Ungdomskanalen DR3 laver TV til de 46-årige

DR3 skulle lave TV for de unge og være en modpol til kommercielle kanalers lette kalorier. Men DR3 sender masser af udenlandske serier og film, laver TV i realityformater og har en seerskare med en gennemsnitsalder på 46 år. Kanalen, der fylder et år til januar, møder hård kritik.

Lykke og Jonas er et af tre par, som er blevet gift i forbindelse med forbindelse med DR3s serie »Gift ved første blik«. Her er Lykke ved at vælge brudekjole. Foto: DR3 Fold sammen
Læs mere

Jonas og Lykke er blevet gift for åben skærm. De havde ikke mødt hinanden, før de sagde ja i kirken. Det arrangerede ægteskab er blot et af tre i DR3s programserie »Gift ved første blik«, hvor en præst, en antropolog, en parterapeut og en psykolog med speciale i sexologi har parret seks forhenværende singler, som man følger i den reality-inspirerede serie. Efter fire ugers ægteskab skal de beslutte, om de vil blive sammen eller skilles.

Det er ikke alle, der er lige begejstrede for TV-eksperimentet.

»Programmet går i al sin enkelhed ud på at tage det stupide reality-koncept til nye højder. Vildt fremmede singler føres ind i arrangerede ægteskaber, som de udvælges til af et såkaldt ekspertpanel. Programmet er ikke bare uskyldig underholdning; dets respektløse tilgang til ægteskabet er med til at devaluere en bærende samfundsinstitution alene for at skabe letfordøjelig underholdning,« skrev Dansk Folkepartis medieordfører, Morten Marinus, og medlem af DRs bestyrelse Katrine Winkel Holm i et debatindlæg i Berlingske i sidste uge, hvor de også gav udtryk for, at DR3 går de kommercielle kanaler i bedene.

Og de er ikke alene. Det pibler frem med negative indlæg om den knap otte måneder gamle statsfinansierede TV-kanal, der er rettet mod yngre seere.

Klagekoret tæller blandt andre næstformanden for DRs bestyrelse, Ole Hyltoft, som på branchesitet mediawatch.dk bramfrit har udtrykt, at det er »hul i hovedet«, at DR3 er i gang med at lave serien »Selvoptaget«, hvor seerne vil komme til at følge kommercielle kanalers realitystjerner som Sidney Lee og Amalie Szigethy.

Den aktuelle satiriske dokumentarserie »Monte Carlo elsker jøderne« har været i heftig modvind for manglende etik, mens det i foråret var programmet »Absurdistan«, der fra flere sider – heriblandt DRs egen lytter- og seerredaktør – fik hug for iscenesættelse og produktion af falske pressemeddelelser.

Flere kommercielle TV-udbydere har også været på banen for at give udtryk for, at DR3 går dem i bedene på statens regning.

Nanna Schultz Christensen, kanalchef for SBS TVs ungdomskanal 7’eren, er blandt dem, der har svært ved at se det rimelige i, at DR3 er licensfinansieret. »Når jeg kigger på DR3s programplan, ser jeg et hav af amerikanske film og serier, men meget få egenproduktioner og reelt public service-indhold. Jeg mener ikke, at DR3 kun skal sende dokumentarfilm og egenproduktioner, og at vi kun skal sende engelsksprogede serier, reality og film. Men, at DR3 som public service-kanal slipper af sted med at sende op til tre amerikanske film om dagen og genudsende så meget, er mig en gåde. Det her handler jo om at lave et varieret tilbud til den unge målgruppe. Vi skal som henholdsvis kommerciel kanal og statsfinansieret kanal tilbyde noget forskelligt, og her synes jeg, at DR3 fejler med deres programplan,« siger Nanna Schultz Christensen, som i øvrigt synes, at DR3 laver nogle rigtig gode egenproduktioner. »Deres temauge om stoffer – herunder serien »Kokainens Pris« – var et klasseeksempel på, hvad DR er god til og DR3 bør fokusere mere på,« mener 7’erens kanalchef.

Tilfredshed hos DR3

DR3 er blevet sat i verden i et forsøg på at indfange de yngre seere (15-39 år), som i årevis har været DRs akilleshæl. Ifølge en måling fra TNS Gallup, som Berlingske har fået lavet, har DR3-seerne dog en gennemsnitsalder på 46 år. Samlet vælger i snit 1,6 procent af de danskere, der har tændt for fjernsynet, at se kanalen.

På trods af den relativt høje gennemsnitsalder er mennesker mellem 15 og 39 år overrepræsenteret blandt DR3-seerne, da 2,3 procent af dem med et tændt fjernsyn i den aldersklasse vælger DR3. Den yngre del af seerne bliver også i længere tid på kanalen, således at DR3-seernes såkaldt vægtede gennemsnitsalder er 42 år. Og siden kanalens fødsel er især andelen af 15 til 24-årige DR3-seere vokset ret stabilt, men det er de 25 til 39-årige, som kanalen har bedst fat i.

DR3s kanalchef Irene Strøyer er godt tilfreds med udviklingen, og hun har hverken noget imod, at DR3 er blevet debatstof, eller at kanalens seere holder en gennemsnitsalder på 46 år.

