En lille kanin iført jakke og slips har et mystisk rendezvous i en nattemørk skov. Tre ældre kaniner byder den på rødvin og kortspil, men pludselig afbrydes idyllen brutalt af en ulv, der flår de tre aldrende gulerodsspisere i stumper og stykker.

Den lille kanin flygter til toppen af en myretue skarpt forfulgt af det blodtørstige rovdyr.

Netop som man tror, at det er slut med den lille kanin, bliver den reddet af en kæmpemæssig hånd, der kommer ud af fuldmånen og løfter kaninen op i ørerne. I filmens sidste billede ser vi kaninen blive trukket ud af en tryllekunstners hat.

Der er masser af trylleri i danske filmskoleelevers værker, såsom i den her beskrevne animationsfilm »Out of a forest« af Tobias Gundorff Boesen, der er elev på filmskolen Super16.

Men som andre unge filmskoleelever frygter Tobias Gundorff Boesen, at det bliver meget sværere for ham at slå igennem som filminstruktør, end det var for den guldrandede generation af instruktører, der bragte dansk film frem i forreste række af den globale filmkunst.

»Skønt dansk film går sin sejrsgang i udlandet er der ikke investeret i fremtiden og talentudviklingen. Vi kunne være frække og kalde det »ældrebyrden«: En generation af etablerede og dygtige filmskabere sidder på støtten og har markeret sig i mange år inden for en bestemt filmtradition med rødder i realisme og dogme, men der er ikke-synlige yngre generationer eller strømninger til at afløse dem, når de går af,« siger Tobias Gundorff Boesen.

Angstprovokerende at falde uden for

Den unge generation, der allerede fra en tidlig alder producerer kortfilm, musikvideoer og websketches på billige kameraer og klippeprogrammer på hjemmecomputere, er ikke mindre dygtig end den ældre, siger han.

Men den har svært ved at få forløst sit talent i den store spillefilm, skabt på professionelt udstyr.

På grund af filmbranchens aktuelle økonomiske problemer er filmselskaberne nemlig blevet mere utilbøjelige til at satse på unge, uprøvede talenter, siger han.

»Man satser sikkert på de gamle heste, som, man ved, kan levere varen. Før i tiden var det nemmere at komme til at lave sin første spillefilm, og produktionsselskaberne var mere risikovillige og støttede unge filmskabere, men det er svært for dem at tage de chancer, når de selv er pressede på indtægterne. Der bliver også i højere grad satset på »sikre« film, der underholder. Film, vi ved, betaler sig selv hjem – familieunderholdning og blockbusters. Det er jo i sig selv fint, men angstprovokerende, hvis man ikke selv føler, at man falder inden for den kategori,« siger Tobias Gundorff Boesen.

25-årige Anna Malmkjær Willumsen har allerede en bred baggrund inden for film som skuespiller, klipper og producer og driver i dag sit eget filmselskab, Willumfilm, endnu inden hun er færdiguddannet som producer på Den Danske Filmskole i København.

Også hun frygter, at de trange tider i branchen vil føre til en tabt generation af filmfolk. Derfor er hun allerede i gang med bringe sig selv i en position, hvor hun selv skaffer sig arbejde som filmkunstner.

»Politikerne og Det Danske Filminstitut kan jo gøre det mere eller mindre nemt for nye filmfolk at komme i gang med at lave film. Og jeg mener helt klart, at de kan gøre det bedre, end de gør nu. Det er vigtigt, at vi fokuserer på at skabe plads til de næste talenter, der skal opretholde og styrke Danmarks position som en dygtig og respekteret filmproducerende nation. Det sker ikke af sig selv, og selv om det går meget godt nu, så kan det meget hurtigt gå den anden vej, når de store begynder at gå på pension, hvis der ikke står en ny, stærk generation klar til at tage over,« siger Anna Malmkjær Willumsen.

Teenagepiger på forskellige platforme

29-årige Marie Grahtø Sørensen er ved at færdiggøre sin uddannelse på Super16 og er et eksempel på en ung instruktør, der for alvor tænker ud af boksen, både hvad angår indhold, og når det drejer sig om selve måden, hendes film skal ses på.

