens åndsbollede opfindelse) og kampen for retten til at blande sig i andres liv, herunder hvordan de opdrager deres børn.

»Vejret på DR2« viser, ligesom Jonatan Spangs »Tæt på sandheden«, at DR2 stadig har en form for puls. Vejrværten er ikke politisk, men kommenterer konstant aktuelle fænomener som Roskilde Festival, camping, madspild, forholdet mellem Jylland og København og især forholdet mellem mænd og kvinder. Vores vejrvært, der ikke er nogen moderne mand, har lige mødt Susanne, som drikker te med fennikel og salvie, ser franske film i Grand og interesserer sig for månens indvirkning på mennesket. »Ikke noget for mig, men meget spændende at høre om,« siger vejrværten, der også får flettet ind, at han arbejder med sine aggressioner.

Det ved vi, der fulgte »Vejret på DR2« i vinter – indtil han blev sendt på ufrivillig orlov efter sammenstød med chefen. Nu er han tilbage på prøve. Det skal nok gå herligt galt. For samtidig med at vi hører om temperaturer i Nordjylland, hører vi også om chefens »triste forhold« og liv med manglende berøring. Vejrværten demonstrerer, hvordan han lader, som om han interesserer sig for chefens privatliv.

»Vejret på DR2« handler kun på overfladen om vejret

Vejrværten har også fået flyttet Bornholm på grafikken. Danmark er, forklarer han, »et designmæssigt lorteland«, så for at få mere styr på sagerne er øen rykket tættere på Sjælland. Geografisk selvtægt.

Vejrværtens diktion skal også fremhæves. Den minder forbløffende meget om de mere etablerede vejrværters, så meget, at mange seere i vinter ikke kunne gennemskue, at der er tale om en parodi. Sammenfletningen af femdøgnsprognoser og refleksioner over dagligdagen er heller ikke helt grebet ud af det blå.

Mens den tidligere vejrvært Henrik Voldborg fascinerede seerne med sine farverige striktrøjer og sit høje humør, består Anders Jørgensens fascinationskraft i det imponerende skæg og den eksistentielle sammenbidthed. »Vejret på DR2« handler nemlig kun på overfladen om vejret. Mest af alt handler det om at være en reaktionær mand i en moderne verden og om kampen for at installere bare lidt mening i en tilværelse præget af tilfældighed. Vores vejrvært er middelmådighedens Don Quijote, sublimt iscenesat af en komiker, der mestrer sine virkemidler så godt, at satire forveksles med virkelighed.

Og endelig så afmonterer »Vejret på DR2« vores forestilling om vejrudsigtens væsentlighed. Aldrig har så mange gået så lidenskabeligt op i vejret, og aldrig har så få været så afhængige af det. Medmindre man er landmand eller strandløve, er vejret mest underholdning. Og nu især med Anders Grau på skærmen.