Var Emil Nolde fanatisk nazist? Merkel fjerner Nolde-malerier fra sit kontor

Maleren Emil Nolde fremstillede sig selv som forfulgt af nazisterne. Hans løgn blev troet af tyskerne i efterkrigstiden, og han blev fremstillet som en modig kunstner, der trodsede nazisternes maleforbud. Nye oplysninger i en stor Berlin-udstilling fortæller en helt anden historie.

Frankrigs præsident Nicolas Sarkozy og kansler Angela Merkel kigger i 2009 på Emil Nolde berømte maleri »Jesus Liv«, der var udstillet i Paris. Maleriet var med i nazisternes hadeudstilling af degenererede kunstnere.  ERIC FEFERBERG AFP PHOTO POOL

Der har altid været strid om den tyske maler Emil Nolde, som Statens Museum for Kunst ejer flere malerier af, og som museet forbereder en stor udstilling af i 2021.

Problemet er, at han – såvidt vi ved – tidligt i 1930erne havde en vis sympati for nationalsocialismen. Men da han kom på Adolf Hitlers sorte liste og sammen med andre såkaldte degenererede kunstnere blev fordømt af nazisterne, blev han på den måde »renset«.

Malerierne på Merkels kontor

Så det kom som en overraskelse, at den tyske kansler Angela Merkel har bekendtgjort, at hun tager malerier af Emil Nolde ned fra sit kontors vægge – en maler, som hun ellers har sat meget højt. Hendes beslutning kan være ganske uskyldig og skyldes tilsyneladende, at de skal lånes ud til en ny stor Nolde-udstilling i Berlin, men det kan også skyldes, at nye afsløringer om hans forhold til nazismen er stærkt belastende. Kanslerkontoret har meddelt, at man ikke ønsker malerierne tilbage efter udlånet til udstillingen.

En mand kigger på maleriet »Jesus Liv«, som var en af Noldes hovedværker og udstillet på nazisternes udstilling af degenereret kunst. ARNE DEDERT / EPA

De to Nolde-malerier er fra 1915 og 1936 og er henholdsvis en havudsigt og et blomstermaleri. Merkels beslutning kom efter kunsthistorikeren Felix Krämer satte spørgsmålstegn ved, om det var passende for en tysk kansler at have værker »af en engageret nazist« hængende i kanslerkontoret. Det var nye toner om en kunstner, der fremstillede sig selv som en systemkritisk maler, og som blev troet.

Nolde var fanatisk nazist

New York Times skriver, at Emil Noldes liv generelt er blevet hvidvasket, så hans forhold til nazismen forekom mere uskyldig, end det var, og mange tyskere kender kun Nolde som offer for nazismen. Den nye udstilling er baseret på ny forskning af Noldes privatarkiv, og eksperterne var overrasket over, hvad de fandt i dette arkiv. Det viser sig nemlig, at Nolde var en fanatisk nazist og overbevist jødehader. Efter krigen nedspillede Nolde sin nazistiske fanatisme og fremstillede sig selv som offer.

Men sagen er, viser dokumenterne nu, at da Hitler kom til magten i 1933 var Emil Nolde fra starten overbevist nazist. Nolde var da 65 år gammel og en af Tysklands mest succesfulde kunstnere. Han lod et hagekors hænge ved sit hjem i Nordtyskland nær den danske grænse, dér hvor hans museum nu er. Han blev medlem af nazipartiet i 1934 og han håbede at blive udnævnt til officiel statskunstner af nationalsocialisterne. Men han blev skufffet, for Adolf Hitler kunne ikke lide hans malerier og kaldte ham »det svin Nolde«.

Da nazisterne udstillede degenererede kunstværker i 1937, en hadeudstilling af de værker, som de ikke kunne lide, så var Emil Noldes maleri af Jesus liv udstillingens centrale værk. Og i 1941 besluttedes det, at Nolde skulle have officiel tilladelse, hvis han ville sælge malerier. I sine erindringer påstod Nolde imidlertid, at han helt var forbudt at male og at han fik ubehagelige besøg af Gestapo. Disse løgne blev standard i fremstillinger af Nolde, og Nolde Fondet, der havde ansvaret for hans malerier og privatarkiv, sørgede for at censurere antisemitiske passager væk fra nye udgaver af hans erindringer. I en bog om Nolde af en fremtrædende tysk kunsthistoriker Werner Haftmann blev hans historie forvansket og Werner Haftmann påstod, at Nolde havde vendt sig mod nazismen i 1943. Det var ikke sandt.

Siegfried Lenz renvaskede Nolde

Emil Noldes prestige blev yderligere styrket, da den berømte tyske forfatter Siegfried Lenz i sin bestseller »Tysktime« (1968) portrætterede en maler, der er let genkendelig som Nolde, i romanen må arbejde i al hemmelighed, fordi nazisterne har forbudt ham at male. Romanen med den falske historie er stadig idag pensum i mange tyske skoler. I den venstreorienterede tid efter 1968 blev Nolde ligefrem set som en helt, der blev et symbol på en kunstner, der arbejdede i al hemmelighed som en protest mod nazismen. Intet kunne være længere fra sandheden, men Nolde Fondet holdt fast ved denne historie lige indtil for nyligt.

Emil Noldes selvportræt fra 1917.

I sit jødehad gik Emil Nolde så langt, at han i 1933, ifølge kunsthistorikeren Aya Soika fra Bard College Berlin, indberettede maleren Max Pechstein til Propagandaministeriet som jøde. Det var en fejl, for Pechstein var ikke jøde, men handlingen var ondt ment under alle omstændigheder.

Overinspektør Dorthe Aagesen, der er kurator for Statens Museum for Kunsts udstilling i 2021 om Emil Nolde siger: »Vi vidste jo godt, at han var nazist og hans egen fremstilling ikke var sand, men de nye oplysninger om, at han f.eks. angav Max Pechstein som værende jøde kaster nyt lys over hans ageren. En sådan historie er vigtig for substantielt at forstå hans forhold til nazismen og hans ideologi og det må vi tage hensyn til i vor udstilling, selv om den kun dækker perioden op til 1918.«

Max Pechstein var kristen og skjulte sig i nazitiden, men Noldes angiveri kunne have kostet ham livet.