Unge arkitekter trodser modvind

Selv om antallet af åbne konkurrencer falder, klarer visse unge tegnestuer sig godt. Utraditionelle projekter og samarbejde med borgerne er tilsyneladende vejen til succes.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Ved at tænke utraditionelt, bruge ny teknologi og tale med borgerne har flere unge tegnestuer held med at få gang i karrieren trods et faldende antal åbne arkitektkonkurrencer.

»Før vi startede, fik vi at vide, at det var meget svært at komme i gang, men faktisk har det være en positiv oplevelse,« fortæller urban designer Trine Skammelsen fra Metopos.

Efter kun et par måneder i branchen kan den aalborgensiske tegnestue blandt andet glæde sig over flere præmier i Integrationsministeriets konkurrence »Strategier for udsatte boligområder«.

Inden man nåede hertil, måtte Metopos' tre arkitekter dog bruge en del tid på at sælge sig selv.

»Det nytter ikke noget at fokusere på konkurrencer. Vi har rendt kommuner og tegnestuer på dørene for at fortælle, hvad vi kunne tilbyde. Og det har fungeret fint,« siger Trine Skammelsen.

Arkitekter var bange for borgerne
En af de metoder, som de nye tegnestuer bruger for at komme i gang, er samarbejde med andre faggrupper som f.eks etnologer og landskabsarkitekter. Ikke alene giver det nye input, det skaber også arbejde, fordi tegnestuerne pludselig kan løse flere slags opgaver.

Det fortæller Kristina Jordt Adsersen fra tegnestuen Mutopia, der står bag pladsen foran IT-universitetet i Ørestaden.

»Vi har snakket meget om, hvor ærgerligt det er, at antallet af åbne konkurrencer falder. Til gengæld har vi så kastet os over andre projekter, og det har åbnet nogle døre for os,« forklarer Kristina Jordt Adsersen, der snart skal i gang med at gøre noget ved det store boligbyggeri på Amager, Urbanplanen. Her vil Mutopia lave et mere åbent miljø med borgerhaver og frirum mellem husene i det gamle boligkompleks. Det hele bliver gjort sammen med dem, der skal bruge området.

»Borgerne bliver taget med på råd. De får lov til at påvirke processen, og det giver noget inspiration,« siger Kristina Jordt Adsersen.

På Kunstakademiets Arkitektskole genkender man de unges lyst til at bruge andre faggrupper og til gå i dialog med borgerne.

Selv om studiechef Peter Arne Sørensen understreger, at det er meget svært for de unge arkitekter at trænge ind på arbejdsmarkedet, er han rimelig optimistisk for de kommende generationer.

Åbenheden blandt de studerende er nemlig vokset gennem de sidste par år. »Vi har ti forskellige afdelinger på skolen, og vi mærker en stigende interesse for at arbejde tværfagligt og netværksorienteret. At det så samtidig også er det, som dele af branchen efterspørger, er jo bare perfekt,« forklarer studiechef Peter Arne Sørensen.