Uroen breder sig i medielandskabet

Hvordan skal fremtidens medielandskab se ud? Venstres medieordfører, Michael Aastrup Jensen, mener, at DR er gået »kanal-amok«. Berlingskes ansvarshavende chefredaktør, Lisbeth Knudsen, vil have en samlet »digital kiosk«.

Maria Rørbye Rønn, DRs generaldirektør afviser, at DR er blevet for kommerciel. Hendes holdning er, at DR skal samle befolkningen, hvad alle undersøgelser også viser, at DR gør. Arkivfoto: Søren Bidstrup Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Hvordan vil I have, at det fremtidige medielandskab skal se ud«?

Spørgsmålet blev stillet af Berlingskes ansvarshavende chefredaktør, Lisbeth Knudsen. Det skete på en høring torsdag, arrangeret af Folketingets Kulturudvalg, om public service-begrebet og det fremtidige medielandskab. Der var også eksperter til stede, men Lisbeth Knudsens spørgsmål var ikke mindst rettet til politikerne, der i år vedtog et medieforlig, der sikrede DR fortsat stor offentlig støtte.

Baggrunden er denne: Det internationale og danske mediebillede er i opbrud. Dagbladenes gamle hyggelige papiraviser er på tilbagetog, og derfor forsøger dagbladene at gå over til netaviser, men det er svært at tjene penge. Man forsøger at tiltrække netannoncer, men det er ikke nemt, og som en ny løsning laver aviserne betalingsmure, så læserne skal betale for den enkelte artikel.

Aviserne føler sig økonomisk presset af DR

Aviserne føler sig presset af ikke mindst DR, der får over tre milliarder kr. om året og til stadighed åbner nye kanaler, senest ungdomskanalen DR3. De føler, at de offentlige TV-kanaler tager deres kunder og deres artikler, og at de ikke fortsat har råd til at finansiere seriøs journalistik, og hvad skal man så gøre? spurgte Lisbeth Knudsen.

Ét svar får hun i Venstres kulturordfører Michael Aastrup Jensens kommentar på debatsiderne i dagens Berlingske. Ifølge ordføreren betyder udviklingen, at DR og TV2 kommer til at få helt andre roller i fremtiden.

Den tid er forbi, hvor familien Danmark troligt sad og ventede foran fjernsynet på, at yndlingsserien gik i gang. Ifølge Michael Aastrup Jensen er DR gået »kanal-amok«. DR konkurrerer direkte med de kommercielle udbydere om de samme seere og på de samme programtilbud, og Michael Aastrup Jensen lægger op til et »public service eftersyn af DR.«

Lisbeth Knudsen siger på sin side, at hun er glad for Michael Aastrup Jensens udspil:

»Det vil være gavnligt, for DR har udvidet public service-begrebet, og DR breder sig i medielandskabet. DR laver en bred nyhedsportal, der er mere tabloid end Ekstra Bladets, og de tager dagbladenes historier og videreformidler dem på deres egen portal.«

Har de offentlige medier med statsmidler i ryggen bredt sig for meget?

»Jeg bebrejder ikke DR, at de udfører deres arbejde og gør det så godt, de kan. Det er politikerne, der skal tage stilling til, hvordan balancen skal være mellem offentlige og private medier,« siger Lisbeth Knudsen.

De Radikales medieordfører, Zenia Stampe, syntes på høringen, at kritikerne gik for meget efter DR:

»Vi skal have en slags nyheds-Spotify, hvor de unge brugere kan gå ind og let købe artikler, uanset hvem der har lavet journalistikken. Man får ikke mig eller andre unge mennesker til at betale til hver enkelt avis. Jeg synes, at aviserne har været for langsomme til at forstå udviklingen, og jeg synes, at de skal gå sammen for at løse problemet.«

Lisbeth Knudsen afviser, at aviserne uden videre kan lave et samarbejde med de nye sociale medier:

»Problemet er, at hvis aviserne laver et samarbejde med f.eks. Facebook, så er det Facebook, der vil drage fordel af samarbejdet og suge kundedata til sig.«

Men hvad er fremtidens løsning så?

»Jeg tror, at man kulturpolitisk skal finde en samlet løsning, og det kunne være en »digital kiosk«, hvor medier og andre kulturproducenter kan publicere deres ting. Men politikerne må tage initiativet.«

Generaldirektør afviser kritik mod DR

På høringen forsvarede DRs generaldirektør, Maria Rørbye Rønn, DRs position i medielandskabet. Hun sagde, at DR stod stærkt, og at DR skal samle befolkningen, hvad alle undersøgelser også viser, at DR gør.

Generaldirektøren afviste også, at kanalen skulle være blevet for kommerciel, og redegjorde for, at DR faktisk viser flere seriøse programmer end tidligere og færre kommercielle.

Fra flere sider blev hun imidlertid modsagt. Således påpegede kommunikationschef Jesper Jürgensen fra det kommercielle medie SBS, der står for en række TV-udbud, at den nye ungdomskanal DR3 har 25 procent amerikanske film og serier, som intet har at gøre med public service.

Også Michael Aastrup Jensen mente, at DR sender for mange amerikanske serier og film. Flere rejste spørgsmålet om, hvorfor DR har afvist at blive værditestet. Således spurgte Ellen Trane Nørby, Venstres medieordfører, direkte Maria Rørbye Rønn om dette forhold, men forgæves.

Eller, som Lisbeth Knudsen sagde til høringen:

»Vi mangler endnu et klart svar på, hvordan politikerne ser den fremtidige udvikling. Vil de have to mastodonter, altså DR og TV 2, der fylder meget, og så små private kanaler, som DR og TV 2 så kan være søde ved?«