Hvor mange melder sig lige frivilligt til at gå til eksamen og blive bedømt af tre super prof'er?

Ikke mange, men i Køge er knap 100 unge, håbefulde teaterentusiaster fra hele landet i disse dage til eksamen, og de har meldt sig helt frivilligt og gør det oven i købet med åbenlys glæde.

For andet år i træk afholder teatret Mungo Park Teater Battle, som finder sted i kulturhuset Tapperiet ved havnen i Køge, der er en skønsom blanding af nyt boligbyggeri, hyggeligt gammelt havnemiljø og rå industricharme.

Teater Battle giver de unge, hvoraf mange drømmer om et professionelt teaterliv, en mulighed for at få deres evner som skuespillere vurderet af professionelle teaterfolk. De unge er fordelt på 27 små teatergrupper, der har spøjse navne som Piger Uden Albuer, Blå Stær og Egoisterne.

Årets jury består af Berlingskes teaterredaktør, Jakob Steen Olsen, skuespilleren Iben Hjejle og Jens Svane Boutrup, der er instruktør og chef for Bornholms Egnsteater.

»Vi skal ikke være Thomas Blachman. Vi skal give gode råd. Jeg kigger på, om de er nærige med sig selv, eller om de deler ud af sig selv. Om vi som publikum får lov til at være med,« siger Iben Hjejle.

Tre dage med tryk på

Battlen løber over tre dage. Starten på konkurrencen gik torsdag eftermiddag og fortsatte i dag, og i morgen aften udpeges tre vindere, som hver får 10.000 kroner samt mulighed for at opføre deres forestillinger på Mungo Park i Allerød

I går var der premierestemning i kulturhuset på havnen. Der blev lagt sminke og slæbt kulisser og rekvisitter og øvet replikker ude i forhallen. Deltagerne gik rundt i kostumer. Stemningen mindede lidt om sidste eksamensdag for 3.G på et gymnasium, hvor luften er mættet med glæde og spændt forventning.

»Deltagerne er glade for at være med, men de føler også, at det er risikabelt – at de næsten sætter livet på spil, når de går ind foran en dygtig jury og alle de unge teaterfolk. Men hey, sådan er det jo at lave teater, det kan de lige så godt vænne sig til,« siger Martin Lyngbo, der er direktør på Mungo Park.

Dea Juul, 22, og Luna Hurvig, 20, fra teatergruppen Håndgemæng, der har sit udspring i Gladsaxe, var blandt de første, der skulle på. De var spændte, men virkede ikke rystende nervøse ved at skulle på scenen med forestillingen »Helt super«, som de selv har skrevet.

»Den handler om superhelte, som er i identitetskrise på samme måde, som mange unge er det. Det handler om at give sig ud for at være selvsikker, men i virkeligheden være lige så usikker som alle andre,« siger Dea Juul.

Lidt før klokken 16 gik battlens sprechstallmeister, Anne Vester Høyer, skuespiller på Mungo Park, på scenen.

»Glæder I jer?« spurgte hun og fik et brølende ja og et stort bifald som svar fra den fyldte teatersal.

Efter at have præsenteret juryen, som tager plads på 1. række til højre, fløjter Anne Vester Høyer kampen i gang. Hele battlen igennem leder hun slaget med en humor, autoritet og begejstring, som spreder sig til publikum. Der bliver klappet og hujet.

Hver gruppe får et par minutter til at gøre sig klar, 10 minutter til forestillingen og et par minutter til at pakke sammen, hvorefter de efter en kort votering får juryens dom.

Konfus på scenen

Først gruppe på scenen er teatergruppen Konfus, som består af Jakob Schmidt Clausen, 25, og Jesper Rud Jager, 23, der arbejder som pædagogmedhjælpere, men drømmer om at blive skuespillere. Deres stykke er inspireret af absurd teater, lidt a la Samuel Becketts »Mens vi venter på Godot«. Stykket handler om to brødre, tilsyneladende lettere debile, der spiller skak, mens en fugl i bur kigger på.

»Nu står kongen, som han skal,« siger den ene bror, og den anden svarer:

»Ja, og bønderne.«
Dialogen gentages igen og igen, publikum griner, og da der sker noget overraskende, forstår man, at de to brødre står bag en forbrydelse, som de forsøger at fortrænge gennem rollerne som debile.

Næste gruppe på scenen er Håndgemæng med »Helt super«, som byder på mere bevægelse og musik og en scenografi med bar, cocktailglas og flasker.

»Det føles fedt, jeg er en superhelt,« siger en af skuespillerne og senere:

»Jeg er bange for, at jeg ikke er god nok.«

Flere af forestillingerne har fokus på identitet, usikkerhed og unges kamp for at finde sig selv. Det gælder også forestillingen »Culture Box«, som Poeternes Kartel står bag. Den handler om en festabe, der er blevet træt af at gå i byen hver weekend. Stykket har en mandlig hovedperson og fire bipersoner iført sort-hvide masker, som understreger forestillings morale: at festlivet i byen er overfladeræs.

»Jeg hader faktisk at gå i byen. Tømmermænd. De værst mulige tømmermænd,« beklager hovedpersonen sig og fortsætter:

»Engang var det sjovt at gå i byen og stå sammen med folk, som ikke siger mig en skid.«

Historien med den tydelige morale vækker genklang hos publikum, der kvitterer med et kraftigt bifald. Også juryen er begejstret.

»En sindssyg god lille fabel om at gå i byen. Hold da kæft, hvor I har fat i publikum. Pissegod humor. Knastør. I tager jer god tid til at bruge jeres kroppe og fylder rummet ud,« siger Iben Hjejle.

Deler ud af sig selv

De fire dommere skal både bedømme præstationerne og komme med feed back.

»Når de unge søger ind på skuespilskolerne, så optræder de solo. Her er de som gruppe, og det er vigtigt, hvis man skal have en rigtig teaterforestilling til at fungere,« siger Jens Svane Boutrup.

»Vi skal spore dem ind på, at teater bliver bedre, hvis man øver sig, og hvis man arbejde sammen. Vi skal kigge på, om deltagerne i en forestilling har et fælles udtryk, og at det svinger,« siger Jakob Steen Olsen.

Efter forestillingen ser de to fra Konfus, Jakob Schmidt Clausen og Jesper Rud, svedige og glade ud. Det gik godt, siger de.

»Det var forløsende. Dejligt at mærke publikums reaktioner. Vi har ikke opført stykket for et publikum før,« siger Jakob Schmidt Clausen.

Jesper Rud:

»Jeg er glad for, at folk fangede forestillingens overraskelsesmoment og grinede på de rigtige steder. Det fornemmede jeg. Men man forvinder lidt ind i sig selv, når man står på scenen.«