Ung præst i krise

Den stærke mexicanske film »Pater Amaros Forbrydelse« rummer både sociale, moralske og religiøse temaer.

Spørgsmålet er, hvad pater Amaros forbrydelse egentlig består i.

Han har et seksuelt forhold til en ung kvinde og gør hende endda gravid, hvad der selvfølgelig er særdeles upassende for en katolsk præst. Men mere forbryderisk virker det dog, at han som alt for villig håndlanger gør sig til del af den korruption og undetrykkelse af pressefriheden, der forpester livet i den mexicanske by Los Reyes, hvortil han i filmens begyndelse ankommer som nyligt ordineret præst fyldt med en fromhed, som han snart går på usselt kompromis med.

Carlos Carreras »Pater Amaros Forbrydelse«, der var Oscar-nomineret tidligere i år trods forargelse i visse Vatikantro kredse, er baseret på en roman fra 1875. Men handlingen er henlagt til nutiden og fremtræder som en både tidløs og aktuel beretning om at vandalisere sine idealer, om kødets hede lyst og sjælens frysende pinsler og om kirkens dilemma mellem afhængigheden af de rige og forpligtelsen over for de fattige - hvis man kan få opført et flot og nyttigt hospital for hvidvaskede narkopenge, hvad er da det moralsk rigtige valg?

»Pater Amaros Forbrydelse« tumler med andre ord med væsentlige temaer, men er hverken fortænkt eller besværlig at følge med i. Med den nye unge stjerne Gael García Bernal i titelrollen er den en stærk, klar og følelsesmættet film, der rent bortset fra sine så at sige medfødte eksotiske og pittoreske attraktioner er fortalt i et ubesværet og velfungerende billedsprog, som giver de karakterfulde medvirkende tid og plads til at formulere de modstridende følelser, som må præge en på én gang dybt religiøs og pragmatisk beregnende befolkning.

Amaros kødelige forhold til den smukke Amelia - bedårende spillet af Ana Claudia Talancón - er naturligvis skandaløst, men også kønt og rørende, og det er langt mere rystende at opleve den kynisme, som præsten uventet udviser, da han er blevet et tandhjul i magtmisbrugets brutale maskineri. Og nok er »Pater Amaros Forbrydelse« en kontroversiel kærlighedsfilm, men primært en besk social kommentar og en desillusioneret skildring af den gode viljes skrøbelighed.

Værker som Alejandro González Iñarritus »Love is a Bitch« (»Amores perros«) og Alfonso Cuaróns »...Og din mor!« har i det seneste par år demonstreret en kraftfuld kreativ opblomstring i mexicansk filmkunst, og den både sensuelt underholdende og sobert tankevækkende »Pater Amaros Forbrydelse« bekræfter smukt dette positive indtryk.