Ungerne kommer tidligt

SAMSØ er ikke et sted, hvor kvinderne venter på at få en lang uddannelse og et drømmejob, før de sætter børn i verden. Mange er klar til at stifte familie, når de er midt i 20erne – lige som deres forældre og beds

Susanne Dufresne, der har besluttet sig til at blive boende på Samsø, henter sine to børn i dagplejen: Julie på ét år og femårige Mathias. Foto: Linda Henriksen Fold sammen
Læs mere

Det går både langsomt og hurtigt på kattegatøen Samsø.

Langsomt, fordi kassedamen i Netto uanset køens længde spørger helt ind til, hvordan det går med kundens mand, der har været syg.

Langsomt, fordi man tit kommer til at køre bagved en traktor på vejene, og ingen overhaler, for det kan næsten ikke betale sig, og i øvrigt er der også for dårlige oversigtsforhold.

Og langsomt, fordi lastbilchaufføren da lige så godt kan blive og få kaffe, når han har afleveret en vognladning grisehytter til en landmand og først kan komme med færgen igen om tre timer.

Men det går også stærkt på Samsø.

For børnene flytter hjemmefra, når de er 15-16 år. Så bor de på gymnasiets eller teknisk skoles kostafdeling inde i Grenå, og så bliver de hurtigt selvstændige. Og hvis de lige som Susanne Dufresne finder deres livsledsager som 17-årige, flytter de sammen med ham, når de vender tilbage til øen.

I dag er Susanne Dufresne 27 år og har allerede taget nogle store lunser af det gode liv.

Hun har scoret en uddannelse, en mand og to børn og har netop taget fat på sit tredje job, nemlig som sagsbehandler på Samsø Sundhedsfremmecenter. Tidligere har hun arbejdet på øens turistkontor, hvor hun tog sin kontoruddannelse, og siddet ved kasse 1 i Brugsen.

»Nu beskæftiger jeg mig pludselig med kropbårne hjælpemidler – altså høreapparater, parykker, briller, proteser og den slags. Det er rigtig spændende,« siger Susanne Dufresne.

Og hyggeligt, for hun sidder sammen med en håndfuld kolleger i noget, der ligner en dagligstue – med et fællesbord i midten, kaffe og urtethe på kanden og brunkager ad libitum. I hjørnet slumrer kollegaens lysegule labradorhvalp.

Her tilbringer Susanne Dufresne dog kun 20 timer om ugen, for hun er også i gang med at læse HD. Som fjernundervisning. Ikke fordi hun lige ved, hvad hun skal bruge en HD til, men »jeg trængte til at læse, og så giver uddannelsen flere muligheder for at hoppe rundt mellem jobbene«.

Selv om der med Susannes ord hverken er ret mange virksomheder eller karrierekvinder på Samsø, kunne hun ikke finde på at flytte derfra. Tre år i Grenå var rigeligt.

»Det var alt for stort. Vi kunne jo blive væk derovre,« siger Susanne.

Hun nyder selv at styre, hvordan hendes familieliv og arbejdsliv skal hænge sammen, og får hun lyst til at få flere børn end Mathias på fem og Julie på et år, bliver der nok tid til det også.

Det er mest Susanne, der har ønsket at blive boende på Samsø, for hendes mand havde uddannet sig til planteavlstekniker med henblik på en karriere på fastlandet. I stedet er han endt på Samsø Konservesfabrik.

»Han begyndte med at skære enderne af rødbeder, men nu er han da blevet chef. Produktchef eller noget i den retning,« siger Susanne Dufresne.

Langtfra alle på Samsø går ind i voksenlivet med en uddannelse. Andelen af indbyggere kun med folkeskolebaggrund er højere end i landet som helhed, og andelen med en længere videregående uddannelse er kun halvt så stor.

»De unge søger væk, allerede når de kommer på handelsskole. Og de vender ikke tilbage, med mindre de har været på husholdningsskole eller skal ind i landbruget,« siger Helle Rosendahl Lund, der leder Center for Balance mellem Arbejdsliv og Familieliv og har fulgt udviklingen på Samsø gennem 20 år.

»Det er samme historie på Langeland og Lolland. De typer af erhverv, som findes der, byder ikke på mange karrieremuligheder,« siger hun.

Også Samsøs sundhedsplejerske Bente Juel har bidt mærke i, at øens unge ofte er dem, der har droppet uddannelsessystemet helt eller delvist. Og som vælger at få børn tidligere end alle andre i Danmark.

»Rent sundhedsmæssigt er det fint, at kvinder bliver mødre i en ung alder. Men desværre ligger der også i det, at jeg kan ingenting, men så kan jeg blive mor. Så er jeg blevet til noget. Det ligner det billede, jeg så, da jeg arbejdede i Grønland,« siger Bente Juel.

I gennemsnit føder kvinderne på Samsø flere børn end danskerne i almindelighed. Så mange, at de netop kunne opretholde indbyggertallet, hvis ingen af de 4.127 sjæle flyttede væk fra øen.

Men det gør de stille og roligt. Og stille er her, når årets turister er sejlet hjem, og dagens sidste færge har lagt fra land. Når decembermørket tager udsigten over vandet, og de hotteste nyheder fra »Samsø på Nettet« handler om en velbesøgt uddannelsesaften på Tranekær skole, en bedstehyggedag i Børnehuset og to brødre, der vandt et legehus i XL-Byg.

Så er det, man spørger sig selv, hvorfor der ikke undfanges endnu flere børn på Samsø.