»Jeg er optaget af popkultur og forsøger at implementere det i mine film, der som regel handler om teenagepiger. Lige nu er jeg i gang med at lave min Super16-afgangskortfilm og en webserie, der hedder »Teenland«, og som udspiller sig i samme univers. Vi søger mod forskellige platforme med samme historie for at nå det unge publikum på nettet, samtidig med at det gav os en finansieringsmulighed at lave webserien gennem Filmværkstedet og som co-produktion i Hamborg,« siger Marie Grahtø Sørensen.

I 1990erne markerede dansk film sig gennem dogmebølgen, der gjorde en dyd ud af low-fi-teknik og lagde vægt på karakterer og skuespil.

Når det handler om at forestille sig, hvordan dansk film skal skille sig ud i fremtiden, peger flere af de unge filmfolk på dogme som et forbillede med dens særlige vægt på skuespil og filmisk eksperiment, mens andre ser genrefilm, herunder gyserfilm og komedier, som en mulig vej ud af den nuværende kreative krise.

»Jeg tror stadig på, at vi skal satse på de karakterdrevne dramaer, der rører folk. Og så komedien. Vi har en særlig dansk humor, som vi skal forsøge at omsætte til noget, udlandet forstår. Lige nu vil Det Danske Filminstitut gerne have diversitet og lave genrefilm, og det er også rigtig godt, at der kommer fokus på det, men vi skal passe på, at vi ikke laver genrefilm bare for at lave genrefilm. Vi skal holde fast i den gode historie. Vi skal lave danske gyserfilm – ikke forsøge at kopiere de amerikanske,« siger Anna Malmkjær Willumsen.

Genrefilm er ofte en kostbar affære, særligt hvis det drejer sig om special effects-tunge genrer som gys og science fiction, så danske filmmagere må på en eller anden måde genopfinde genrerne i deres eget billede. Det kan måske vendes til egen fordel, mener hun.

»Vores små budgetter tillader ikke det samme, som mange er vant til at se fra udlandet, og det vil tvinge os til at komme med nogle anderledes løsninger. Jeg håber, der kommer nogle vilde film ud af det, der vil noget andet,« siger Marie Grahtø Sørensen.

En masse små selskaber spirer frem

På Det Danske Filminstitut følger man udviklingen i den danske filmbranche nøje, og områdedirektør Claus Ladegaard pointerer, at det er en af filminstituttets specifikke ønsker til den kommende filmaftale at øge antallet af low budget-spillefilm med meget små budgetter.

»Det vil give yngre instruktører bedre muligheder for at debutere tidligt og også betyde, at vi vil få nogle anderledes film at se,« siger Claus Ladegaard.

Han glæder sig samtidig over, at der er nye spirer, der er ved at komme op fra undergrunden.

»Den firmamæssige innovation er større end i mange år. Hvis man ser på de selskaber, der driver dansk film i dag, så er de grundlagt i begyndelsen af 90erne – Zentropa, Nimbus og Cosmo. Der er kommet nogle få sidenhen, men de laver mest TV. Nu er der opstået en masse små filmselskaber med rigtig talentfulde folk. Det er på mange måder et resultat af, at de store selskaber ikke længere opsuger de nye producere og talenter. I stedet danner de selv selskaber, og de kan producere billige film. De vil rigtig gerne, og de har en masse ideer om at gøre tingene på anderledes måder. De er ikke belastet af, at »sådan plejer vi at gøre det«. Men om det vil resultere i, at vi om 10-15 år kan sige, at her var der et vendepunkt, ligesom der var med dogmefilmene, er for tidligt at sige,« siger Claus Ladegaard.

En gylden opskrift på fremtidens film

Måske er tiden ikke længere til en enkelt gennemgående strømning, der ligesom dogmebevægelsen rystede filmbranchen indefra.

Tobias Gundorff Boesen mener, at fremtiden i dansk film vil rumme en ekstrem diversitet, der vil være inspireret af den verden, der er blevet tilgængelig via nettet i de unges levetid.

»Der er masser af talent, men de har et langt bredere udsyn end tidligere. Globaliseringen og den teknologiske udvikling gør, at min generation bliver inspireret fra alle ledder og kanter: Vi ser Netflix, fanger en indisk bollywood-film i frokostpausen, får inspiration fra hele verden og vælger bidder hist og her, som vi gør til vores egne i én stor smeltedigel. Så hvis vi holder fast i vores stærke tradition for velskrevet drama og nær personinstruktion, men åbner op og kobler det med genrer, udtryk og inspiration på nye kunstneriske måder, så tror jeg, vi har en gylden opskrift.«