Våde sokker på Skanderborg

Regnen har væltet ned over Skanderborg Festivalen og nogle af campingområderne er oversvømmet. Men festen fortsætter som planlagt.

Der bliver festet igennem på Skanderborg Festival trods det massive regnskyl, der kom torsdag aften. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sisse Stroyer

Danmarks vådeste festival er allerede blevet øgenavnet til dette års Skanderborg Festival.

Flere gæster har allerede forladt festivalen på grund af de kraftige regnskyl, der ramte festivalpladsen torsdag og natten til fredag.

Men solen skinner nu under bøgetræerne, og festivalen fortsætter som planlagt.

»Solen skinner nu, og der er ikke nogen problemer. Alt kører som planlagt. Der er vist kun nogle enkelte, der har forladt festivalen,« siger talsmand for Skanderborg Festival, Poul Martin Bonde.

Der er ingen aflysninger i programmet, og den megen regn har ikke forstyrtet afviklingen af festen i Skanderborg.

Skanderborg Festivalen ryster vandet af sig og spiller videre efter en våd nat med vand i telte og småfloder på festivalpladsen.

Ida Corr fyrer den af
Den århusianske R'n'B dronning Ida Corr fik fredag eftermiddag festivalgæsterne godt op i feststemning på den store scene under bøgetræerne. Hun havde under koncerten selskab på scenen af de to Agami-brødre, Kuku og Al.

»Ida Corr har lige fyret den helt vildt af. Det var rigtig fedt. Vi var ved at regne væk i går (torsdag, red.), men der er sol i bøgeskoven nu og ingen vandpytter at se,« siger en af festivalens deltagere, Waheed Folami, der er restauratør fra København.