Lipstick chic

Den pariser-chikke designer Isabel Marant har teamet op med  L’Oréal Paris om en limited edition makeupkollektion. Læbestiften i farven Royal Field har den perfekte røde farve.

L’Oréal Paris x Isabel Marant Color Riche Matte Lipstick fra L’Oréal Paris, 100 kr. Forhandles hos Matas og Magasin.

---

Træfsikre tern

Den vægelsindede gavegiver kan trygt kaste sig ud i den ternede kaftankjole fra Nué Notes. Det klædelige snit levner plads til både julegås og en ekstra portion risalamande hos den kvindelige modtager.

Martha Check Viscose Silk kjole fra Nué Notes, 1.800 kr. Forhandles hos Nué og Another Nué.

---

Botanikerens duftlys

Det franske nichebrand Le Couvents producerer duftlys, der er lige så nydelige at kigge på, som de er behagelige at dufte til. Denne version er opkaldt efter den franske botaniker Louis Feuillée, der forfinede kunsten at skabe parfumer, som antyder en stemning frem for at indtage hele stuen.

Singular Candle Louis Feuillée fra Le Couvent, 300 kr. Forhandles hos Magasin.

---

Den funktionelle hyggespreder

By Malene Birger har udtænkt en hyggelig strik med indbygget airconditioning: Ærmerne er udstyret med indvendige åbninger, så overophedede arme kan titte frem og køle af.

Steen Evald

Hejla Sweater fra By Malene Birger, 2.800 kr. Forhandles hos By Malene Birger, Magasin og i Illum.

Den upraktiske luksus

Overtøjet, danske kvinder køber til sig selv, skal være praktisk og funktionelt; men det, de hemmeligt ønsker sig, er herligt upraktisk, feminint og gerne lyserødt.

Flo Trench Coat i farven Rosette fra Stine Goya, 3.800 kr. Forhandles hos Stine Goya.

---

»Put a ring on it«

Vil du tænde julelysene i din kærestes øjne på den mest ekstravagante manér, så er ringe i stakkevis en sikker vinder.

Photographer Sara Lindbaek

Delphis ringe, samlet sæt i 18 kt. guld fra Dulong Fine Jewelry, 18.700 kr, Forhandles hos Dulong Fine Jewelry.

---

Nytårskur

Bioeffects »30 day treatment«-spabehandling kan man nyde på sin egen sofa. Antiagekuren giver huden en intensiv og effektfuld detox – og så er det en langt hyggeligere skønhedsbehandling end en slankekur i januar.

30 Day Treatment fra Bioeffect, 1.895 kr. Forhandles hos Magasin.

---

Too Much

Den er egentlig alt for meget af det gode. Og måske netop derfor, er det den ultimative luksusgave. Den fikse sag fra Gucci glimter og glor, og så er den helt sikkert ikke en taske, der allerede hænger på knagerækken i den heldige modtagers hjem.

Laminated leather mini bag fra Gucci, 7.325 kr. Forhandles hos Gucci.