Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Selv om det ikke er mange dage siden, at historien om High School Musical-stjernerne Zac Efron og Vanessa Hudgens brud kom frem, spirer rygterne nu allerede om, at de to finder sammen igen.
Parret mødtes under indspilningerne til det store tv-teenagehit "High School Musical". De blev kærester, mens de begge stadig var teenagere. Nu fire år senere er de to ifølge flere amerikanske medier gået hver til sit.
Bruddet skyldes flere medier dog ikke, at en af de to skuespillere har fundet en anden.
Som en kilde sagde til US Magazine.com:
- De taler stadig sammen og er venner. Der er ikke noget drama, ingen har været utro. De er blot blevet voksne.
Vanessa Hudgens har tidligere fortalt, at det var kærlighed og samhørighed mellem de to fra første gang, de mødtes ved castingen til den populære tv-serie.
Og flere medier rapporterer da også, at de to stadig ses trods bruddet. Det har givet grobund til spekulationer om, hvorvidt de to er på vej til at finde sammen igen.
/ritzau/