Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Det er ikke bare performerne, men også publikum, der er på jagt efter den røde tråd i Erik Pold og Adelaide Bentzons nye stedspecifikke performance »Jagten på et plot«. En over to timer lang vandre-event rundt på Carlsbergs interessante område, hvor publikum opdelt i grupper bliver guidet fra sted til sted og oplever forskellige historier og optrin med personer, der tilsyneladende alle har relationer til hinanden. Det er netop plottet som fænomen, og menneskets evige hang til at skabe sammenhænge, der er omdrejningspunktet i forestillingen, hvor Erik Pold i løbet af aftenen med vanlig humor og forskellige episoder fra turen forsøger at lave en film med begyndelse, midte, slutning samt skurk, helt og konflikt. En film, vi ser som afslutning på »Jagten på et plot«, der er stærkt inspireret af formlen og mystikken i japanske Haruki Murakamis bøger, men også helt konkret af Carlsberg som både en historisk, driftig virksomhed og et byområde i forandring.
Forestillingen vil meget
Desværre vil forestillingen for mange ting og mister spænding og fokus i det lange forløb, trods gode ideer og indslag undervejs. Ikke mindst er Johannes Lilleøre en karismatisk guide, der med sin evne til at manipulere bliver udnævnt til skurk. Men også den kun 117 centimeter høje Sigrid Husjord er en stærk performer, når hun i rollen som prostitueret bl.a. taler om sjæl og smerte. Flot fungerer logistikken i de mange fragmenterede indslag, hvor vi flere gange møder et rullende får, der sender tankerne til Murakamis bogtitel »En vild fårejagt«, men også får os selv til at fremstå som en flok vildledte får i flok.
INFOshop: Her er Danmarks ikonvirksomheder