»Vi ønsker at lave tankevækkende TV, som både udfordrer, oplyser og underholder. Og ja, vores programmer skaber debat, men det er lige præcis det, de skal. På DR3 skal vi turde gå mod strømmen og vende tingene på hovedet. Vi skal turde at blive både hadet og elsket. Hvis vi skal tage målgruppen seriøst, kræver det, at vi har det bedste fra både ind- og udland – og det gælder også i forhold til fiktion og programmer, som giver seerne en pause i hverdagen,« siger Irene Strøyer.

I dele af det politiske landskab er man knap så tilfredse. Kanalen har ikke indfriet Venstres medieordfører Ellen Trane Nørbys forventninger.

»Men den har levet op til mine bekymringer,« siger Ellen Trane Nørby og uddyber:»DR3 ligner i udpræget grad de kommercielle TV-kanaler på en række punkter. Sendefladen er fuld af underholdningsformater og indkøbt indhold fra særligt USA, som ellers især har haft til huse på de kommercielle kanaler. Når det er sagt, så er der jo også en række egenproduktioner på DR3, og her synes jeg egentlig, at de har ramt deres opgave ret godt. De udgør bare en så forsvindende lille del af sendefladen. Jeg synes ikke, at det med DR3 er lykkedes at lave et public service-tilbud til unge seere,« siger Ellen Trane Nørby, mens Liberal Alliances medieordfører, Mette Bock, bestemt heller ikke er imponeret.»Vi har det grundsynspunkt, at vi skal have et smallere og mere public service-orienteret niveau, og hvis man kigger på kanalniveau og ser på DR3s programoversigt, så har jeg meget svært ved at se public service-kernen,« siger Mette Bock.

Hun mener, at mange af DR3s programmer lige så godt kunne være løftet af det kommercielle marked og ser gerne, at politikerne i forbindelse med de kommende medieforhandlinger overvejer, om public service-forpligtelsen skal granskes på kanalniveau i stedet for, at man ser samlet på DR.

Socialdemokraternes kultur- og medieordfører Mogens Jensen er anderledes positiv:

»Jeg synes, at DR med DR3 gør et godt forsøg på at skabe relevant TV til unge mennesker. Det vigtigste for mig er, at DR lever op til deres rolle som public service-institution og forsøger at levere indhold til hele den danske befolkning – heriblandt de unge. Og når DR skal levere indhold til de unge, så skal det være indhold, som de unge gerne vil have – uagtet at nogle af programmerne også kunne blive sendt på de kommercielle kanaler. Jeg oplever, at diskussionen om DR3 handler om, at der er nogle formater og noget indhold, som DR ikke må bruge. Det er jeg ikke enig i. Og man glemmer i enhver tid i denne diskussion, at DR ikke er gratis. Vi betaler licens – og det gælder også unge mennesker, og de skal have noget for deres licenskroner.«

DR3 kan udvikle genrer

Ifølge medieforsker Hanne Bruun fra Aarhus Universitet er DR3 på en særdeles svær opgave. De unge ser ikke ret meget fjernsyn, og når de gør, vælger de gerne de kommercielle kanaler.

»De unge er vilde med ganske få genrer. Det drejer sig om reality, film og serier,« siger Hanne Bruun, som synes, at det giver god mening at bruge realitygreb og sende udenlandske serier på DR3.

»Hvis man vil åbne et supermarked, skal man åbne det et sted, hvor der i forvejen er et supermarked, for det er der, kunderne er. Dybdegående dokumentarer og kulturprogrammer har generelt ikke de yngre seeres store interesse. Det giver mening, at DR3 eksperimenterer med eksempelvis realitygenren, og det er vigtigt for udviklingen, at public service-kanaler eksperimenterer. De kommercielle TV-udbydere er ikke særlig risikovillige og satser på det, de ved, at seerne vil have,« siger Hanne Bruun.

Hos DR3 har Irene Strøyer ingen aktuelle planer om at justere kanalens indhold markant.

»Selvfølgelig vil vi altid gerne have flere egenproduktioner, men ikke for enhver pris. Kvaliteten er vigtigere. Vi udvælger med omtanke, hvad vi skal satse vores ressourcer på,« siger Irene Strøyer, som ikke kan se problemet i, at DR3 benytter sig af realitygreb eller realitystjerner, ligesom det vil blive tilfældet i den kommede serie »Selvoptaget«, som næstformand i DRs bestyrelse, Ole Hyltoft, er kritisk over for på forhånd. Hun vil ikke afsløre for meget om serien, der endnu ikke er blevet vist, men peger på, at den i hendes øjne er yderst relevant i et public service-perspektiv:

»Realitygenren har skabt en særlig livsstil og en række realitystjerner, som en del yngre mennesker er meget interesserede i. Vi synes, at det er vigtigt at undersøge denne tendens, vise hvordan realitystjernernes liv i virkeligheden ser ud og diskutere hele realitykulturen. Vi skal være en kanal, som eksperimenterer, og hvis man kombinerer realityformatet med det rigtige indhold, kan det være med til at løfte vigtige problemstillinger ud til et yngre publikum. Det, mener jeg også, er tilfældet i »Gift ved første blik«, som er en kombination af reality, reportage, coach-TV og videnskab.«