Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
En gammel notesbog, fundet på et loft, med et ukendt fire minutter langt stykke musik, skrevet af en tiårig.
Umiddelbart ville det være gabende uinteressant, hvis ikke den tiårige dreng, der havde skrevet stykket, havde heddet Wolfgang Amadeus Mozart.
For det er netop et lille stykke af en af musikhistoriens største komponister, der dukkede op i en notesbog, som musikforskeren Hildegard Herrmann-Schneider har fundet, da hun fik overdraget en lang række noder og andre papir, fundet på et loft i et privat hjem i Tyrol, som tilhørte en organist og korleder. Blandt de ting, hun først faldt over, var en notesbog, dateret i 1780. Den var 160 sider lang, men blandt stykkerne var et mindre stykke, komponeret omkring 1767, hvor Mozart var ti år gammel.
Stykket blev fredag fremført af den østrigske musiker Florian Birsak, der spillede det i Mozarts barndomshjem på det flygel, som Mozart selv spillede på som barn. Om stykket sagde Birsak:
- Det er ikke bare et tilfældigt stykke, der er allerede en antydning af den store Mozart, han senere blev til, skriver BBC online.
For Mozart var et sandt vidunderbarn, der lærte at spille cembalo som treårig og derefter violin og orgel, lige som han komponerede som seksårig. Han havde absolut gehør kombineret med en fantastisk hukommelse - på måden, hvor han som ung efter at have hørt det ottestemmige værk 'Allegris 'Miserere' kunne nedskrive det.
Og selvom han døde i 1791, dukker der jævnligt små nye stykker op fra hans hånd. Sidst i 2009, hvor der blev fundet to stykker, skrevet af Mozart som 11-årig.
Se BBC's optagelser af Florian Birsak, der fremfører det hidtil ukendte stykke.