Værter fundet til næste års MGP

Esben Bjerre og Jacob Riising skal styre slagets gang som værter ved Melodi Grand Prix 2015, der foregår i Gigantium i Aalborg lørdag 7. februar.

Det er andet år i træk, at Jacob Riising skal styre løjerne, mens det er Esben Bjerres debut som MGP-vært.

»Det første, jeg tænkte, da jeg fik tilbuddet om at være vært, var: Det vil jeg virkelig gerne. Jacob er trænet i showbiz-gamet, og jeg er ham den nye. Jeg er sikker på, at det bliver forrygende, for Jacob er jo dygtig,« siger Esben Bjerre, der blandt andet kendes fra P3-programmet Monte Carlo, i en pressemeddelelse.

BNB